Et væld af oplysninger om mødre og børn

Da vi får mange spørgsmål om den kohorte, der indgår i projektet "Bedre sundhed for mor og barn," vil vi gøre opmærksom på de unikke data, der findes i kohorten. Det er data, som vi anser for en guldgrube for forskningsinteresserede syge- og sundhedsplejersker. Vores interesse skyldes, at vi har deltaget i planlægningen af projektet.

Vi så en mulighed for at medvirke til at frembringe en solid og unik viden om moderne børnefamilier og om effekten af sundhedsplejerskers indsats. Deri indgik overvejelser om at udvikle sundhedsplejen som profession.

I 1994 startede planlægningen af det hidtil største og mest ambitiøse forskningsprojekt om gravide og deres børn i Danmark. Projektets mål var at indsamle biologisk materiale og selvrapporterede oplysninger på 100.000 kvinder.

Dette tal var sat ud fra beregninger og overvejelser om, hvor stort et prospektivt materiale skal være for at finde nye årsager til misdannelser og lidelser, hvis årsager må søges i kompliceret gen-/miljøinteraktion.

Undersøgelsen skulle også give svar på, hvordan helt almindelige forhold i levevis og omgivelser påvirker det ufødte barn, f.eks. graviditetspåvirkningers betydning for senere udvikling af sukkersyge og cancer.

Et stigende antal forskningsresultater pegede på, at graviditetsperioden er afgørende for en række misdannelser og sygdomme både i barndommen og senere i livet. Tanken med projektet var således at oprette en informationsbank. Professor Jørn Olsen, der var projektleder, sammenlignede projektet med den sorte boks i et fly.

Alle vigtige oplysninger om levevaner, sygdom og medicinforbrug findes der. Hvis noget går galt, kan man gå tilbage i informationsbanken og se, om man kan finde en forklaring.

Kohorten blev oprettet og projektet planlagt og gennemført i Center for Epidemiologisk Grundforskning og blev finansieret af bl.a. Sundhedsministeriet, Danmarks Grundforskningsfond, Statens Seruminstitut og Apotekerfonden af 1991.

Alle gravide fik tilbud om at deltage. Tilbud om deltagelse skete via egen læge eller jordemoder. Kvinderne blev interviewet pr. telefon i alt fire gange, i 12. og 33. svangerskabsuge, og når barnet var ½ og 1½ år gammelt.

Dataindsamlingen startede i 1996 og blev landsdækkende i 1997. Rekruttering til kohorten sluttede i oktober 2002, da man nåede det ønskede antal på 100.000 kvinder.

Dataindsamlingen fortsatte, til det sidste barn i kohorten var 18 måneder i efteråret 2004. Dermed var grundlaget lagt for langt den største database i verden, som specielt fokuserer på sygdomsprocesser ved livets begyndelse.

Projektets samlede database indeholder information fra de fire edb-styrede telefoninterview, spørgeskemaoplysninger om bl.a. helbred, medicinforbrug, arbejdsmiljø, levevaner og barnets udvikling og trivsel samt to blodprøver fra graviditeten og en navlestrengsblodprøve fra barnet.

Til disse oplysninger kobles løbende oplysninger om hospitalsindlæggelser og data fra det medicinske fødselsregister.
Kun forskere kan få adgang til oplysningerne i vidensbanken, og alle projekter skal godkendes af projektets styregruppe, Datatilsynet og De Videnskabsetiske Komitéer.

Data opbevares i Sundhedsstyrelsen og står til rådighed for alle forskere, også sundheds- og sygeplejersker, der vil arbejde inden for projektets formål.

Det er vores håb, at vi hermed har givet bolden videre til forskningsinteresserede sundheds- og sygeplejersker, som kan bygge videre på data fra kohorten.

Chirstin Plate, sundhedsplejerske, cand.cur., er underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen, CVU Øresund.
Anne Salter, sundhedsplejerske, cand.cur., er studiekoordinator på sundhedsplejerskeuddannelsen, CVU Øresund.