Sygeplejersken
Hvad gør de andre?
Zoneterapi, nåle, urtemedicin. Der er vidt forskellig praksis, når det gælder alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen. Fra afvisning til accept og pilotforsøg.
Sygeplejersken 2007 nr. 8, s. 20
Af:
Marianne Bom, journalist
Læs som PDF - gå til side
Foto: Alex Tran
Anita Lunde, klinisk sygeplejespecialist, Gynækologisk/obstetrisk afd. D, Odense Universitetshospital
"Vi bruger akupunktur mod graviditetskvalme og som smertelin-dring ved fødsler," fortæller Anita Lunde, som er sygeplejerske, cand. cur. og akupunktør.
"Vi har to forskningsprojekter med akupunktur, ét om igangsættelse af fødsler og ét ved ægoplægning ved fertilitetsbehandling. Vi har i øvrigt planer om at bruge akupunktur ved kvalme efter operation."
Hun har selv gennemført et pilotprojekt om akupunktur til kvinder med endometriose, og afdelingen er generelt åben for alternativ behandling. Ligesom hospitalets vision omfatter et center for eksperimentel kinesisk medicin.
Anita Lunde lægger selv vægt på, at der stilles faglige krav, når alternativ behandling integreres i sundhedsvæsnet, og at personalet bliver uddannet.
"En alternativ behandlingsform bør integreres med respekt for den grundlæggende filosofi, så behandlingen ikke reduceres til en teknik eller bruges i tilfældige småbidder. F.eks. gør det ikke én til akupunktør, at man kan sætte et par nåle for kvalme, og der bør være en uddannet akupunktør til at supervisere behandlingen."
Foto: Kissen Møller Hansen
Ann Dahy, oversygeplejerske, Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus
"Mellem 75 og 80 pct. af kræftpatienterne benytter alternativ behandling. Men jeg kender ikke til, at vi har haft negative oplevelser med det. Vi tilstræber at være åbne, og vi har i afdelingen et pilotprojekt, hvor vi på 50 patienter undersøger, om akupunktur kan afhjælpe bivirkningen febril peni."
Ifølge afdelingens kliniske retningslinjer skal lægen i den medicinske anamnese spørge, om patienten tager kosttilskud og naturlægemidler.
"Det er der nogle læger, der gør. Men jeg er sikker på, at mange ikke får det gjort," siger Ann Dahy. "Læger og til dels sygeplejersker kan mestre det, som vi ved er dokumenteret. Det har vi magten over. Når folk kommer med alternativ medicin, som de har købt i udlandet eller andre steder, så har vi svært ved at forholde os til det, fordi vi ikke kender det.
Vi bliver usikre, og når usikkerheden udstilles, kan vi føle, at vores troværdighed svækkes. Derfor afholder vi os måske fra at have en dialog med patienten. Vi kunne godt arbejde med at opnå mere åbenhed om alternativ behandling og dermed vise, at vi ser hele patienten. Det vil skabe tryghed for patienten. Men dilemmaet er, at der er tusindvis af alternative præparater, og det er uoverskueligt at sætte sig ind i dem alle. Derfor er vi nødt til at henvise patienterne til steder, hvor de selv kan søge viden."
Foto: Lars Horn
Jonna Bech Skaue, assisterende områdesygeplejerske, Aalborg Kommune
"Vi møder ofte alternativ behandling, især kosttilskud. Det sker også, at kræftpatienter kommer hjem fra kurophold på Humlegaarden og skal indtage en del alternativ medicin, somme tider som injektioner.
Det er ikke ret mange, der kan tage injektioner selv, så de har brug for, at hjemmesygeplejersken hjælper dem. Sådan en behandling betaler den enkelte. Det kan nemt koste 100.000 kr."
Hjemmesygeplejen har retningslinjer for håndtering af alternativ medicin. F.eks. skal injektioner altid være ordineret af en læge. Den enkelte sygeplejerske har ret til at sige fra over for at give alternativ medicin.
"Men hvis lægen har godkendt, at vi hjælper patienten med injektionerne, har jeg ikke mødt nogen, der ikke ville. Det betyder meget for patienten at følge den behandling, de selv har valgt, og som giver dem håb. Det er en ressource, at den enkelte selv tager initiativ til at gøre noget ved sin situation, " siger Jonna Bech Skaue.
I nogle hjem er der mange alternative præparater, og så kan det være nødvendigt at hjælpe med at sortere i dem. Det beror på den enkelte sygeplejerskes faglige skøn, om hun kan dosere tabletterne.
"Man skal som sygeplejerske aldrig dosere noget, man ikke kan stå inde for," understreger Jonna Bech Skaue. Men hun finder det positivt, at det etablerede system på Sundhedsstyrelsens henstilling er begyndt at anerkende patienternes ret til at vælge til og fra, også alternativ behandling.
"Det er fint, da man ellers vil opleve, at nogen holder det skjult. Åbenhed er godt, for der er jo virkning og bivirkning ved alternativ behandling, som vi i det etablerede system kun kan tolke på den rette måde, når vi har kendskab til det."
Foto: Alex Tran
Suzanne Holck Due, sygeplejerske, Psykiatrisk afdeling, Svendborg Sygehus
"Vi bruger desværre ikke nogen former for alternativ behandling på min afdeling," siger Suzanne Holck Due, der også er zoneterapeut og under uddannelse i healing touch og guided imagery and music therapy.
"Jeg synes, at det er synd for mine patienter. Jeg er overbevist om, at vi ville se et mindre forbrug af beroligende medicin og sovemedicin, hvis vi lavede et pilotprojekt med healing touch, hvor patienten kommer i en dybt afslappet tilstand midt mellem søvn og vågen tilstand.
Jeg har foreslået et pilotprojekt, men vores administrerende overlæge ønsker ikke disse former for komplementær behandling ind på psykiatrisk afdeling. Mange læger har den indstilling, at hvis en behandling ikke er dobbelt blind-testet, så er den ikke dokumenteret."
Suzanne Holck Due mener, at den alternative behandling skal ind i sundhedsvæsenet. "Der er alt for mange fordomme om hinanden i begge verdener. I stedet skal vi se på, hvordan de to verdener kan supplere hinanden. Vi svigter patienterne, når vi sender dem ud på det alternative marked og lader andre trække penge op af lommen på dem."