Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

En sygeplejerske på linjen

Frivillighed. Telefonrådgivning kan hjælpe psykisk syge, men det er vigtigt, at de frivillige rådgivere har en god faglig ballast. Derfor er sygeplejersker efterspurgte som frivillige.

Sygeplejersken 2007 nr. 9, s. 23-23

Af:

Britta Søndergaard, journalist

"Det er meget vigtigt for kvaliteten i vores rådgivning, at de frivillige har en faglig relevant baggrund, og at de er indstillet på at deltage i kurser og modtage supervision," forklarer Charlotte Grønbech. Hun henviser til, at de frivillige deltager i et weekendkursus og følger en erfaren rådgiver, inden de selv skal passe telefonen.

Telefonrådgivningen Livslinien, der har som formål at forebygge selvmord, modtager hvert år mere end 12.000 opkald. Hver uge er der i gennemsnit tre henvendelser fra mennesker, der har taget piller eller medicin i et forsøg på at begå selvmord.

Også her har de frivillige rådgivere en professionel baggrund som f.eks. psykologer eller sygeplejersker, og de sørger altid for at henvise brugerne til et hospital, hvis de har taget medicin.

"Sygeplejersken har de faglige forudsætninger og træning i at tale med patienter, og vi satser meget på løbende uddannelse og supervision. Den moderne frivillige vil gerne gøre noget godt for andre, samtidig med at man selv får mulighed for at udvikle sig selv rent fagligt," siger afdelingsleder i Livsliniens rådgivning Charlotte Berendt-Poulsen og fortsætter: "Flere af de frivillige sygeplejersker fortæller, at det går meget stærkt i dagligdagen, og at de i telefonrådgivningen har mulighed for at give "patienterne" lidt mere tid."

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk eller på www.livslinien.dk