Plejehjemsbeboere lider fortsat af markant undervægt

Flere danske undersøgelser peger på, at beboere på plejehjem ofte er undervægtige. Prævalensen i forhold til normalbefolkningen er på 16-30 pct. Undervægten kan resultere i depressioner, lavt socialt engagement, akutte infektioner og deraf følgende sygehusindlæggelser (1,2). En mulig forklaring på undervægten kan være tilstedeværelsen af risikofaktorer, der kan have en negativ indflydelse på ældres indtag af mad og drikke (se boks 1). 

Nogle af disse risikofaktorer, f.eks. depressioner, akutte infektioner og sygehusindlæggelser, er de samme som kendte konsekvenser af undervægt. Det kan derved være svært at afgøre, hvilke faktorer der har størst betydning for, at de ældre bliver undervægtige. Vi ved heller ikke, hvilke konsekvenser det har for de ældres fysiske, mentale og sociale trivsel, at de i perioder spiser for lidt og derfor taber i vægt. Ligesom det ikke er dokumenteret, om lettere eller meget overvægtige ældre trives bedre end undervægtige.

Vægttabs betydning for ældre?

I vores projekt "Plejehjemsbeboeres ernæringstilstand - forebyggelse af funktionstab," der begyndte i marts 2004 og forventes afsluttet i 2007, har vi derfor ønsket at undersøge betydningen af forskellige risikofaktorer for ældres undervægt. Vi har også ønsket at undersøge, hvor stort et vægttab skal være, for at det har kliniske konsekvenser for den ældre i form af tab af fysisk, mental og social funktionsevne. Endelig har vi ønsket at afdække, om det er muligt at finde et ideelt vægtleje hos ældre i relation til fysisk, mental og social funktionsevne.

I denne artikel vil vi udelukkende præsentere vores resultater vedrørende udvalgte risikofaktorer for undervægt. Øvrige resultater fra projektet forventes publiceret senere.

Materialer og metoder

Vi henvendte os til 11 plejehjem, der tidligere har deltaget i ernæringsprojekter eller på anden måde haft fokus på ernæring, f.eks. haft medarbejdere på kurser eller haft undervisning for hele personalet. Alle 11 plejehjem, et fra Jylland, et fra Fyn, ni fra Sjælland, heraf et fra København, accepterede invitationen til at deltage i undersøgelsen.

Efter accept fra ledelsen blev hver enkelt beboer over 65 år anmodet om at medvirke - skriftligt og mundtligt. Det eneste eksklusionskriterium var ønske om ikke at deltage. I alt 441 af 451 beboere ønskede at medvirke. Dette svarer til en deltagelse på 98 pct. Otte sagde nej, en var på ferie, og en var indlagt. En karakteristik af deltagerne fremgår af boks 2.

Etårig prospektiv vurdering

Da vi har ønsket at undersøge risikofaktorer for undervægt og sammenhænge mellem vægt og fysisk, mental og social funktionsevne, er deltagerne vejet mindst en måned inden projektets start og hver tredje måned under projektets etårige forløb. Vægtdefinitionerne i projektet følger Verdenssundhedsorganisationen WHOs vægtdefinitioner på Body Mass Index (BMI) fra år 2000: Undervægt; BMI < 18,5. Idealvægt/normalvægt; BMI 18,5-24,9. Overvægt; BMI > 25-29,9. Fedme; BMI > 30.

Sammenhængen mellem vægt og funktionsevne blev målt ved, at deltagerne blev vurderet tre gange i løbet af et år. Dvs. ved projektets start og igen efter seks og 12 måneder med et internationalt reproducerbart og valideret vurderingsinstrument, Resident Assessment Instrument (RAI). Kernen i dette vurderingsinstrument er Minimum Data Set (MDS). MDS omfatter en tværfaglig vurdering og er delt op i 18 sektioner. De områder, som vurderes i MDS, er persondata og baggrund, kognitiv funktionsevne og kommunikation, hørelse og synsfunktion, sindsstemning og adfærd, psykosocial trivsel, fysisk funktionsevne og problemer, kontinens, sygdomsdiagnoser, helbredsproblemer, mund og ernæringstilstand, mundhule/tandstatus, hudens tilstand, aktivitetsmønster, medicinforbrug og særlige behandlinger, f.eks. fysioterapi eller øvelser ved plejepersonalet. Til RAI/MDS vurderingsinstrumentet hører en manual med vejledning for hver sektion, definitioner og eksempler.

Den tværfaglige vurdering omfatter beboerens funktion, helbred og trivsel de seneste syv døgn.

Fordelene ved at bruge MDS er, at man ud fra besvarelserne af variabler i MDS kan konstruere overordnede skalaer vedrørende bl.a. socialt engagement, kognitiv funktion, almindelig daglig levevis og Body Mass Index (3). Når vurderingen omfatter tre dataindsamlinger, kan man over tid også få et billede af ændringer i den enkelte ældres trivsel.

I projektet blev MDS vurderingerne udført af en projektsygeplejerske i tæt samarbejde med det plejepersonale, der stod beboeren nærmest, samt beboeren selv, hvis dette var muligt. Dette var 88 pct. af beboerne i stand til. Dataindsamlingen skete i perioden maj 2004 til december 2005. For analyse af data se boks 3. 

Undervægt et større problem end fedme
Resultaterne viser, at i alt 16 pct. af samtlige beboere havde BMI under 18,5 og derved kan defineres som undervægtige. 9 pct. havde BMI over 30. Undervægt er således et større problem end fedme hos de deltagende ældre.

Der var dog stor variation mellem de 24 afdelinger på de 11 plejehjem mht. forekomsten af undervægt. På fire afdelinger med i alt 58 beboere havde ingen beboere BMI under 18,5.

På 11 afdelinger med i alt 213 beboere havde mellem 0 og 20 pct. BMI under 18,5. På ni afdelinger med i alt 170 beboere havde over 20 pct. af beboerne BMI under 18,5.

Forekomsten af forskellige risikofaktorer for de ældres ernæringstilstand, fordelt på de tre grupper af afdelinger, fremgår af tabel 1.

Forekomsten af forskellige konsekvenser af undervægt for de ældre, fordelt på de tre grupper af afdelinger, fremgår af tabel 2. 

Høj forekomst af tygge- og synkeproblemer

Der var en høj forekomst af forskellige faktorer blandt beboerne i undersøgelsen, som allerede vides at have en negativ indflydelse på ældres ernæringstilstand (2). I vores undersøgelse var det derfor forventet, at der var flere beboere med Parkinsons sygdom, osteoporose og dårlig tandstatus på de ni afdelinger, hvor der var mange undervægtige (se tabel 1). Derudover var der på disse afdelinger tendens til en højere forekomst af beboere med hhv. tygge- og synkeproblemer og behov for hjælp til at spise. Alle er det faktorer, hvor det er muligt at forbedre indtagelsen af mad og drikke med forskellige tiltag. Dvs. at tilbyde tygge- og synkevenlig kost, sørge for korrekt tilpassede spisehjælpemidler, omsorgstandpleje m.m. (4).

På de afdelinger, hvor der slet ikke var undervægtige beboere, var der en høj forekomst (71 pct.) af beboere med demens, så demens er tilsyneladende ikke en af risikofaktorerne for ældres undervægt i denne undersøgelse. En forklaring kan være, at der flere steder var særlige enheder for demente, hvor der var sat fokus på det sociale aspekt af måltidet. Vi ved, at eksempelvis et hjemligt spisemiljø har en positiv effekt på energiindtaget, og at personalets rolle ved måltidet har stor betydning (5). Vi har ikke undersøgt dette specifikt i denne undersøgelse, men sådanne faktorer kunne også være en forklaring på, at nogle afdelinger i undersøgelsen slet ikke har nogle undervægtige beboere. Dette kan være et mål for fremtidige undersøgelser.

Uanset andelen af undervægtige var der på alle afdelinger et højt forbrug af lægemidler, og modsat vores forventning er et højt forbrug af lægemidler i sig selv tilsyneladende ikke en risikofaktor for undervægt. Det kunne derfor være relevant at undersøge typen af lægemidler, de ældre får, og om de evt. kan påvirke indtagelse, optagelse og funktionen af mad og drikke (4).

 Der var flere beboere, som blev indlagt på sygehus og fik akutte infektioner på afdelingerne med mange undervægtige. Endvidere var der her færre beboere med en høj grad af socialt engagement. Sidstnævnte er alt sammen ting, der kan være forårsaget af dårlig ernæringstilstand (1,2). Sygehusophold og akutte infektioner anses dog også som risikofaktorer for undervægt, og vores data gør det - som i andre undersøgelser - ikke muligt at afgøre, om der er tale om det første eller sidste. 

Forekomsten af BMI under 18,5 i denne undersøgelse var lige så høj, som det er set i tidligere undersøgelser (1). Dette er et nedslående resultat, idet mange undersøgelser efterhånden dokumenterer, at en målrettet indsats i forhold til undervægt kan bedre såvel funktion som livskvalitet og overlevelse for denne udsatte gruppe (1,2). Noget tyder derved på, at plejepersonalet på danske plejehjem stadig nedprioriterer ernæringen til de ældre - måske på grund af manglende viden - men også holdninger.

I medierne kan vi dagligt læse om, hvad man ikke skal spise og drikke, men det er faktisk de ting, man fraråder normalbefolkningen, den småtspisende ældre skal have. Dvs. tre små og energitætte hovedmåltider og desuden to til tre energitætte, kalorierige mellemmåltider. Det kan være et lille stykke brød med tandsmør og en fed ost, et par spiseskefulde piskefløde i sødmælksyoghurten, lidt chips eller nødder med et glas portvin sidst på eftermiddagen, chokolade med flødeskum, flødeis, et glas øl eller vin til maden.

Det er den lille daglige dosis flere gange dagligt, der er medvirkende til en positiv vægtøgning - eller blot at holde vægtkurven. Men også måden, hvorpå maden serveres, borddækningen og personalets ageren under måltidet har betydning. Alt sammen småting, men hver for sig vigtige faktorer for den enkelte beboer, og dermed for fru Hansens vægt. 

Alvorlige konsekvenser af undervægt

Resultaterne viser, at konsekvenserne af den dårlige ernæringstilstand er alvorlige for plejehjemsbeboere. Således er forekomsten af sygehusophold, akutte infektioner og lavt socialt engagement højere, jo flere der lider af undervægt. Resultaterne viser også, at nogle afdelinger i undersøgelsen, hvor der bl.a. er mange beboere med demenslidelse, ikke huser undervægtige beboere overhovedet. Vi kender ikke baggrunden for dette positive resultat, og den fremtidige forskning i dette vil kunne afdække, hvad det er, de kan på disse afdelinger, som de ikke kan på andre.

Det er derfor vores håb, at denne artikel vil medføre et øget fokus på ernæringen på danske plejehjem, så der målrettet gøres en indsats for at rette op på de ældres undervægt, ligesom vi håber, andre vil tage udfordringen op med hensyn til videre undersøgelse af sammenhængen mellem plejen, miljøet og beboernes undervægt. 

Tak til projektsygeplejerskerne Karen Bøjholm, Jette Dulong og Lene Fenger for hjælp med dataindsamlingen. Projektet er støttet af Veluxfonden og Helsefonden. 

Karin Damkjær er projektsygeplejerske på Syddansk Universitet, Institut for Epidemiologi,

Anne Marie Beck er projektleder og seniorforsker i Fødevareinstituttet.

Litteratur

1. Munch C, Pedersen P. Plejepersonalets viden og holdning om ernæring til ældre plejehjemsbeboere - en spørgeskemaundersøgelse. Vård i Norden 2006;79:20-4.
2. Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS, et al. Ernæring og aldring. Ernæringsrådet 2002;28. 
3. Schroll M, El Kholy K, Damkjær K. RAI - anvendt til kvalitetsforbedring. I: Høgh D, Porse E, Brockenhus-Schack A, Milkær L (redaktører). Ældreomsorg - management eller menneskelighed? Videnscenter på ældreområdet 2001; 31-42.
4. Beck AM, Elsig M, Ovesen L (redaktører). Uden mad og drikke ... del 1-3. Fødevare Rapport 2002;14-16. Kan hentes på www.fvst.dk
5. Beck et al. Anbefalinger for udvikling af "Den attraktive måltidsservice til ældre". DFVF 2006;18.