Boganmeldelser

Kæden springer af

Tabita Wulff

Fri for røg ... Og hva' så? Kvit smøgerne og hold vægten

Bogans Forlag 2008
152 sider - 129 kr.

"Jeg fik min første cigaret engang i slutningen af 1940'erne af min ateist-onkel på Amager... og dirrede af forventning på vej hjem. For i lommen lå hvad mine forældre ville udråbe som den ultimative synd." Enhver hardcore ryger over 40, uanset køn og socialklasse, vil elske Tabita Wulffs humoristiske og hengivne tilbageblik på de oplevelser Virgina, Lucky, Marlboro og Grøn Cecil har bragt hende gennem mere end 40 år.

Det var således ikke skræmmekampagner, men rygernes besværlige forhold, hensynet til ikkerygerne i omgangskredsen og stinkende gardiner, der afgjorde forfatterens valg om rygestop. Viljestyrke, Nicorette tyggegummi og brud på vaner førte til målet, samtidig med at kiloene hobede sig op.

Den personlige tilgang, det jordnære og fordomsfri sprog, de politisk ukorrekte illustrationer og de mange konkrete hverdagsråd om rygestop og vægttab gør, at bogen frem til kapitel otte er oplagt for sygeplejersker at henvise til i deres rygestopvejledning.

Herefter springer kæden af, og forfatter og forlag skyder sig selv i foden i kapitel 9-12, hvor helt almindelige sundhedsråd pustes op i et alternativt skylag. Forfatterens personlige lidenskab for faste- og detox-kure, meditation, visualisering, hypnose, hydro- og aromaterapi og ansigtsmasker som veje til selvtillid, psykisk styrke og sundhed, overhaler helt enkelt de hidtil brugbare råd om vægttab indenom. Langt de fleste rygere, specielt mænd, vil hovedrystende stå af her, og bogen har reelt mistet sin værdi i en professionel rygestopvejledning.

Af Evy Ravn, fagredaktør, ansat på Sygeplejersken

Dokumentationsstop nu

Peter Dahler-Larsen

Kvalitetens beskaffenhed

Syddansk Universitetsforlag 2007
186 sider - 168 kr.

Lad mig slå det fast fra starten: "Kvalitetens beskaffenhed" er en svært tilgængelig bog, og jeg er langt fra sikker på, at jeg ikke har overset vigtige pointer. Bogen indeholder talrige referencer til mere eller mindre kendte filosoffer og forfattere fra oldtiden op gennem historien til nutiden. Sproget er nogle steder forbilledligt klart, andre steder så fyldt med fremmedord og indskudte sætninger, at det er vanskeligt at få hold på meningen.

Alligevel er "Kvalitetens beskaffenhed" en rigtig vigtig og interessant bog, som helt bevidst udkommer samtidig med regeringens kvalitetsreform. Bogens idé er en kritisk analyse af hele den kvalitetsbølge, der ruller over samfundet og ikke mindst offentlige institutioner i disse år. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for kvalitet. Forfatteren angiver, at bogen i særlig grad henvender sig til de mennesker, der er med til at tilrettelægge, måle, vurdere og udvikle kvalitet i den offentlige sektor, og det må gælde for alle ansat i sundhedsvæsenet.

Bogen indledes med en gennemgang af kvalitetsbegrebet, som det har været opfattet gennem historien. Det betones, at kvalitet som begreb altid må ses i sammenhæng med den samfundsorden, det indgår i.

Siden følger kapitler, der belyser, hvordan moderne offentlige institutioner har taget kvalitetsarbejdet til sig som en "organisationsopskrift". Det beskrives, hvordan kvalitetsarbejdet er blevet en integreret del af dagligdagen for alle medarbejdere. Samtidig er der opbygget et kvalitetsbureaukrati med særskilte kvalitetsafdelinger og udvalg, et utal af skriftlige vejledninger, der beskriver kvalitetstiltag, og endelig en stor mængde data fra kvalitetsmålinger.

Kvalitetsarbejdet foregår inden for eksisterende rammer, og kvalitetsarbejdets retorik ignorerer de skjulte omkostninger og det enorme forbrug af personaleressourcer. Kvalitetsarbejde opfattes som nødvendigt, og modstand overses eller betragtes som bagstræberisk. Betydningen af at have indikatorer for kvalitet på en række områder problematiseres. Forfatteren giver eksempler på, hvordan indikatoren ender med at blive målet i sig selv. Praksis kommer alene til at rette sig mod at score højt på den enkelte indikator, måske i sidste ende på bekostning af den gode kvalitet.

Bogens sidste kapitler handler om kvalitetens forskellige perspektiver, og her lægges op til, at det må være helt nødvendigt at have en bred diskussion om meningen med det eksisterende kvalitetsarbejde.

Peter Dahler-Larsen afslutter bogen med at foreslå, at der indføres et dokumentationsstop, som principielt skal fungere på samme måde som regeringens skattestop. Indføres nye dokumentationskrav, skal andre fjernes. Det vil tvinge myndighederne til at prioritere, så det kun er de vigtigste dokumentationskrav, der gælder. Mon ikke det kunne få en hel del sygeplejersker til at ånde lettet op".

Af Birgitte Goldschmidt Mertz, kvalitetskoordinator, ansat på Finsencentret.

Overskuelig introduktion til medicinsk sociologi

Michael Bury

Sundhed og sygdom

Akademisk Forlag 2007
179 sider - 249 kr.

Formålet med Michael Burys bog er at give en introduktion til medicinsk sociologi - specielt med tanke på den læser, der skal stifte bekendtskab med emnet for første gang, og det lykkes ganske godt.

Bogen udgør en fin, overskuelig introduktion, som kommer rundt om mange, måske de fleste, aspekter med relation til emnet. Den balancerer godt mellem at præsentere en sociologisk tilgang og forståelse af begreberne og en kritisk stillingtagen til den traditionelle, medicinske forståelse. Der inddrages mange forskellige forhold som bl.a. sociale mønstre, køn, krop og etnicitet som parametre, der påvirker sundhed og sygdom. Klassiske sociologiske tilgange som f.eks. forståelse af årsagssammenhænge i forhold til forbedret sundhedstilstand og konstruktion af medicinske diagnoser præsenteres.

Selv om bogen er skrevet med udgangspunkt i en engelsk kontekst, er det muligt at overføre de beskrevne forhold til den danske sundhedssektor. Det bliver endda tydeligt, at en række aktuelle udviklingstiltag i sundhedssektoren ikke er nye. Det gælder f.eks. privatisering, akkreditering, standardisering og vækst i systemernes juridiske og politiske styringsrammer.

Særligt interessant er afsnittet om sundhed og lokalsamfund, specielt i en situation, hvor kommunerne qua strukturreformen er blevet defineret som en del af sundhedsvæsenet i Danmark og har fået ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. I forlængelse heraf er det ligeledes interessant at blive præsenteret for en historisk beskrivelse af offentlige sundhedstiltags virkning på folkesundheden, f.eks. vandforsyning, kloakering og fødevarekontrol. Beskrivelsen bliver holdt op imod en kritik af aktuelle initiativer i forhold til folkesundheden, f.eks. sundhedskampagner. Kampagner som paradoksalt nok kan have negative sociale konsekvenser, da nogle offentlige kampagner om f.eks. rygning og fedme har størst gennemslagskraft blandt den mere velstillede del af befolkningen. En udfordring som kommunerne står over for at skulle tage op.

Bogen er hele vejen igennem veldokumenteret og indeholder en omfattende litteraturliste, som vil være spændende for den interesserede studerende/læser at dykke ned i.

Af Lone Petersen, cand.scient.soc., sygeplejerske, seniorkonsulent i Competencehouse.

Velegnet til de første opgaver

Marianne Lindahl og Carsten Juhl

Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse

FADL's Forlag 2007
220 sider - 195 kr.

Der findes mange bøger om opgaveskrivning i de mellemlange videregående uddannelser. Hvad berettiger så endnu en bog"?
Forfatterne er begge fysioterapeuter og Master of Public Health, og de retter bogens indhold mod et behov inden for de sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser.

Bogen er letlæselig med gode metatekster og fin layout, og den har desuden en række eksempler fra opgaveskrivning, fortrinsvis fra fysioterapeutuddannelsen, men også enkelte eksempler fra ergoterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne, som letter forståeligheden. Bogen er først og fremmest baseret på en erfaringsudvekslende dialog med læseren. Forfatterne vælger i denne sammenhæng en konsekvent sproglig stil, hvor læseren tiltales med et "du", og forfatterne udtrykker sig med, "vi mener", eller "vi anbefaler". Det medvirker til at svække bogens autoritet, idet der kun henvises til få referencer, og dermed får læseren ikke et tilstrækkeligt indholdsmæssigt og metodisk grundlag med sig.

Bogen indledes med en række kapitler, der indeholder uddybninger af faglig argumentation (Toulmins argumentmodel), en opgaves opbygning og den gode opgaves indhold. Disse afsnit har et tilgængeligt, introducerende indhold for studerende i starten af bachelorstudiet. Der er også et lille kapitel om brug af vejleder og en række anbefalinger for studerende, der arbejder med gruppeopgaver.

Der lægges hovedvægt på empirisk funderede opgaver, både kvantitative og kvalitative, og teoretiske opgaver og litteraturgennemgang berøres i mindre grad. Afsnittet om etik har kun ganske få referencer til et par officielle hjemmesider, mens de kortfattede afsnit om metode og analyse er helt uden referencer. Der savnes desuden et afsnit om betydningen af forskellige videnskabsteoretiske grundlag for en projektopgaves gennemførelse.

Forfatterne anviser brug af Blooms kognitive taksonomi som et redskab til at sikre et passende niveau til præsentation af teori og resultater. På det punkt kan bogen hurtigt blive uaktuel, idet indførelsen af den nye karakterskala, 7-trins-skalaen, som i øvrigt ikke omtales i bogen, medvirker til, at eksamenspræstationer efter 1. august 2007 skal vurderes ud fra faglige mål og den studerendes kompetencer, hvor SOLO-taksonomien vil blive anvendt.

Bogens sidste halvdel er helliget mange eksempler på anvendelse af tekstbehandlingsprogrammet Word (dog ikke nyeste udgave fra 2007), anvendelse af figurer, modeller og tabeller m.v. samt regnearket Excel.

Bogen skønnes velegnet til de første opgaver i et sundhedsvidenskabeligt bachelorstudium, hvor det kan virke uoverskueligt for nogle studerende at forholde sig til de eksisterende bøgers mere detaljerede fremstillinger af opgaveskrivning, men kan ikke være tilstrækkelig til at honorere kravene til metode ved den afsluttende bacheloropgave.

Af Anne-Mette Graubæk, lektor, cand.cur., ansat på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, University College Lillebælt. 

Et fund for en sygeplejerske

Torben V. Schroeder, Svend Schulze, Jannik Hilsted og Liv Gøtzshe (red.)

Basisbog i medicin og kirurgi

Forlaget Munksgaard Danmark
4. udgave 2007
852 sider - 978 kr.

Er en lærebog for medicinstuderende også en mulig lærebog for sygeplejersker? Første indtryk af bogen er, at den er gedigen.
Vil jeg selv bruge den, og kan jeg anbefale den til mine kolleger?

Den første patient, jeg ønsker at slå op, er 68 år med diabetes, men hun går også til kontroller på sygehuset med sin akromegali. Forståeligt nok forventer hun, at jeg er helt inde i denne sygdoms patogenese. Det er jeg beklageligvis ikke, det har i flere år naget mig, men i det øjeblik patienten er ude af døren, glemmer jeg at slå diagnosen op. Når hun dukker op til kontrol tre måneder senere, farer jeg ind i kontorets krog og finder Medicinsk Kompendium frem, og så går tiden, og det er den ikke til.

Forbrændinger bør jeg også som konsultationssygeplejerske være 100 pct. ajour med. Og naturligvis tryksår, et stedbarn i de medicinstuderendes undervisning, i hvert fald i min elevtid.

På få sider giver basisbogen et fuldt ud tilfredsstillende svar på mine spørgsmål om de tre emner. Jeg kommer ikke helt ned i detaljen, men det har jeg heller ikke brug for i min dagligdag. De medicinske og kirurgiske sygdomme inkl. akromegali, brandsår og tryksår gennemgås kort, kontant og klart. Der er fine illustrationer, dog ikke for tryksår eller ulcus cruris, og det er lidt ærgerligt.

Man skal kunne sin sygdomslære, f.eks. står akromegali ikke i stikordsfortegnelsen, man må slå endokrine sygdomme op for at finde afsnittet. Der er en klar linje i basisbogens udformning, som gør den læsevenlig, men særligt må afsnittet "Nøglepunkter" fremhæves. I en snæver vending behøver man ikke at læse mere end det for at have overblik over den pågældende sygdom.

Bogen er "en basisbog for medicinstuderende til brug i den første del af den kliniske del af studiet", hedder det i forordet. Jeg vil også anbefale bogen til sygeplejersker, som har behov for at genopfriske et emne. Som opslagsbog er den et fund for en sygeplejerske, som kan nøjes med to sider her i stedet for ti i Medicinsk Kompendium.

Af Michala Eich Schultz-Larsen, konsultationssygeplejerske.  

Social vicevært er en gevinst for beboerne

Ulla Nygaard

Sammen i Sydhavnen - med en social vicevært

ny-journalistik.dk 2007
160 sider - 188 kr.

Det har været en gevinst for beboerne i ældreboligbebyggelsen Engholmen Nord i Københavns Sydhavn at være sammen med den sociale vicevært Helen Jeppesen. Årets gang i bebyggelsen med jule- påske- og sommermarkeder, udflugter, fællesspisning, vaccinationer og modeopvisning beskrives afvekslende med personlige portrætter af beboerne i den publikation, som journalist Ulla Nygaard har skrevet om projektindsatsen. Heldigvis er fænomenet med en social vicevært i Engholmen Nord ikke mere et projekt, men betales over huslejen som resultat af en afstemning blandt beboerne.

Således er der ikke kun sat en god udvikling i gang med mange muligheder for fællesskaber, hvor beboerne kan bidrage på forskellig vis, men indsatsen kan fortsætte. Da Helen Jeppesen startede for seks år siden, lød hendes arbejdsbeskrivelse på, at hun skulle låne værktøj ud, tømme postkasse ved sygdom og gøre en masse praktiske ting, der ikke ligger hos ejen-domsfunktionærerne.

"Men det holdt ikke. Beboerne har også andre behov og ønsker, og dem har jeg fulgt". Beboerne i Ældreboligbebyggelsen er ældre og yngre mere eller mindre socialt udsatte mennesker, der har det til fælles, at de efter et virksomt liv er blevet visiteret til en ældrebolig. Med udgangspunkt i kendskab til beboerne og situationsfornemmelse har den sociale vicevært bidraget med at bygge bro til den kommunale forebyggelse, hjælp og pleje.

Men den væsentligste fortjeneste er dog, at viceværten har været til disposition, arbejdet fleksibelt, respektfuldt, i øjenhøjde og med udgangspunkt i en tro på, at fælles oplevelser skaber samtaler, der får ting til at ske. Initiativer, aktiviteter og det sociale liv i Engholmen Nord beskrives, og dynamikken med det omgivende lokalsamfund inddrages kort.

Den sociale vicevært er den sammenhængende kraft, hvilket kan ses både som en styrke og en svaghed; i bogens slutning er der ansats til en kritisk vurdering af den fine balance, der er mellem det personlige og det fælles skabende. Ikke desto mindre kan bogen ses som inspiration til en sundhedsfremmende indsats i kommunerne; viceværten behøver ikke udelukkende at være ansat i ældreboligbebyggelser, man kan også tænke sig, at plejecentre og plejehjem kunne have gavn og glæde af en social vicevært, der får mennesker til at føle sig nyttige og værdifulde på deres gamle dage.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, sygeplejefaglig konsulent på Ældrekontoret Østerbro.