Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller

Litteratursøgning er et helt centralt element i akademisk opgaveskrivning, da den eksisterende viden om et emne er det fundament, som en opgave tager afsæt i for ikke at ende i halvstuderede ligegyldigheder.

Litteratursøgning sikrer, at en opgave placeres i en faglig kontekst som et gyldigt bidrag til videns- og kompetenceudvikling i en forskningsbaseret praksis. I denne artikel introducerer vi de mest grundlæggende principper for litteratursøgning i internationale databaser i forbindelse med opgaveskrivning på bachelorniveau og opefter.

Artiklen adskiller sig fra tidligere artikler om emnet ved at forbinde litteratursøgning med udviklingen af en opgaves problemstilling og med den indledende læsning af litteraturen. Vi forklarer og nævner eksempler på nogle af de problemer, man typisk støder på undervejs i søgeprocessen, og præsenterer korrekte faglige termer knyttet til litteratursøgning. Vi har en fælles baggrund i psykiatrisk forskning, og vores eksempler handler derfor overvejende om søgninger efter engelsksprogede, videnskabelige artikler om psykiatriske problemstillinger.

Problemstillingen afhænger af litteraturen
Når man udvikler en problemstilling til en akademisk opgave, foregår det som en dynamisk proces, hvor man afbalancerer sin personlige og faglige interesse med det praktisk mulige og den eksisterende viden. Den eksisterende viden er vigtig, da man i akademisk arbejde altid bestræber sig på at udvikle ny viden. Man søger først litteratur ud fra en foreløbig problemformulering, og responsen fra litteraturen vil afgøre, om det, man ønsker at undersøge, allerede er velbeskrevet og udforsket.

Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at pege på et relevant aspekt af problemstillingen, som endnu ikke er velbeskrevet. Derfor fortsætter man søgningen i forhold til dette nye aspekt af problemstillingen. Det er i denne forstand, processen er dynamisk: Viden fra litteratursøgningen påvirker og forandrer den foreløbige problemstilling og vice versa (se boks 1). Til sidst kan man pege på et hul i den eksisterende litteratur, som indikerer, at der er en relevant problemstilling, som endnu er dårligt belyst. 

Eksempel 1:
Er man interesseret i at finde ud af, om det at få en psykiatrisk diagnose virker stigmatiserende på sindslidende, vil man via litteratursøgning erfare, at den viden allerede eksisterer. Derfor er det nødvendigt at videreudvikle problemstillingen.

Resultatet af de efterfølgende søgninger indikerer måske, at man ikke ved så meget om psykiatrisk stigmatisering i sammenhæng med personens subjektive rehabilitering (recovery). Dette hul i litteraturen vælger man at bearbejde i sin endelige problemstilling.

Afgrænsning af problemstillingen
Et typisk problem, man kan møde i forhold til at kontrollere den dynamiske proces, er, hvis man lader sin personlige interesse dominere udformningen af problemstillingen uden at undersøge omfanget og indholdet af litteraturen om problemstillingen. I disse situationer ses det ofte, at der opstilles meget snævre problemstillinger, som helt sikkert aldrig er undersøgt før:

"Hvordan oplever kvindelige sindslidende stigmatiseringen af depressionsdiagnosen i perioden efter deres tredje indlæggelse?"

Det er sjældent et kvalitetsstempel at opstille en problemstilling, som ingen har undersøgt før, og det er ofte umuligt at finde relevant litteratur. Det er udtryk for, at ens interesse er for snævert formuleret, og man bør udvide sin problemstilling ved at reformulere den.

Det er nødvendigt at have litteratur om sin problemstilling for at kunne argumentere for relevansen af at udfylde hullet i den eksisterende viden. Desuden kan litteraturen inspirere i forhold til studiedesign og metoder samt bruges til at diskutere opgavens fund op imod. Det kan være en god idé at formulere sin problemstilling ved at tage afsæt i et velbeskrevet studie, som man lader sig inspirere af og skriver op imod.

Man stiller sig med andre ord på skuldrene af den eksisterende litteratur frem for at stå alene som den første på et felt. Kunsten ligger altså i at pege på et passende hul i den eksisterende viden om en problemstilling. Man skal være opmærksom på, at den endelige problemstilling skal være velafgrænset: Den må hverken være for snæver - for så kan man ikke finde litteratur om problemstillingen - eller for bred - for så bliver litteraturen for omfangsrig og uoverskuelig at beskrive. Denne del af litteratursøgningen i de internationale databaser ser vi nærmere på i det følgende.

Databasernes struktur
Formålet med en database er at stille referencer til rådighed inden for et afgrænset og veldefineret emneområde. En database udvikles af en databaseudbyder, som udvælger og indekserer litteratur i forhold til databasens akademiske fokus. Endvidere designer udbyderen en brugerflade, der giver brugere adgang til databasen. Referencerne i de internationale databaser er som hovedregel udvalgt fra tidsskrifter, der har en intern kvalitetskontrol i form af peer-review.

Peer-review giver imidlertid ingen garanti for en artikels videnskabelige niveau, og det er altid nødvendigt at være kritisk i sin læsning (se afsnittet om håndtering af søgeresultater side 7).

I de internationale databaser er en såkaldt tesaurus det mest anvendte værktøj til at søge relevante referencer. En tesaurus består af et sæt af præcist definerede "kontrollerede emneord," hvis indbyrdes relationer er ordnet hierarkisk. De mest brede og generelle, kontrollerede emneord er øverst i hierarkiet "broader terms", hvorefter de bliver mere præcise og specifikke længere nede "narrower terms" (1). Kontrollerede emneord sættes ofte i forhold til fritekst (se boks 2).

Databaseudbyderen gennemgår den nye litteratur fra et bestemt sæt kilder som f.eks. tidsskrifter, proceedings og abstracts fra konferencer, afhandlinger, bøger m.m. Herefter beskriver udbyderen den nye litteratur med de kontrollerede emneord fra databasens tesaurus, der passer bedst.

Denne indeksering forøger referencens værdi, da den - når den fungerer optimalt - garanterer, at en søgning ved hjælp af et kontrolleret emneord præcist vil identificere flest mulige relevante referencer om et emneord uden samtidig at identificere forstyrrende, irrelevante referencer (se boks 3).

Databaser kan ikke sammenlignes med søgemaskiner som f.eks. Google, Yahoo eller Alltheweb, da de ikke vurderer litteratur og indekserer den ved hjælp af kontrollerede emneord. En søgning ved hjælp af en søgemaskine er en tilfældig søgning, som kun kan bruges som inspiration til mere systematiske søgninger (se boks 3). 

Processen, hvor en databaseudbyder indekserer referencer i forhold til en tesaurus, har stor betydning for databasernes brugere, da det bliver brugernes opgave at oversætte deres problemstilling til et eller flere af databasernes kontrollerede emneord eller til en fritekstbeskrivelse af problemstillingen. Hvis man ikke får oversat sin problemstilling godt nok, forringes relevansen af søgningens resultat. Oversættelsesarbejdet forudsætter, at man opbygger et godt kendskab til de kontrollerede emneord i hver enkelt database og/eller til forskningslitteraturens almindeligt anvendte (fritekst) terminologi.

Litteraturen klumper sig sammen omkring databasernes kontrollerede emneord og omkring den internationalt anerkendte forskningsterminologi. Det er vigtigt at positionere sig i forhold til disse klumper i arbejdet med at udvikle sin problemstilling for ikke at stå alene, fanget i de ufrugtbare mellemrum mellem klumper af viden.

Da de kontrollerede emneord er forskellige fra database til database, kan man ikke umiddelbart overflytte en søgning i en database til en anden. De genkender ikke hinandens kontrollerede emneord, og man må opbygge kendskabet til hver eneste database fra grunden. Fritekstsøgninger, f.eks. ved hjælp af almindelig forskningsterminologi, er nemmere at overføre mellem databaser, da definitionen på disse begreber ikke er kontrolleret af databasen.

De to væsentligste forskelle på de internationale databaser er deres litteraturkilder og deres kontrollerede emneord. I forhold til kilderne er der forskel på, hvilke tidsskrifter der indekseres, og et tidsskrift kan figurere helt eller delvist i en database og slet ikke i en anden (se boks 4). 

Eksempel 2:
Vil man undersøge "rapportsituationer", er det muligt at finde det kontrollerede emneord "charting" i CINAHLs tesaurus, som er sygeplejefagligt orienteret. PubMed er historisk set grundlagt på en lægevidenskabelig struktur (Index Medicus), og det tætteste, man kommer på et kontrolleret emneord for "rapportsituationer" i PubMed, er den abstrakte og mindre brugbare MeSH "communication".

Forskellene afspejler, at de akademiske discipliner har forskellige forskningstraditioner. Til trods for at der kan være store overlap mellem den litteratur, som de forskellige databaser indekserer, kan man generelt forvente, at en sygeplejefaglig database har kontrollerede emneord, der er bedre til at indfange sygeplejefaglige problemstillinger, og at der er et lidt større oversættelsesarbejde knyttet til søgninger i andre databaser. Det bør også nævnes, at sygeplejersker har haft tradition for at formulere problemstillinger, der implicit inkluderer elementer fra flere discipliner - f.eks. har "rapportsituationer" et tydeligt socialt aspekt. Derfor kan det ofte være relevant at kombinere søgninger i sygeplejefaglige databaser med søgninger i medicinske, sociologiske eller psykologiske databaser. I det følgende vil vi konkretisere forskellige søgestrategier og taktikker.

Udarbejdelse af søgestrategi
Generelt betyder søgninger i en international database, at man skal kunne oversætte sin problemstilling til engelske begreber, som søges fritekst, eller til databasens kontrollerede emneord. Det kan være meget svært at gennemskue, hvilke engelske begreber der svarer til danske begreber, som eksempelvis "bostøtte" eller "kontaktperson". Sådanne oversættelser kan være helt umulige, og ofte føler man, at man ikke har fået de rigtige nuancer af sine ord med i oversættelsen.

Oversættelsesproblemerne bliver ofte endnu større, når man skal finde et kontrolleret emneord, der beskriver ens problemstilling nøjagtigt. Dette er vanskeligt, både på grund af sprogbarrierer og på grund af, at de intuitive forslag, man har til at finde kontrollerede emneord, ofte viser sig ikke at være brugbare i forhold til databasens definitioner. Det er derfor klogt at gå ind i en databases tesaurus og undersøge definitioner af kontrollerede emneord, og hvilke ord der ligger hhv. over og under i tesaurusens hierarki. På den måde får man en øget forståelse for termernes præcise betydning, og hvordan de er relateret til andre termer (se boks 5). 

Desværre er det sådan, at søgninger med kontrollerede emneord alligevel ikke er svaret på alle søgeproblemer. Da det er mennesker, der foretager indekseringen af den nye litteratur, kan der opstå fejl (PubMed indekserer omkring en million referencer om året). Derfor opnår man alligevel ikke 100 pct. præcision i søgninger med kontrollerede emneord. Relationerne mellem begreberne i en tesaurus er heller ikke altid helt gennemskuelige, hvilket kan illustreres med følgende eksempel.

Eksempel 3:
Vi søgte i CINAHL databasen efter artikler om klinisk supervision i psykiatrien og fandt frem til CINAHL-headingen "clinical supervision, mental health". Denne søgning var præcis og gav os 89 referencer. For i størst muligt omfang at undgå at overse referencer, der var indekseret forkert, søgte vi også på kombinationen af de kontrollerede emneord "clinical supervision" AND "psychiatric nursing". Vi fandt til vores overraskelse 44 relevante referencer, som slet ikke overlappede med den første søgning. Vi har svært ved at forklare disse fund, men eksemplet tjener som en advarsel mod at stole ubetinget på en kontrolleret søgestrategi og understreger, at oversættelsesproblemet forudsætter vedholdende systematik og kreativitet samt en kombination af søgemodellerne bloksøgning og kædesøgning (se boks 6).

Det er sjældent tilstrækkeligt præcist at basere sin søgning på en enkelt søgeterm, og man kombinerer derfor sine søgetermer med de booleske operatorer, f.eks. OR eller AND (se boks 7). 

Princippet i kombinatorik med booleske operatorer er:

1. At man udvider sin søgning ved at kombinere synonyme termer med OR. Det kan være fordelagtigt i situationer, hvor man er meget usikker på sin oversættelse og sine valg af kontrollerede emneord. F.eks. søgte vi på fænomenet "svingdørspatient" med henblik på en høj genfinding i PubMed ved at kombinere en række trunkeret fritekst, som vi havde identificeret i litteraturen: "recidivism OR readmission* OR return visit* OR high utilizer* OR frequent visitor* OR rehospitalization* OR high user* OR repeat visitor* OR revolving door.*"
2. At man indsnævrer sin søgning ved at kombinere termer med AND (se eksempel 3 ovenfor). I bloksøgninger kombineres udvidelse og indsnævring af en søgning (se boks 8).

Et søgeresultat vil altid indeholde for mange referencer, og det er derfor nødvendigt, at man fortsat arbejder med at sortere de irrelevante referencer fra. Denne udvælgelse foregår i praksis ved, at man først vurderer titlen, og hvis den ikke fører til en eksklusion af referencen, så læser man resuméet (abstractet), og hvis det stadig er relevant hele artiklen. Det er vigtigt, at man i dette udvælgelsesarbejde har tydelige inklusions- og eksklusionskriterier i forhold til problemstillingen.

Der er ingen regel for, hvornår en søgning er færdig. Det afhænger af de ressourcer, man har til rådighed, og formålet med søgningen. En høj genfinding i forbindelse med en kombineret blok- og kædesøgning vil vise sig ved, at man finder de samme - og kun de samme - referencer igen og igen.

Ovenfor har vi beskrevet nogle generelle principper for udviklingen af en opgaves problemstilling og for litteratursøgning. Det er tydeligt, at der skal tages mange beslutninger undervejs i processerne, og at disse beslutninger har afgørende betydning for det endelige søgeresultat. Det er derfor vigtigt, at man dokumenterer sine beslutninger og søgninger i en søgeprotokol, hvori man redegør for sin problemstilling, sit valg af søgestrategi, sit valg af informationskilder og principperne for udvælgelse af den fundne litteratur. Søgeprotokollen udvikles løbende sammen med opgavens problemstilling og færdiggøres, når de endelige søgninger er lavet. Det kan være en stor hjælp løbende at printe søgehistorien ud fra de enkelte databaser. På den måde har man et godt udgangspunkt for at udarbejde søgeprotokollen. Søgeprotokollen vedlægges opgaven som dokumentation (se boks 9).

I dele af litteraturen om litteratursøgninger opstilles kravet om, at søgninger skal være reproducérbare. Det vil sige, at beskrivelsen af en søgning skal være så eksakt, at andre skal kunne gentage den og finde de samme referencer. Kravet virker på den ene side rimeligt, men på den anden side kan det være meget vanskeligt at redegøre for sine præcise fremgangsmåder, f.eks. i forbindelse med kædesøgninger. Vi mener derfor, at kravet er efterstræbelsesværdigt, men at det sjældent er opnåeligt pga. søgeprocessernes kompleksitet.

Databaser er som mobiltelefoner
I denne artikel har vi ikke mulighed for at beskrive de enkelte databasers brugerflader og deres specielle funktioner. Der kan findes hjælp til litteratursøgning på databasernes hjemmesider og hos bibliotekspersonale (se f.eks. forskningsbiblioteket.dk). Det kan være overvældende at gennemskue en databases brugerflade, og det får nogen til at opgive deres søgninger.

Men man kan overføre sin kunnen fra én database til en anden, og brugen af databaser kan på mange måder sammenlignes med brugen af mobiltelefoner. Det er svært at skifte mobilfabrikant, fordi knapper og menuer ser anderledes ud, men alle ved, at man skal lede efter en måde at tænde og slukke på, ringe op og en adgang til en adressebog. På samme måde er det med de internationale databasers brugerflader:

Der er altid et søgefelt, en adgang til en tesaurus og en adgang til søgehistorien. Når man har forstået denne grundlæggende logik, er det nemmere at lede efter de samme funktioner i de forskellige databasers brugerflader.

Håndtering af resultatet af søgningen
Det overses ofte, at det er et stort arbejde at holde styr på alle de referencer, man finder undervejs i sine søgninger. Da kædesøgninger ofte er svære at gentage og ofte når langt omkring, kan man glemme relevante referencer i søgeprocessen. Vores erfaring er, at den nemmeste måde at holde styr på en større gruppe relevante referencer er ved løbende at føre dem over i et referencehåndteringsprogram, som f.eks. Reference Manager, RefWorks eller EndNote. Disse programmer fungerer som æsker med et elektronisk kartotekskort for hver reference. Hvis man ikke har adgang til sådanne programmer, er det nødvendigt at holde orden ved løbende at skrive referencerne ud.

Når man har besluttet sig for opgavens præcise problemstilling og har fundet et antal relevante referencer, er det en god idé at strukturere sin indledende læsning, så man ikke bliver udisciplineret eller indforstået i sin læsning. Det gør man ved at opstille en række basale spørgsmål til hver enkelt tekst. Det kan være spørgsmål som: Undersøgelsens formål, metode, datagrundlag, analyse-metode(r), resultater og en kritik.

Spørgsmålene formuleres, så de er relevante i forhold til problemstillingen og teksternes karakter og indhold (se eksemplet i boks 10). Det er nødvendigt at foretage en kritisk vurdering af referencerne, da alle studier har begrænsninger, der kan have betydning for resultaternes troværdighed og gyldighed. Efter sådan en indledende, struktureret læsning er det nemmere at lave en pålidelig vægtning af kvaliteten/evidensen af litteraturen og opsummere den (5). 

Omtanke og systematik
Der er mange måder at tilrettelægge sine søgninger på i forbindelse med opgaveskrivning. Hovedbudskabet i denne artikel er, at litteratursøgning forudsætter kreativ omtanke og systematik, samt at søgninger ikke er noget, der er overstået efter et par timer på biblioteket. Det kan ikke forventes, at enhver litteratursøgning skal stræbe efter maksimal præcision og genfinding, men det kan forventes, at brugeren af de internationale databaser tager kritisk stilling til sine strategiske eller pragmatiske valg og fravalg i søgeprocessen og ud fra dette argumenterer for sin endelige søgestrategi og det medfølgende resultat.

Niels Buus er ansat som postdoc i humanistisk psykiatriforskning ved Syddansk Universitet og ansat på Center for Psykiatrisk Forskning. Hanne Munch Kristiansen er leder af  Psykiatrisk Forskningsbibliotek. Ellen Boldrup Tingleff og Camilla Blach Rossen er stud.cur. og gæsteforskere på Center for  Psykiatrisk Forskning. Center for Psykiatrisk Forskning og Psykiatrisk Forskningsbibliotek hører under Århus Universitetshospital, Risskov.

Litteratur

1. Andersen J, Hjørland B, Hoel IAL, Ørnstrup KM, Larsen PS, Nielsen SSvB et al. Informationsordbogen. Netversion Udgiverselskabet Informationshåndbogen; 2007.
2. Wallin JA, Lange B. Litteratursøgning. In: Andersen D, Almind G, Bock E, Havsteen B, Hørder M, Riis P, redaktører. Sundhedsvidenskabelig forskning. 5. udg. København: FADL's Forlag; 1999. 31-60.
3. Willman A, Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje. 2. udg. København: Gads Forlag; 2007.
4. Haraldstad AM, Christophersen E. Litteratursøk og personlig referansedatabase. In: Benestad HB, Laake P, redaktører. Forskningsmetode i medisin og biofag. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; 2004.
5. Crombie IK. The pocket guide to critical appraisal: A handbook for health care professionals. London: BMJ Publishing Group; 1996.