Sygeplejersken
Mændene skal redde sygeplejen
Tomme stole. Drop ordet sygeplejerske, fokusér på sygeplejens maskuline udfordringer og lav en effektiv kampagne rettet mod mænd, nydanskerne og de udenlandske studerende. Sådan lyder opfordringen i ny prisopgave.
Sygeplejersken 2008 nr. 11, s. 38-39
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Illustration: Bob Katznelson
Send hurtigst muligt betegnelsen sygeplejerske på pension og organisér en stor landsdækkende kampagne rettet mod mænd, nydanskere og udenlandske studerende.
Sådan lyder chefkonsulent Jesper Langergaards opskrift på den medicin, der kan fylde de tomme stole på landets sygeplejeskoler. Jesper Langergaard er til daglig chefkonsulent i uddannelsesprogrammet Cirius under Videnskabsministeriet, og han vandt for nylig 1.-prisen i Danske Regioners prisopgave om rekruttering til fremtidens sundhedsvæsen. Jesper Langergaard vurderer, at en målrettet kampagne rettet mod mænd, nydanskere og udenlandske studerende kan skaffe sygeplejeskolerne 500 flere studerende om året.
"Der er behov for at nedtone Florence Nightingale og skrue op for de maskuline værdier, som der er masser af i uddannelsen og i faget," siger Jesper Langergaard.
Han henviser til, at antallet af mænd, som vælger sygeplejen, har været uændret de seneste 30 år. I 1978 udklækkede sygeplejeskolerne 78 mænd mod 1.356 kvinder.
I 2005 var antallet af kvindelige studerende fordoblet, mens antallet af mænd stort set var uændret. 2.553 kvinder og kun 87 mænd trak i sygeplejerskeuniformen. I modsætning til politiet og ingeniørfaget, der har rekrutteret mange kvinder de senere år, så står udviklingen stille for sygeplejerskerne. I dag er 3,2 pct. af alle sygeplejersker mænd, mens 8 pct. af alle politifolk og 16 pct. af alle ingeniører er kvinder.
"Hvis vi skal have fat i nogle flere, skal vi søge i andre målgrupper end de traditionelle. Det, der virkelig springer i øjnene, er, at så få mænd vælger sygeplejen," lyder det fra Jesper Langergaard. Han opfordrer desuden sygeplejeskolerne til at se uden for landets grænser og rekruttere udenlandske studerende i lande med høj arbejdsløshed og store ungdomsårgange, som f.eks. Polen og Ungarn. Jesper Langergaard mener også, at der er mange potentielle sygeplejersker blandt nydanskere. Endelig fremhæver han behovet for en modernisering af det kampagnemateriale, der udgives om sygeplejerskeuddannelsen.
"Da jeg lavede opgaven, stødte jeg f.eks. på følgende tekst på sygeplejerskeuddannelsen.dk:
"Som sygeplejerske vil du komme til at møde livets glæder og sorger. Derfor skal du først og fremmest have lysten til at komme i tæt kontakt med alle slags mennesker og have evne for at kunne udvise omsorg for syge og svage". Ikke lige et budskab, der tiltrækker unge mænd i år 2008," siger prismodtageren. Han mener, at sygeplejerskerne kan tage ved lære af redderuddannelsen, som lokker unge med følgende tekst:
"Det er et job, der kræver, at du kan bevare overblikket, når mennesker svæver mellem liv og død. Du skal have evne for og vilje til at hjælpe andre, være tillidsvækkende, ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvillig."
Neutral betegnelse
Ordet sygeplejerske er ifølge Jesper Langergaard den helt afgørende barriere i forhold til rekrutteringen af mænd.
"Det er da mærkeligt, at man har et erhverv, som kun har en hunkønsbetegnelse. Det er jeg helt sikker på afskrækker mange mænd," siger Jesper Langergaard, som efterlyser en kampagne, der kan markedsføre sygeplejens mange maskuline sider.
"Faget appellerer til maskuline sider. Jobbet kræver overblik og evnen til at bevare ro i pressede situationer. Sygeplejersker skal kunne organisere, og der er mange muligheder for at avancere og specialisere sig og gøre karriere i udlandet," lyder det fra Jesper Langer-gaard. Han mener ikke, at den lave løn virker afskrækkende for mandlige ansøgere til sygeplejeskolerne.
"Selvfølgelig har lønnen en betydning, men det er ikke det afgørende, når unge vælger uddannelse. En del mænd vælger f.eks. lærerjobbet, selvom lønnen ikke er høj. Mange unge snakker om at få et meningsfuldt arbejde, og jobbet som sygeplejerske er meget synligt og meningsfuldt," siger Jesper Langergaard.
Vigtig fagidentitet
Budskabet i prisopgaven ligner til forveksling konklusionerne i den kandidatafhandling om mænd i sygeplejen, som sociolog Kenn Warming offentliggjorde sidste år.
I modsætning til Jesper Langergaard finder Kenn Warming det dog problematisk at afskaffe ordet sygeplejerske.
"Når jeg direkte spørger mandlige sygeplejersker om, hvordan de har det med ordet sygeplejerske, så holder de fast i den betegnelse. For ordet er vigtigt for deres fagidentitet. Men i hverdagen bruger mænd alle mulige krumspring for at undgå at blive kaldt sygeplejerske. De benytter f.eks. deres funktion som leder i stedet for at kalde sig sygeplejerske," forklarer Kenn Warming.
Alligevel mener han ikke, at ordet sygeplejerske skal sendes på pension.
"Der er meget historie i det at være sygeplejerske. Hvis man lige pludselig skifter sin titel ud, så er det et opbrud. Det duer heller ikke at give mandlige sygeplejersker én titel og kvinder en anden. Det vil skabe en opsplitning af professionen," lyder det fra Kenn Warming. Han fremhæver, at udfordringen består i at give begrebet sygeplejerske et nyt indhold, så det ikke blot er synonymt med omsorg og holden i hånd, men også vækker forestillinger om tekniske udfordringer, action, organisation og overblik.
Karen Sjørup, lektor og ligestillingsforsker ved RUC:
"Jeg tror, at betegnelsen er en af hovedårsagerne til, at mænd ikke vælger faget. Det at kalde sig sygeplejerske virker afmaskuliniserende for en mand. På instituttet har vi interviewet mandlige sygeplejersker, der kaldte sig alt muligt andet. Men samtidig er ordet sygeplejerske et meget sikkert brand. Det er forbundet med autorisation og høj uddannelse. Hvis vi skal have fat i flere mænd inden for omsorgsfagene, så vil vi også få mandegrupper ind med anden etnisk baggrund.
Og i forhold til de grupper er det måske endnu værre at bruge ordet sygeplejerske. Derfor er det fint at komme af med endelsen -ske, hvis der skal ske en nyrekruttering."
Jonna Frølich, studierektor ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg:
"Nej, jeg tror ikke på, at betegnelsen er et problem. Jeg ved godt, at ordet sygeplejerske kan være en barriere for nogle. Den vigtigste barriere går mere grundlæggende på professionens anerkendelse. Hvis den blev anderledes, så tror jeg også, mændene ville være der. Vi får ikke omtale, politisk opbakning og løn efter fortjeneste. Blandt mange unge har faget et image, der betyder, at de spørger, hvordan man dog kan vælge et fag, hvor lønnen er så lav og arbejdet så hårdt."
Mads Dippel Rasmussen, næstformand i SLS:
"Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad med, at der står et -ske i slutningen af ordet.
Det er indholdet i faget, der tæller. Men det er nok rigtigt, at betegnelsen kan afskrække en del unge mænd. Jeg er helt enig i, at det er meget nødvendigt at markedsføre sygeplejen på en helt ny måde. I dag er det et fag, der henvender sig til kvinder og styres af kvinder bl.a. på sygeplejeskolerne. På sygeplejersken.dk lægges alt for meget vægt på omsorg og kvindelige værdier. Man burde, ligesom redderuddannelsen, understrege, at sygeplejen kræver overblik i kritiske situationer."
Dorte Steenberg, 2.-næstformand Dansk Sygeplejeråd:
"Nej. Der er rigtig mange gode forslag i prisopgaven, men lige præcis det med at ændre navnet har ikke nogen gang på jord. Betegnelsen sygeplejerske har en lang historie bag sig og signalerer 100 års erfaring. Hvis vi f.eks. skulle bruge ordet sygeplejer, ville det henvise til en mindre faglært gruppe."
I flere andre sprog findes ordet sygeplejerske også i maskulinum eller neutrum.
Norsk: Sykeplejer.
Tysk: I 2003 blev det besluttet ved lov, at tyske sygeplejersker hedder Gesundheits- und Krankenpfleger. Det afløste betegnelsen Krankenschwester. Kvinder kan tilføje endelsen -in.
Engelsk: Nurse bruges både af mænd og kvinder.
Fransk: Infirmier for mænd, Infirmière for kvinder.