Sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse

Arkivfoto: Scanpix

Helge ligger i sin seng på kirurgisk afdeling og sveder. Han er 35 år, har betændelse i bugspytkirtlen, mange smerter og et stort dagligt forbrug af alkohol. Mest Bjørnebryg. Sygeplejerskerne taler om, hvor meget Helge reelt drikker, men ingen spørger Helge. Han bliver udskrevet efter fire dage med et ambulatoriekort i lommen.

"Når patienterne sidder der i det hvide tøj, er blevet afrusede og ædru, har vi en unik chance for at hjælpe dem. Men der skal være tid, og samarbejdet med lægerne skal være godt. Standarder og formaliserede plejeplaner er ikke nok, lederne skal lægge en ramme."

Ordene er Eva Hoffmanns. Hun er sygeplejerske og blev i 2006 master i klinisk sygepleje med masterprojektet "Fyldt med Modsætninger. En interviewundersøgelse af sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug" (1).

Eva Hoffmann mener, at modsætningerne gælder både for sygeplejersker og alkoholmisbrugere. Misbrugerne vil og vil ikke holde op med at drikke. Sygeplejerskerne vil og vil ikke hjælpe dem.

"Det er et vanskeligt emne at tale med patienterne om, bl.a. fordi vi alle kender en person med et problem eller selv slås med et forbrug, der er for stort."

Eva Hoffmann skrev på baggrund af sit masterprojekt i 2007 en artikel til Sygeplejersken (2), som medførte, at hun fik flere end 30 henvendelser om emnet.

"Det skyldes, at der skrives og tales så lidt om det," mener hun.

Et farligt opløsningsmiddel

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Misbrug eller et større forbrug end de genstandsgrænser, Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimum, kan bl.a. give kræft i mundhule og spiserør, åreknuder i spiserøret, brystkræft, leversygdomme og forhøjet blodtryk (3). Ca. 200.000 danskere er alkoholmisbrugere, og misbruget koster hvert år samfundet 6-10 mia. kr. (se boks 1).  

Sygeplejersker møder patienter med alkoholmisbrug på medicinske, kirurgiske og psykiatriske afdelinger og i hjemmeplejen. De taler ubesværet om afføring, religion, opkast og død med patienterne, men ikke gerne om alkohol.

Etik og lovgivning

Patienterne har imidlertid krav på information. Det står i sundhedslovens § 16 fra 2005 (3):

• "Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand, behandlingsmuligheder, risiko for komplikationer og bivirkninger."
• "Informationerne skal være ekstra detaljerede, når der er risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger."

Det betyder, at sygeplejersker skal turde, ville og kunne tale om alkoholforbrug og misbrug med patienterne.

I De Sygeplejeetiske Retningslinjer hedder det: "Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation."

I regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" (5) lyder målsætningen: "Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, unges forbrug af alkohol skal nedbringes, og alkoholforbruget blandt børn skal fjernes."

Henrys erfaringer

Henry er 53 år, ædru alkoholiker på niende år og aktiv i Anonyme Alkoholikere.

"Min erfaring er, at det ofte er sygeplejerskerne, der kan nå den lidende person, for de har mulighed for kontakt, når personen bliver patient," siger Henry.

Når Henry hjælper andre alkoholmisbrugere, er det hans historie, der er udgangspunktet, for han ved, hvad der har hjulpet ham.

"Det ville have irriteret mig, hvis en sygeplejerske havde sagt noget til mig en af de gange, jeg var på skadestuen for at blive syet sammen, men det ville have været godt," siger Henry.

Han mener, at det sundhedsfaglige personale skal være klar til en negativ reaktion, hvis de taler om alkoholmisbrug. Han råder personalet til at give alkoholmisbrugeren en pjece. Den kan man lægge i lommen og se på senere.

"Jo flere af de mennesker, man stoler på, som siger noget om alkoholproblemet, jo større er chancen for, at man begynder at tænke over, om de har ret."

Henry ønsker at være anonym, men hans fulde navn er kendt af redaktionen.

Viden og tro

Når sygeplejersker har forbehold over for den motiverende samtale defineret som "En klientcentreret, styrende metode til at fremme indre motivation for forandring ved at udforske og afklare ambivalens" (3), hænger det bl.a. sammen med sygeplejerskers syn på misbrug og egen kompetence på området.

Ingrid Willaing, sygeplejerske, MPH, sundhedschef i Hjerteforeningen, har været med til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, hvor målet var at afdække forholdet mellem sygeplejerskernes selvrapporterede aktiviteter, deres selvvurderede kvalifikationer samt deres holdninger til pleje af patienter med et overforbrug af alkohol (6). Undersøgelsen blev udført på et dansk universitetssygehus og viste bl.a., at psykiatriske sygeplejersker var mest aktive, medicinske sygeplejersker mindre aktive og kirurgiske sygeplejersker mindst aktive med hensyn til at rådgive patienter med et overforbrug af alkohol. De kirurgiske sygeplejersker var mindst positivt indstillet over for patienter med alkoholmisbrug. Undersøgelsen viste også, at sygeplejersker med høje selvrapporterede kvalifikationer var mere positive over for patienterne.

"Sygeplejersker tager med andre ord kun fat på emnet alkoholmisbrug, hvis de har viden om effektive metoder til intervention og tror på, at det hjælper at intervenere," siger Ingrid Willaing i en kommentar til undersøgelsen.

Hun mener ikke, at problemet forsvinder, for flere og flere mennesker har et stort alkoholforbrug, både på ugentlig og daglig basis. Samtidig er der solid dokumentation for, at kvinder øger risikoen for brystkræft for hver genstand, de drikker.

"Det bliver i virkeligheden stadigt sværere for sundhedspersonalet at intervenere, for sundhedspersonale har også et stort dagligt forbrug af alkohol. Vi ved, der er en vis kognitiv dissonans, dvs. at man ikke kan holde ud at erkende, at det, man gør, indebærer en risiko, som man ikke reagerer på, så enten fortrænger man sit eget forbrug, eller også beslutter man, at det ikke er en risikabel vane at have, og det er nok hyppigst det sidste, der sker," siger Ingrid Willaing.

To typer sygeplejersker

Anne Vibeke Jørgensen, sygeplejerske, SD, tidligere forebyggelseskonsulent, og Susanne Konnerup, oversygeplejerske, havde i februar 2008 en artikel i Sygeplejersken om alkoholforebyggelse (7), og Anne Vibeke Jørgensen har arbejdet med alkoholintervention på to medicinske visitationsafsnit, hvor hun bl.a. talte alkohol med patienterne efter henvisning fra personalet.

Det var ingen systematisk screeningsprocedure, så det var op til personalet at reagere ud fra journaloptegnelser. "De nye bachelorer og ældste studerende var meget optaget af emnet. Det var ofte dem, der kontaktede mig. De har viden og til dels erfaring med den motiverende samtale fra psykiatripraktikken."

Anne Vibeke Jørgensen mener, der findes to forskellige typer sygeplejersker. De gamle erfarne med styr på specialet, som ikke er oplært i livsstilsområdet, og de nye professionsbachelorer, som har viden og vilje, men mangler gennemslagskraft.

Der er mange grunde til ikke at intervenere, f.eks. "det er synd at spørge en blind patient, som må have problemer nok", eller "den gamle skal have lov til at hygge sig med sit forbrug".

"Altså helt private betragtninger uden professionel tilgang. En enkelt sygeplejerske nægtede kategorisk at spørge patienterne, da hun mente, det var en privat sag."

Anne Vibeke Jørgensen siger, at der stadig er megen modstand mod at gøre opmærksom på problemet, "men sådan var det også med rygning for 15 år siden."

Værktøjerne skal være i orden

Annette Kann, sygeplejerske, SD, MSU, har tidligere været forebyggelseskonsulent på Bispebjerg Hospital. Hun er medforfatter til en bog og et forskningsprojekt om alkoholintervention (8,9).

Hun synes, sygeplejersker skal spille en aktiv rolle i alkoholforebyggelse og intervention. Forudsætningen er, at afdelingsledelsen sætter screeningen i system, sikrer, at lægerne er med, og at personalet uddannes til at håndtere samtalerne. Annette Kann lægger vægt på, at samtaleteknikken kan bruges til alle livsstilsområderne, dvs. KRAM - faktorerne kost, rygning, alkohol, og motion.

"Der er desværre fortsat megen berøringsangst over for at tale med patienter om tobak, kost og motion. Men alkohol er sværest," siger hun og foreslår en lokal alkoholpolitik for personale og patienter, der kan understøtte indsatsen.

"Det er vigtigt, at sygeplejerskerne har værktøjer, der kan afdække problemet, kompetence til at tage en samtale med patienten og viden om, hvor patienten kan komme i behandling," siger Annette Kann (se boks 2). 

Hun mener, at sygeplejersker kan være med til at sætte en proces i gang, som på længere sigt er med til, at patienten ændrer vaner.

"Min erfaring er, at de sygeplejersker, der går i gang med disse samtaler, får et mere personligt og dybdegående kendskab til deres patient, og jo flere gange de har prøvet det, jo nemmere går det."

Bred enighed

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har udarbejdet et omfattende materiale, der i detaljer gør rede for definitioner på alkoholmisbrug, tal om misbrug, følgesygdomme og effekt af den motiverende samtale. De 121 dias kan printes fra netværkets hjemmeside (3).

"Men materialet bliver ikke brugt ret meget," siger Eva Hoffmann. "Og viden alene gør det ikke, der skal også en bearbejdning af egne holdninger til. Jeg kan ikke forstå, at der sker så lidt, når alkoholmisbrug berører så mange," tilføjer hun.

Henry har samme holdning. "Det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget," siger han (se boks 3). 

Eksperter, sygeplejersker, patienter og politikere er enige. Personalet i sundhedssektoren skal reagere på alkoholmisbrug. Men der skal handling til, før det tegner lyst for Helge. Han går rundt derhjemme og sveder med smerter i maven, stærke øl i køleskabet og en tid i kirurgisk ambulatorium om 14 dage.

Litteratur

1. Hoffmann E. Fyldt med modsætninger. En interviewundersøgelse af sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug. Afdeling for sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.  
2. Hoffmann E. Modstridende holdninger til patienter med alkoholmisbrug. Sygeplejersken (2007):7.
3. forebyggendesygehuse. dk/udgivelser/undervisningsmateriale
4. www.dsr.dk > fag > etik > etiske retningslinjer
5. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Regeringen. September 2002. 13-4.
6. Willaing I, Ladelund S. Nurse counseling of Patients with an overconsumption of alcohol. Journal of Nursing Scholarship. First quarter 2005; 30-5.
7. Jørgensen AV, Konnerup S. Alkoholforebyggelse på en dermatologisk afdeling. Sygeplejersken (2008):4;46-50.
8. Mundt K, Kann A. Samtale om alkoholvaner. En kasuistik. Bispebjerg Hospital. København: Klinisk Enhed for sygdomsforebyggelse; 2004.
9. Mundt K et al. (red.) Alkohol - forebyggelse på sygehus: Fakta, metoder og anbefalinger. København: Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse; 2003.