Vejen til fritid

De 10 sygeplejersker er ikke bange for at rejse til Danmark. "Jeg har mit pas, og jeg har penge. Hvis det ikke lykkes, kan jeg altid rejse hjem, få arbejde og bo i Ungarn. Så jeg har intet at tabe ved at tage afsted," siger én af sygeplejerskerne, Adrienn Németh, der sidder i midten af billedet iklædt en gul t-shirt. Foto: Balázs Nagy

På et kirurgisk afsnit knokler fire sygeplejersker på dagvagten for at drage pleje og omsorg for de 74 patienter, der er fordelt på 12 stuer. Tid til frokost og toiletbesøg er en luksus, som ikke er forbeholdt personalet.

En sygeplejerske ved navn Zsuzsanna er godt træt af at arbejde 230 timer om måneden for 3.000 kr. Sidste uge sagde fem af afdelingens sygeplejersker op, og Zsuzsanna ville gøre det samme, hvis hun fik chancen.

"Der er ikke sygeplejersker nok her. Vi burde være mindst 20, men der mangler altid nogen. Jeg har selv søgt om at komme til Danmark, men jeg blev ikke udvalgt," siger hun og trækker skuffet på skuldrene.

Hendes veninde, Orsolya Kenyeres, fra hospitalets intensive afdeling var mere heldig. Hun er sammen med 10 andre sygeplejersker fra Ungarn netop ved at afslutte et tre måneders intensivt danskkursus og rejser den 26. april til København for at arbejde på et hospital i Region Hovedstaden.

Og Orsolya Kenyeres er ikke den eneste fra intensivafdelingen, der er på vej til udlandet. Alene i de første måneder af 2008 er fire af intensivafdelingens sygeplejersker rejst.

"Det er desværre blevet meget almindeligt, at sygeplejersker og læger rejser til udlandet. Det er de bedste, der forlader os. De er uundværlige, og det er svært at genbesætte stillinger," siger overlæge Barbara Völgyes, der er leder af den intensive afdeling. Det til trods må hun indrømme, at hun også selv er fristet.

"Jeg overvejer det - ligesom alle andre gør," siger hun.

En daglig kamp

Situationen med overarbejde og underbemanding på de ungarske hospitaler er forværret gennem de sidste par måneder. Regeringen har i et forsøg på at minimere statens budgetunderskud valgt at gennemføre en temmelig upopulær sundhedsreform, der bl.a. har medført sammenlægninger af sygehuse og afskedigelser af godt 6.000 ansatte. Men både læger og sygeplejersker vurderer, at de 6.000 hænder er svære at undvære.

"Der er mangel på sygeplejersker i det ungarske sundhedsvæsen. Der var også mangel før reformen. I dag vil jeg ud fra faglige hensyn vurdere, at der mangler mellem 9.000 og 12.000 sygeplejersker," siger formanden for de ungarske sygeplejersker, Miklós Bugarszki, der tæller ca. 50.000 i Ungarn.

Arbejdsvilkårene er dog så barske for sygeplejerskerne, der i snit tjener 3.000 kr. på de offentlige hospitaler, at mange flygter til udlandet eller vælger at forlade faget for at finde job inden for andre sektorer i Ungarn. Og ifølge flere af sygeplejerskerne og lægerne handler det ikke kun om, at sygeplejerskerne føler sig underbetalt.

"Hvis man er tilfreds med sit arbejde og sit land, så vil man ikke flytte for at få lidt mere i løn. Men den sociale status og anerkendelsen af sygeplejerskernes arbejde er meget lav i Ungarn, hvilket er et problem, fordi sygeplejerskerne har virkelig gode kompetencer," siger en overlæge på et større offentligt hospital, der ikke vil have sit navn i bladet af frygt for, at hans afdeling bliver lukket af myndighederne. Den kan nemlig ikke leve op til de officielle regler for normering af sundhedspersonale. På den afdeling, hvor overlægen arbejder, er der 30 sygeplejersker ansat, men officielt burde de være 48. Syv er inden for det sidste år rejst til henholdsvis Tyskland, Østrig og USA for at arbejde.

"Vi har ingen penge. Reformen har ødelagt systemet, og vi skal kæmpe hver dag for at få det til at hænge sammen. Vi giver patienterne den højeste standard, men vi skal virkelig kæmpe for at gøre det muligt," tilføjer den desillusionerede overlæge.

240 ansøgere til Danmark

Ikke alle orker at tage den daglige kamp på hospitalsafdelingerne. Så da Tom Duli, der er direktør for et lille dansk rekrutteringsbureau, fik til opgave at skaffe 10 sygeplejersker til Region Hovedstaden fra Ungarn, var det ikke noget problem at få kvalificerede ansøgere. Hele 240 sygeplejersker ville gerne til Danmark.

"Det bliver første gang, at vi skal opleve sådan noget som fritid. Vi arbejder meget og har ikke tid til venner eller familie," siger 39-årige Enikö Pászka. Hun har arbejdet i 15 år som sygeplejerske i Ungarn og er netop nu ved at afslutte sidste del af et tre måneders intensivt sprogkursus i dansk. Hun er én blandt de 10 sygeplejersker, der i slutningen af april vil ankomme til København.

Selvom få af de ungarske sygeplejersker kender noget til Danmark, og kun én har været der, er forhåbningerne store.

"Jeg tænker, at Danmark er et fredeligt land. Danskerne har et andet livssyn end ungarerne. Her i Ungarn er der meget høje forventninger til folk, og man føler sig meget presset. Men i Skandinavien forventer man ikke mere af folk, end hvad de kan," siger 36-årige Andrea Tukacs.

Hun bakkes op af 30-årige Silvia Tasi, der i 2002 arbejdede to måneder på Skive Hospital og glæder sig til gensynet.

"Jeg var lykkelig, da jeg arbejdede i Danmark. Jeg følte, at alt var på plads, og systemet var i orden. I Ungarn er vi alt for få sygeplejersker til for mange patienter, så man skal virkelig arbejde hurtigt. I Danmark havde jeg tid til at være en god sygeplejerske for patienterne," siger Silvia Tasi.

Selv om de 10 ungarske sygeplejersker terper det fremmede danske sprog på fuld tid, finder ordene endnu ikke helt naturligt vej til de ivrige læber. Mens der tumles med ord og begreber, serverer sygeplejerskerne gæstfrit juice, slik og ungarske kager for gæsten fra Sygeplejersken, der pludselig har indfundet sig i klasselokalet for at høre om deres mål med at tage hele vejen til Danmark for at arbejde. En tolk må dog assistere for at få alle detaljerne med.

Vi vil anerkendes

Fælles for sygeplejerskerne i klasselokalet er, at de ønsker kortere arbejdstider. En sygeplejerske i Ungarn arbejder ofte op til 60 timer om ugen. På deres primære job vel at mærke. Dertil kommer, at de stort set alle har ét eller to ekstra job ved siden af.

"Vi arbejder for meget til en alt for lav løn, og så får vores fag ikke den anerkendelse, som det burde," siger Enikö Pászka.

Men ikke kun tanken om en 37-timers arbejdsuge lokker sygeplejerskerne til at opgive deres liv, hjem og arbejde i Ungarn.

"Når folk spørger mig, om jeg synes, det er et stort offer at rejse væk, så plejer jeg at svare: "Nu har jeg arbejdet i 16 år som sygeplejerske. Nu vil jeg gerne tjene nogle penge"," siger 33-årige Ad-rienn Németh og griner.

Og selvom ingen af sygeplejerskerne er økonomisk i nød, så betyder den højere indtægt i Danmark, at de alle forventer at sende penge hjem til deres familie. Nogle skal sende penge hjem til deres store børn, der går på universitet, andre til deres ægtefælle, som betaler af på fælles bolig, og tre skal sende penge hjem til deres forældre, som har støttet dem økonomisk under uddannelsen.

Også udsigten til mere tryghed i ansættelsen og faste rammer for arbejdslivet trækker i de 10 sygeplejersker.

"Det sidste halve år er mange hospitaler blevet lukket, og man har fyret sundhedspersonale. Det er ikke, fordi der er blevet mindre at lave. Nu skal man få det til at løbe rundt med færre hænder, og det lykkes kun, hvis de ansatte dropper deres hviledage og feriedage," fortæller 40-årige Agota Gyenes, der har arbejdet 22 år som anæstesisygeplejerske.

Vi er spændte

Hun er godt træt af de hårde arbejdsvilkår, der er fulgt i kølvandet på den omfattende sundhedsreform. Og de 10, der er udvalgt, føler sig både heldige og spændte.

"Vi er også lidt bange. Vi tænker, om vi er gode nok, og om vi kan klare det. Alle de samme overvejelser, som man har, når man skifter job i sit eget land. Nu kommer det nye sprog så også lige oveni," siger Györgyi Poór, der er 46 år og mor til to voksne børn

For at sikre, at sygeplejerskerne føler sig velkomne og kommer godt i gang i Danmark, er der spundet et sikkerhedsnet ud. Først og fremmest følger deres dansklærer, Anne Marie Pedersen, fra Ishøj Sprogskole, som har undervist dem i dansk i tre måneder i Budapest, med tilbage til Danmark og fortsætter undervisningen to gange om ugen for de ungarske sygeplejersker. Dertil kommer, at sygeplejerskerne hver får en social mentor og en faglig mentor på deres danske arbejdsplads, ligesom de skal bo sammen to eller tre i lejligheder i København til at starte med. En boligform, som sygeplejerskerne selv har ønsket

"Vi er klar til at komme af sted og komme i gang. Vi håber bare, at vores kommende kollegaer vil være lidt tålmodige og bære over med, at vi sikkert er lidt klodsede i starten," siger de forventningsfulde sygeplejersker i fællesskab.