Boganmeldelser

Nytænkende, fagligt og pædagogisk stærk lærebog

Vegard Bruun Wyller

Det sunde og det syge menneske

Bind I-III
Gads Forlag 2008
500 kr. pr. bind. Samlet pris
for tre bind er 1.200 kr.

Traditionelle lærebøger inden for det humane biologiske felt er oftest rettet mod et bestemt fag, hvor sigtet er at videregive det specifikke stof inden for netop dette fagområde. Forfatteren til dette værk er ikke blind for det fornuftige i ovenstående, hvis målet er en specialisering ad en bestemt vej, men påpeger samtidig, at det passer dårligt med en sygeplejerskeuddannelse, hvor det drejer sig om at begribe kompleksiteten mellem separate fagområder.

Medicinske problemer har karakter af et kludetæppe i det daglige arbejde, hvilket utallige patienthistorier illustrerer. Denne lærebogs ærinde er netop at give et helhedsbillede, og i dette værk er traditionelle grænser mellem fagene derfor fjernet.

Lærebogen består af seks bind, hvoraf tre er udkommet her i foråret, mens de sidste tre kommer i august 2008. Hvert enkelt bind er todelt, og hvor der i Det sunde menneske (DSUM) redegøres for, hvordan kroppen er opbygget og fungerer, behandler Det syge menneske (DSYM) hvordan forskellige sygdomme indvirker på kroppens opbygning og funktion. I stedet for de traditionelle faggrænser er denne lærebog imidlertid bygget op med organer og organsystemer som omdrejningspunkt, ligesom en mængde patienthistorier og praktiske eksempler er med til at påvise det nyttige af det indlærte stof og medvirke til integration og forståelse.

I bind I, som bør læses først, gives der i DSUM en grundig indføring i grundlæggende biologi og medicin, mens DSYM giver den studerende et overblik over sygdomsprocesser, undersøgelser og behandling. Herefter kan de enkelte bind læses separat, som f.eks. bind II, kapitlerne fem til syv, hvor DSUM om kredsløbsorganer gennemgår blodet, karrene og hjertet, mens de parallelle kapitler i DSYM omhandler blodsygdomme, karsygdomme og hjertesygdomme. Efterfølgende behandles de klassiske organer og organsystemer på tilsvarende vis, mens der i bind III afsluttes med kapitler om børn og gamle, ligesom ringene her igen samles i et helhedsperspektiv på DSUM og DSYM.

I DSUM beskrives først det specifikke organsystems anatomi, og efterfølgende redegøres der for fysiologien, og sluttelig arbejdes der med reguleringsmekanismer. I DSYM er der fokus på sygdomme i det pågældende organ, og således omtales bagvedliggende processer og årsagsmekanismer, undersøgelser samt behandling. Ovennævnte disponering resulterer i, at lærebogen stort set kan erstatte kravene til pensum i fagene anatomi, fysiologi, biokemi, genetik, mikrobiologi, farmakologi og sygdomslære. Ydermere skal det bemærkes, at der er differentieret i forhold til, hvad der er kernestof, tilvalgsstof og supplerende litteratur, hvilket igen giver mulighed for undervisningsdifferentiering og repetition/opslag i de mange figurer, oversigtstabeller og stikordsregister.

Sammenfattende står denne nytænkende lærebog fagligt og specielt pædagogisk meget stærkt. Netop helhedsperspektivet på det sunde og det syge menneske er vellykket, og forfatterens formidling af faglig entusiasme og faglig relevans er stærkt motiverende for læringen i det spændende univers, som kroppen unægtelig er.

Af Sonni Thelmark, cand.scient., underviser ved University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 

Ledelsesovervejelserne får et løft

Tune Hein-Sørensen, Stig Kjerulf

Handlekraft - Kunsten at eksekvere

Børsens Forlag 2007
230 sider - 460 kr.

Fusioner, EPJ, akkreditering m.m. Der er meget, der skal implementeres på hospitalerne. Selvom verden er fyldt af gode intentioner, er det kun nogle implementeringer, strategier og beslutninger, der bliver ført ud i livet, andre gør ikke. Bogen "Handlekraft - Kunsten at eksekvere" slår ned på lige netop det tema. Hvad er det, der gør, at noget bliver til noget, og en masse ikke gør" Svaret er selvfølgelig handlekraft, men mere interessant er det, hvor den kommer fra, og hvad kan man gøre, hvis man har brug for mere handlekraft personligt eller i sin organisation?

Som hospitalsansat leder oplever jeg det som en helt central problemstilling. Vi skal gennemføre mere end nogen sinde, men har vi den handlekraft, der skal til" Bogen kan naturligvis ikke give os svaret, men den kan kaste lys på sagen, og det er nok derfor, den dukker op på flere og flere afdelinger. Det handler nemlig om forholdet mellem handlekraft og handlerum. Og bogen anviser en god model, terminologi, og den giver indsigt på området. Ved at bruge redskaberne oplever jeg, at vores ledelsesovervejelser får et løft.

Indholdet er hverken amerikaniseret eller unødig kommercielt. Forfatterne kan faktisk skrive dansk, så man forstår det, og problematikkerne bliver nærværende gennem eksempler.

Af Hanne M. Pedersen, afdelingssygeplejerske på Øjenafdelingen Ø-36 på Glostrup Hospital.

Det er perspektivrigt at arbejde i psykiatrien

Jean Pierre Wilken og Dirk den Hollander

Rehabilitering og recovery. En integreret tilgang

Akademisk Forlag 2008
320 sider - 299 kr.

Bagsideteksten begynder med: "Erkendelsen af, at det er muligt at komme sig efter en alvorlig sindslidelse - recovery - har på mange måder udfordret psykiatrien." Denne konstatering danner baggrunden for Wilken og Hollanders ønske om at beskrive den nyeste udvikling på området og give deres bud på, hvordan rehabiliteringsarbejdere skaber de bedste betingelser for, at psykiatribrugere kan komme sig.

Som titlen indikerer, bliver man ført grundigt igennem den psykosociale rehabiliterings oprindelse, perspektiver og principper, og den aktuelle viden om begrebet og fænomenet recovery præsenteres. Herefter introduceres CARe-modellen, som er en rehabiliteringstilgang udviklet af forfatterne.

CARe-modellen er et forsøg på at skabe en model, som understøtter den enkeltes recoveryproces. Man arbejder sig i CARe-modellen igennem seks faser, som består af etablering af kontakt, vurdering af situationen, opstilling af mål, planlægning, implementering og evaluering. Denne proces skal igen ses i forhold til relationen, tid og handling. Undervejs i bogen er der eksempler, der illustrerer de forskellige facetter af modellen. Wilken og Hollander erkender, at det ikke er let at give en systematisk beskrivelse af processen. Recoveryprocesser er cykliske - ikke lineære.

CARe-modellen imødekommer nutidens ambition om at forsøge at opstille metoder, modeller og standarder, men forfatterne understreger samtidig nødvendigheden af en refleksiv forholden sig til det individuelle. Hjælperen og brugeren må justere deres fokus og ambitioner, afhængigt af den situation brugeren befinder sig i.

Gennem hele bogen er der fokus på vigtigheden af, at brugerne af de psykiatriske tilbud er de centrale aktører, det er hele forudsætningen for recoveryprocessen. Her er der flere gode eksempler på betydningen af, at brugeren føler ejerskab over for de beslutninger, som vedrører hans liv.

En helt grundlæggende betingelse for, at hjælperen kan blive et aktiv i recoveryprocessen, er den relation, der udvikles mellem bruger og hjælper. Her berøres bl.a. de roller, der etableres i relationen, og der argumenteres for at opbløde de traditionelle "os og dem" positioner. Wilken og Hollander skriver:

"Der behøver ikke at ske ret meget, en sygdom, et ulykkestilfælde eller en traumatisk hændelse, før medarbejderen også bliver bruger." Og en bruger udtrykker sit behov således: "Jeg vil ikke have en professionel, jeg vil have en allieret."

Afsnittet om personlig-professionel støtte er utroligt godt og kan med fordel benyttes som inspiration til diskussioner om relationer i psykiatrien.

Bogen har min varmeste anbefaling i en tid, hvor det aldrig har været mere perspektivrigt at arbejde i psykiatrien.

Af Anne Klinte, sygeplejerske og cand.scient.soc., ansat i PsykoVision 

Faglig, saglig og noget sludrevorn

Lykke Møller Kristensen i samarbejde med Margrethe Brun Hansen

Barn nr. 2 - når familien vokser

Lindhardt og Ringhof 2008
164 sider - 199 kr.

De fleste, der har fingre i småbørn, kender Margrethe Brun Hansen som en faglig og saglig person. Faglighed og klar tale finder man da også i Margrethe Brun Hansens afsnit om, hvordan man forbereder sit første barn på at blive søskende. Kunsten at lære sine børn at håndtere konflikter er også et fint og inspirerende indslag.

Ud over Margrethe Brun Hansen bidrager en sundhedsplejerske, en jordemor, en parterapeut, en adfærdsforsker og en hjerneforsker. De behandler emner som parforholdets prøvelser i tiden med småbørn, forskelle på drenge og piger og søskenderelationer. Der er forskellige forældreindlæg om erfaringer, bekymringer og glæder ved familieforøgelsen.

Bogen er henvendt til forældre. Den er noget sludrevorn, men får lidt mere substans imod slutningen.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.

Stress er ligesom feber

Marianne Breds Geoffroy

Hvem får stress - og hvorfor?

Børsens Forlag 2008
120 sider - 199 kr.

Befriende! Endelig en bog om stress, der ikke entydigt placerer ansvaret for udvikling af stress hos lederne. Marianne Breds Geoffroy hævder, at stress ikke er en sygdom, men et symptom, der kan sammenlignes med at have feber. Ligesom feber ikke siger noget om, hvad patienten fejler, så siger stress ikke umiddelbart noget om, hvad der er galt.

Bogen sætter spørgsmålstegn ved den overflod af stress-informationer, vi overskylles med og hævder, at de informationer og råd, som de såkaldte stressguruer giver, i nogle tilfælde gør ondt værre: Altså er med til at udvikle stress.

Hvis man undrer sig over, at nogle får stress af vilkår, som får andre medarbejdere til at udvikles og blomstre, kan årsagen være, at stress er en kompleks sag, og at stress er en kombination af vores psykiske disposition og vilkårene på arbejdspladsen og i familien.

Bogen beskriver, hvad en egentlig stressdiagnose indebærer, hvad der kan ligge bag en stresstilstand og hvilke andre diagnoser, der fejlagtigt forveksles med stress. Men forfatteren er psykiater, og bogens hovedvægt er lagt på viden om og diagnosticering af psykiatriske stressdiagnoser med gennemgang af den limbiske hjerne og udførlige beskrivelser af angstreaktioner.

Kedelig - nej! Bogen er et håndgribeligt og brugbart eksempel på viden om menneskers forskellige måder at være skruet sammen på og kan være med til at anskueliggøre, hvad der ligger bag ved det fortærskede begreb stress, og hvad ledere og arbejdspladser kan bruge denne viden til.

Bogen kan læses med udbytte af alle, men for ledere kan den viden, der uddrages, være med til at forebygge de hyppigste årsager til belastninger i arbejdslivet.

Af Kirsa Ahlebæk, sygeplejerske, MPM, rektor, ansat på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, medlem af Sygeplejeetisk Råd 

Indholdet er godt, men sproglige snubletråde forstyrrer

Ingelise Nordenhof

Narrative familiesamtaler - med udsatte børn og deres forældre

Akademisk Forlag 2008
200 sider - 249 kr.

Joseph på tretten år har store problemer med at falde i søvn om aftenen. Det tager timer, før det lykkes, forudgået af flere og stadigt mere komplicerede ritualer. Familien henvender sig til Ingelise Nordenhofs praksis for at få hjælp. Joseph bliver bedt om at tegne søvnproblemet og går resolut til tavlen og tegner en stor sort sky. Samtalerne med Joseph og hans forældre kommer til at handle om, hvad der mon er i den sorte sky. Søvnproblemet bliver så at sige eksternaliseret.

Ingelise Nordenhof er socialrådgiver og arbejder i psykiatrien med udvikling af familiesamtaler med børn, hvis forældre lider af fysisk eller psykisk sygdom eller har et misbrug.

Det teoretiske grundlag for samtalerne er den narrative teori og metode, udviklet af den nyligt afdøde australske familieterapeut Michael White. Metoden bygger på solidaritet med børn og forældre imod de forhold i deres liv, som volder problemer. Målet er at skabe en alliance, der skal minimere problemets indflydelse på børnenes identitet og udvikling og at styrke de indbyrdes relationer i familien. Den narrative tilgang giver mulighed for at tale om problemet, uden at personen er identisk med problemet, som illustreret i fortællingen om Joseph og søvnproblemet.

Den norske psykolog Haldor Øvreeide, der har skrevet bogen: "At tale med børn: samtalen som redskab i børnesager" har også fungeret som inspirator for bogens teoretiske fundament.

Bogen er bygget op, så fortællinger og refleksioner over samtalerne veksler med teori- og metodeafsnit. Fortællingerne er meget illustrative, detaljerede og konkrete. Der er saft på kanden og farveblyanterne ligger klar, så familien og ikke mindst barnet kan se, at de er ventet.

Guiden til samtalerne beskriver, hvordan man forbereder sig inden samtalen med barnet, hvordan man får skabt en tryg atmosfære, og hvordan man træder varsomt og undgår at trampe på forslåede tæer.

Bogen kan læses og anvendes uden forudgående kendskab til den narrative teori. Den er let læselig, og eksemplerne i fortællingerne har overførselsværdi til mange af de samtaler, professionelle, som arbejder med børn, unge og deres familier, har i deres daglige arbejde.

En enkelt knast generede mit øje. Forlaget kunne med fordel have bistået med lidt sproglig finpudsning inden udgivelsen. Når indholdet er godt, er det ærgerligt at blive forstyrret af sproglige snubletråde.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.

En enkelt upræcished, men ellers solgt

Forlagsgruppen
Almen Praksis 2008
1072 sider - 564 kr.

Atter et digert opslagsværk til sygeplejersker og andre medarbejdere i almen praksis. Allerede før man åbner 2008-versionen, får man lyst til at læse mere end lige det, man skulle slå op. De indledende sider, forord og indeks, virker meget mere overskuelige end i forrige års udgave.

Der er kommet et farveindeks lateralt på siderne, de enkelte sider har også fået en farve, der, selv om den er diskret, gør bogen mere festlig og overskuelig. Og der er billeder, af gode grunde overvejende i den dermatologiske del af bogen. Men et billede af erythema migrans er godt at have og at vise.

Og nu hvor vi er i den gade, hvordan ser det ud med ulcus cruris-kapitlet" Netop hjemkommet fra møde med to sårsygeplejersker, hvor enigheden var stor mht., at "kompression" var alfa og omega, er det spændende, om dette bliver bestyrket i bogen. Pengene passer, eksperterne er heldigvis enige.

Sygeplejersker kan nemlig godt lide, at pengene passer. Vi har i almen praksis f.eks. ry for at være rigtig gode til at få patienternes blodtryk målt korrekt og ned på plads. Derfor er det naturligt, at vi er på det rene med, hvad blodtryksmålet er.

Desværre henholder denne udgave sig, ligesom sidste års udgave, ikke til guidelines, hvad angår hjemmeblodtryksmålene. Igen er de sat til 125/85 i stedet for guidelines 135/85. Hvor er det ærgerligt, for man kan ikke lade være med at overveje, om andre emner, som man ikke på samme måde er godt inde i, har upræcise vejledninger. Forordet lover os endda, at værket skal "give en kort og præcis information om de seneste guidelines".

Motiverende samtaler er hyppigt i brug i almen praksis, f.eks. når en patient skal vejledes i forhold til at få blodtrykket bragt ned. Her har Almen Praksis en meget fin pixi-udgave af den motiverende samtale, som vil være et hit at hente via computeren..

Jeg henter derfor netversionen ned og falder på vejen over Sobottas anatomiske atlas. Her bliver man, eller snarere bogen, solgt. Det er genialt. Krak gør det ikke bedre, når den forsøger at hindre naturelskeren i mere eller mindre ufrivilligt at opsøge alverdens omveje. Man bliver kyndigt vist vej i alle anatomiens krinkelkroge på en indlysende og lækker måde.

At kunne bruge opslagsværkets netversion er et stort plus. I den forbindelse er bogens søgemulighed via ICPC-koder et endnu større plus. Så trods en enkelt upræcished er konklusionen, at Almen Praksis 2008 er et indbydende hjælpeværktøj, som nok skal blive brugt, både som opslagsværk, som inspiration og som genopfrisker. Hos mig skal den nu ligge på computerens skrivebord, så jeg let kan komme til ICPC-koderne og ... Sobotta.

Af Michala Eich Schultz-Larsen, konsultationssygeplejerske, konsulent, ansat i Lægeforeningen.

Kloge koner skriver om et svært emne

Anna Rosenbeck og Inger Thormann

Når mor og far slår

Hans Reitzels Forlag 2008
42 sider - 168 kr.

Hver dag oplever mange børn, hvordan det er at vokse op i en familie, som bruger vold som udtryksmiddel. At se sine forældre slå hinanden eller selv blive slået er en grænseoverskridende oplevelse for et barn, og det kan være svært at tale med nogen om disse oplevelser, ikke mindst fordi børn som oftest er meget loyale over for deres forældre.

Med udgangspunkt i en ganske almindelig families hverdag, hvor to forældre af og til skændes og slår både hinanden og deres børn, har de to kloge koner, Anna Rosenbeck og Inger Thormann, endnu engang skrevet en bog, som kan bruges, når voksne skal snakke med børn om svære emner.

Bogen tager udgangspunkt i en klassisk familie med to voksne og to børn, Mathilde på fem år og Mathias på ni år. Begge forældre har en travl hverdag. Faderens job fylder noget mere end 37 timer om ugen, og det er moderen, som har ansvaret for at børnene og alt det praktiske i hjemmet fungerer. Forældrenes frustrationer over det liv og den hverdag, de har skabt, og deres forskellighed, kommer til udtryk gennem skænderier og vold, og børnenes oplevelse af dette beskrives meget fint. Den femårige pige Mathilde vender sig ind i sig selv og finder trøst i sin kat, som er syet af hvidt plys. Mathias fortrækker derimod ind på sit værelse for at undgå for mange konflikter med sin mor. Efter et voldsomt skænderi en sen aften kører moderen på krisecenter sammen med børnene, men vender ret hurtigt hjem igen.

Den misstemning, som findes i familien, fylder en stor del af børnenes liv, og det kommer meget fint til udtryk både gennem teksten og gennem de smukke illustrationer, der er i bogen.

Bogen er skrevet som en højtlæsningsbog for 5-10-årige børn, og den lægger op til samtale med en voksen om dette følsomme emne. Lidt større børn vil uden tvivl også kunne bruge bogen til at blive gjort opmærksomme på, at der er andre, som befinder sig i en situation, der ligner deres egen.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.

Et kontroversielt budskab

Jane Plant

Dit liv i dine hænder

Lær at forstå, forebygge og overvinde brystkræft og æggestokkræft

Forlaget Aronsen 2008
548 sider - 299 kr.

Bogens engelske forfatter, Jane Plant, er en internationalt anerkendt forsker inden for sit felt geokemi. Hun har bl.a. bidraget til at identificere sammenhængen mellem lav selenkoncentration i jordbunden og en særlig form for hjertesygdom, som kun findes i afgrænsede egne af Kina.

Da hun i 1987 blev opgivet af lægerne efter femte recidiv af brystcancer, bliver den forskning hendes redning. I sin søgen efter hjælp til selvhjælp falder hun over et demografisk atlas som viser incidensen af cancer i Kina. Ud over at brystcancer er nærmest ikkeforekommende sammenlignet med vesten, så er lidelsen koncentreret omkring de større byer og bliver kaldt "De rige kvinders sygdom". Hun finder frem til, at den eneste væsentlige forskel på hendes egen sunde kost og den kinesiske er, at sidstnævnte helt udelukker mejeriprodukter.

Efter fem uger på en streng mælkeproduktfri diæt er knuden helt væk, og hun har ikke haft recidiv siden (2007). Efterfølgende går hun i gang med at søge en videnskabelig forklaring på fænomenet. Den hypotese, hun opstiller, og som faktisk først bliver endeligt verificeret af andre forskere i laboratorieforsøg, efter at den første udgave af denne bog udkommer i 2000, er, at komælk indeholder en høj koncentration af vækstfaktorer med en østrogen- eller progesteronlignende aktivitet; at disse kan optages i den menneskelige organisme samt, at de kan være medvirkende årsag til de i titlen nævnte cancerformer plus prostatacancer.

Den vigtigste af disse vækstfaktorer skulle være insulinlignende vækstfaktor-1 (IGF-1). Hendes forklaringsmodel kobler den øgede brystcancerincidens i vesten sammen med den øgede koncentration af de nævnte vækstfaktorer i komælk, hvilket igen er forårsaget af den intensiverede mælkeproduktion i moderne landbrug. Den relativt højere incidens i USA forklares med, at producenterne her har lov at behandle køerne med bovint somatotropin (BST), som også har en østrogen effekt.

Ud over at levere omfattende videnskabeligt belæg for ovenstående hypotese, gives der en detaljeret gennemgang af patofysiologien og genetikken bag forskellige former for bryst- og æggestokcancer samt behandlingen heraf. Desuden er der en mangfoldighed af praktiske sundhedsråd til mennesker med disse cancerformer, heraf nogle specifikt rettet mod at forebygge bivirkninger i forbindelse med den medicinske behandling. Endelig er der en række kostråd samt opskrifter på måltider uden mælkeprodukter.

Bogens primære og stadig kontroversielle budskab i naturvidenskabelige sammenhænge, nemlig at mejeriprodukter i visse tilfælde kan være medvirkende årsag til bryst-, æggestok- og prostatacancer, er vigtigt, og det kan kun anbefales, at sygeplejersker og læger især på de onkologiske afdelinger læser og forholder sig fagligt til dette. De videnskabelige afsnit er på et akademisk niveau, hvor ikke alle patienter vil kunne være med. Til gengæld er de mange kapitler med gode råd og anvisninger relativt letforståelige.

Af Bodil Gyllembourg Lissau, cand.med.vet., BN-sygeplejerske på det kommunale rehabiliteringstilbud Strandhøj i Skodsborg, medlem af Fagligt selskab til fremme og integration af komplementære terapier i sygeplejen.

Pyramiden fortæller om vanskelige børn

Thomas Nordahl, Mari-Anne Sørlie, Terje Manger og Arne Tveit

Adfærdsproblemer hos børn og unge - teoretiske og praktiske tilgange

Dansk Psykologisk Forlag 2008
355 sider - 348 kr.

Til alle tider har den voksne generation forsøgt at overføre den herskende kulturs værdier, normer, holdninger og færdigheder til de opvoksende slægtled. Og lige så længe har det været forbundet med vanskeligheder for dem, som skal opdrage. Forfatterne henviser til en indskrift på en 6.000 år gammel ægyptisk pyramide:

• Verden forandrer sig på den værst tænkelige måde.
• Der er tegn på, at Jorden vil forgå.
• Børn adlyder ikke længere deres forældre.
• Det lakker åbenbart mod Verdens ende.

Problemstillingen er således ikke af nyere dato. Børn og unge med adfærdsproblemer skaber mange problemer både for sig selv og for deres omgivelser, og ofte bliver de indsatser, der skal afhjælpe disse børn og unges problemer, igangsat på et meget spinkelt vidensgrundlag.

Denne bog er skabt pga. af et eksisterende behov for at skabe et større vidensgrundlag at målrette indsatsen ud fra. Der skal således findes en større forståelse for sammenhængen mellem teori, empiri og det praktiske arbejde med børn og unge. Forfatterne ser børn og unges adfærdsproblemer som komplekse problemstillinger, der ikke findes enkle løsninger på. Deres argument for bogens tilblivelse er:

"Vi kan ikke afskaffe opdragelsen, så derfor skal den gøres bedre, og vores fælles viden anvendes mere forebyggende og indsigtsfuldt."

Bogens forståelsesramme er det systemiske perspektiv. Systemteorien tager udgangspunkt i adfærdens kompleksitet for derved at finde sammenhængen mellem omgivelserne og individets adfærd, ikke årsagen til adfærden. Det bliver således interessant at se på, hvilke sammenhænge og mønstre, der skaber og opretholder en problematisk adfærd. En fokusering på enkelte faktorer i barnets/den unges adfærd har således ikke den store effekt, hvis det handler om omgivelsernes mønstre og strukturer.

Bogen adskiller sig fra andre bøger om emnet ved at være meget jordnær. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvordan børn og unges problematiske adfærd kan håndteres af omgivelserne, ikke kun skolen, men alle de miljøer, som er i kontakt med børnene.

Forfatterne tager afsæt i en videnskabelig afprøvning af de forskellige metoder. Hvad virker med hvilken effekt, og nok så vigtigt, hvad virker ikke" Det sidste spørgsmål er interessant i disse tider, hvor der diskuteres specialundervisning af børn i den danske folkeskole, for noget af det, der ikke virker med særlig overbevisende kraft, er specialundervisning.

Bogen afsluttes med en værktøjskasse, som kan bruges til korrektion af børn og unges adfærd. Forfatterne fremhæver brug af ros, anerkendelse og belønning, men siger samtidig at det er nødvendigt med en konsekvent pædagogik, hvor der klart sættes grænser.

Sidst men ikke mindst gør de opmærksom på, at de gode resultater i arbejdet med adfærdsproblemer kommer gennem et omfattende, langsigtet arbejde, som tager udgangspunkt i en flerdimensional og bredspektret tilgang.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune.

Kvantitativ metode kan anvendes til andet end medicinsk forskning

Emil Kruuse

Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag

Dansk Psykologisk Forlag
6. udgave 2008
378 sider - 348 kr.

Denne bog henvender sig primært til psykologistuderende, men forfatteren mener også, at indholdet er velegnet til medicin- og sygeplejestuderende. Bogen er dog også relevant for færdiguddannede, der er interesserede i kvantitative undersøgelser, og folk der påtænker at gennemføre en kvantitativ undersøgelse, idet de grundlæggende spørgsmål om kvantitative forskningsmetoder, forsøgsdesign, forsøgstilrettelæggelse, dataindsamling og analyse behandles.

Det er et omfattende værk, der favner bredt, idet det både indeholder en filosofisk tilgang til kvantitativ forskning, diskussion af videnskabelighed og videnskabskriterier og en gennemgang af grundlæggende begreber inden for kvantitativ forskning. Eksemplerne er hentet fra psykologisk forskning, men det er godt, for det viser, at kvantitativ metode kan anvendes meget bredt og ikke kun inden for medicinsk forskning. Det er absolut en styrke, at bogen er fyldt med tabeller, der sammenligner og opsummerer fordele/ulemper eller forskelle på forskellige metoder og tilgange. Kapitlerne er systematisk opbygget og afsluttes med en god sammenfatning af de emner, der berøres, og der er mange gode illustrationer, der viser og tydeliggør sammenhænge. Bogen er forsynet med et stikordsregister, der dog godt kunne fortjene at blive udvidet i næste udgave.

Tekstens niveau er højt, og emnerne er til tider kortfattet beskrevet, derfor tror jeg desværre ikke, at sygeplejestuderende og studerende på de sundhedsfaglige diplomuddannelser umiddelbart har det store udbytte af at kaste sig over denne metodebog uden først at have læst litteratur, der introducerer dem til forskningstermer og tankegang. Når det er sagt, synes jeg, det er en bog, der glimrende kan anvendes til at supplere de metodebøger, der eksisterer på bachelorniveau og også som supplement til den engelsksprogede metodelitteratur, der anvendes på master- og kandidatniveau.

Før sygeplejersker tilrettelægger og gennemfører en undersøgelse i praksis, vil det være relevant at studere kapitlerne om empirisk forskning for at have de mest basale begreber på plads.

Af Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d., Center for kliniske retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. 

Hvis du ikke bliver berørt, så søg arbejde på en gummistøvlefabrik

Kirsten Haslund
Medforfattere:  Jacob Christensen, Karen Elise Nabe Nielsen og Anna Lund

Det er tilladt at gætte!

En bog om plejehjem og menneskelighed, om liv og sjæl!

Poul Kristensens Forlag 2008
112 sider - 138 kr.

Forfatterens ønske er at inspirere os og vække vore sanser omkring det, at alderdommen besidder en vifte af åndelighed, visdom, eftertænksomhed, stilhed og eksistentielle tanker og følelser, som vi skal være gode til at gøde, hvis vore gamle medmennesker på plejehjemmene skal forblive hele mennesker.

Kirsten Haslund arbejdede to år på et plejehjem og var af den overbevisning, at hun skulle hygge sig med de gamle, stimulere dem både kropsligt og sanseligt og være medmenneske i deres verden. Virkeligheden var tilsyneladende en anden, og hun undrer sig, stiller spørgsmål, lader spørgsmålene hænge i luften og søger forklaringer. Bogen bevæger sig rundt i en fantastisk sjælelighed, indføling og mellemmenneskelighed, som vi aldrig må glemme at medinddrage i vores pleje og omsorg for vore gamle. Kirsten Haslund inddrager sågar sjælelighed fra Afrika og Grønland, bevæger sig ind i kristendommen og buddhismen og drager paralleller til barndommen og livshistorien for at finde det enkelte menneskes værdier.

Man bliver ledt ind i en verden af følelser og sansning, hvor der ikke findes entydige og forløsende praktiske løsninger. Det er måske også heraf bogen har sin titel.

Kirsten Haslund bevæger sig kontinuerligt på det filosofiske plan, krydrer forståelsen med sine egne erfaringer og oplevelser fra et plejehjem, citerer beboerne for nogle dybe og kloge livsytringer og lader også tre medforfattere kolorere bogen med private oplevelser, tanker og digte. Jeg må indrømme, at bogen gav mig øjeblikke, hvor jeg måtte stoppe op og mærke efter.

Tankerne og ytringerne i bogen rører mig, og forhåbentlig vil de også røre andre. Kirsten Haslund er af den opfattelse, at vi skal berøres, når vi arbejder i omsorgens felt. Det er jeg helt enig i. Den dag man ikke berøres af medmenneskeligheden, skal man søge arbejde på en gummistøvlefabrik.

Ifølge Kirsten Haslund er supervision og alsidig uddannelse nødvendig, hvis omsorgsarbejdet i ældresektoren skal rumme de dimensioner, hun skitserer. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved, om det er undervisning, der skal til, mon det ikke nærmere er personligheden, der afgør, om man mestrer at møde sine medmennesker på det eksistentielle og næstekærlige plan.

Er omsorg noget, man kan lære"

Måske er bogen visionær og idealistisk, men hvad gør dog det" Hvis vi ikke har idealismen, sker der ingen udvikling. Vi har brug for at stoppe op og tænke os om.

Bogen er overkommelig at læse, men er, som Kirsten Haslund også selv skriver, kun en inspirationskilde til, hvordan vores samvær med specielt gamle mennesker kunne være mere gensidigt berigende.

Fordybelse i de store eksistentielle spørgsmål må foregå i anden litteratur.

Af Ulla Knudby, klinisk oversygeplejerske, ansat på Holmegårdsparken i Charlottenlund. 

Moralfilosofferne værdiduellerer

Arne Johan Vetlesen

Hvad er etik

Akademisk Forlag 2008
192 sider - 199 kr.

"Det er uretfærdigt!" råber barnet, som oplever at have fået mindre end de andre. "Det er unfair!" lyder det fra teenageren, som oplever ulighed. Meget tidligt fornemmer vi, hvad der er uretfærdigt. Etikkens kerne er netop oplevelsen af uretfærdighed og krænkelse, mener forfatteren til denne bog, den norske professor i filosofi Arne Johan Vetlesen.

Bogen er en meget velskrevet introduktion til etikkens verden. De centrale filosofiske spørgsmål, der præger vores tid, er her beskrevet på en noget utraditionel måde. Arne Johan Vetlesen præsenterer gennem forskellige aktuelle temaer og problematikker nogle af de kendte etikere: Aristoteles, Kant, Hegel, Nietzsche, Løgstrup og Jonas.

Præsentationen foregår som en diskussion, hvor Vetlesen lader moralfilosofferne værdiduellere. Man bliver som læser bragt ind i et univers med svar og modsvar. Bogen giver gode eksempler på, hvordan man kan reflektere ud fra forskellige teoretiske ståsteder og afprøver også holdbarheden i konkrete situationer. Eksempelvis når forfatteren sætter Kants pligtetik og principper på prøve i Auschwitz: Er det altid forkert at lyve?

Allerede i bogens indledning slår forfatteren fast, at etik er alvor, etik haster, og etik er farlig. Etik handler ikke kun om den enkelte, men også om det samfund og den natur, vi lever i og skal videregive til de kommende generationer. Vetlesen udfordrer vores moralske ansvar, når han påpeger vor tids miljømæssige problemer og igangværende ødelæggelse af kloden.

Vores moralske ansvar fremgår også tydeligt, når Vetlesen insisterer på, "at etik, der er blottet for kritisk brod, og som fungerer som glasur og branding for ressourcestærke aktører, i realiteten blåstempler uetiske praksisser." Med samme samfundskritiske holdning betragter han andre tendenser i tiden.

F.eks. vor tids opfattelse af autonomi som ypperste værdi eller vores vægtning af rettigheder frem for forpligtelser.Bogen er skrevet i en let tilgængelig stil, men er ikke nogen nem sengekantsbog. Jeg bliver som læser inddraget hele tiden og udfordret til at tænke med og tænke efter. Bogen giver bestemt lyst til yderligere fordybelse, og her griber jeg grundbogen: "Omsorgens etik" fra 2004, skrevet af samme forfatter sammen med Jan-Olav Henriksen.

"Hvad er etik" er meget velegnet som introduktion til de enkelte filosoffer og deres bidrag til etisk tænkning, men bestemt også som diskussionsoplæg, hvor enkelte kapitler kan drøftes særskilt.

Af Susanne Ardahl, sygeplejelærer, ansat på Social- og sundhedsuddannelsescentret i Brøndby og næstformand i Sygeplejeetisk Råd.

Det er svært at finde en lykkelig udgang

Overgreb mod børn - Ser du noget" - Gør du noget"

Det Kriminalpræventive Råd 2008
Bogen er gratis og kan bestilles eller downloades på www.dkr.dk eller på telefon 4344 8888

Overgreb mod børn har formentlig altid fundet sted. Det er imidlertid først i midten af 1970'erne, at man begynder at udvikle metoder til at identificere og behandle børn udsat for overgreb. I udtrykket "overgreb mod børn" er indlagt den særlige dimension, at der er en tilknytning imellem den voksne, som begår overgrebet, og barnet som er udsat for det. Den, som begår overgrebet, er ikke en fjende, men en vigtig person i barnets liv. Overgreb har derfor store følelsesmæssige konsekvenser for barnet.

Et menneske kan ikke udvikles uden tilknytning. Omsorgssvigt rammer derfor dobbelt, når det begås af en primær omsorgsperson. Børn får påviselige neurologiske skader og forandringer svarende til en hjerneskade, når de udsættes for alvorlige traumer. Undersøgelser har desuden vist, at børn og unge, som er udsat for overgreb, bruger så meget energi på at klare tilværelsen, at de har sproglige problemer og indlæringsvanskeligheder.

Det Kriminalpræventive Råd har udsendt denne bog som en del af en strategi for at forebygge seksuelle krænkelser, vold og utryghedsskabende forhold for børn og unge. Bogen er en antologi og rummer artikler skrevet af forskellige fagfolk og en gennemgang af love og bestemmelser, som har betydning for beskyttelse af børn.

Det er et vanskeligt felt at arbejde professionelt med børn udsat for overgreb og deres familier. Cases i kapitlet om seksuelle overgreb viser det med al tydelighed. Det kan være svært at finde en lykkelig udgang. De mest nedslående eksempler handler om strukturel vold - altså samfundets vold mod børn. Hvor børnene bliver ladt i stikken og ikke hjulpet. For at hjælpe barnet bedst muligt må mange forskellige fagligheder sættes i spil. Kapitlet om tværfagligt samarbejde lægger op til en diskussion af de udfordringer og muligheder, tværfagligt samarbejde giver. For at samarbejdet lykkes, er det en forudsætning, at man gør sig klart, hvilken type tværfagligt samarbejde man ønsker at praktisere. Skal det være det multidisciplinære, det interdisciplinære eller det transdisciplinære team".

I kapitlet om it-relaterede seksuelle overgreb mod børn gøres rede for begrebet grooming. Den manipulerende og forførende proces, hvor den voksne opbygger et venskabsforhold til barnet med henblik på senere seksuel kontakt. Der gives en række gode råd til forældre om børn og unges sociale liv online.

Bogen er let at læse og opbygget, så den er nem at finde rundt i. Hvert kapitel indledes med et resumé af artiklen og afsluttes med en fyldig litteraturliste.

Selv den fattigste institution i den fattigste kommune har råd til at have denne oplysende bog stående i bogreolen. Den kan nemlig downloades fra Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. Hurra for det.

Af Hanne Lindhardt, ansat som sundhedsplejerske i Furesø Kommune.

Risiko for gentraumatisering, når smerte holdes under tryk

David Denborough (red.)

Traumer - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser

Dansk Psykologisk Forlag 2008
238 sider - 328 kr.

Efter løseligt at have bladret denne bog igennem var jeg faktisk ved at sende den retur til redaktionen med en besked om, at den hørte til hos en mere behandlingstung anmelder. Men så blev jeg hængende. Michael Whites kapitel: "Børn, traumer og udvikling af underordnede historier" trak i retning af, at her var noget med en bred appel.

Michael White gør op med, hvad han kalder offergørelsen af mennesker udsat for traumatiske oplevelser. Han mener, at det ikke alene fremmer konstruktionen af invaliderende identiteter, men også at det er nedgørende og marginaliserende over for disse mennesker. Han advarer mod behandlingsformer, som sigter mod forestillingen om, at den traumatiske smerte holdes under tryk i det følelsesmæssige system, og at udløsningen af smerten, via den rigtige kanal, vil være patentmiddel mod virkningerne af traumet. Risikoen er gentraumatisering.

Børn har ofte modvilje mod at tale om deres traumatiske oplevelser, og, ifølge White, med god grund. Der vil altid være en fare for, at børn bliver gentraumatiseret af at tale om deres traumatiske oplevelser. Han mener dog, at barnet skal have støtte og mulighed for at tale om sine oplevelser. Det er bare vigtigt forinden at skabe en platform, et alternativt identitetsterritorium, som en modgift mod følelser af skam, håbløshed, fortvivlelse og tomhed. Dette identitetsterritorium skabes ud fra de underordnede historier.

Intet barn er passivt modtager af traumatiske oplevelser. Barnet vil forsøge at minimere sin egen sårbarhed og konsekvenserne af traumet. De responser, barnet har på traumet, bygger på det, som barnet tillægger værdi og på det, som det anser for dyrebart i livet. Ved at gøre barnets responser synlige fortælles en historie om barnets evne til at handle, og barnet gives en følelse af at have indflydelse på eget liv og evne til at kunne komme videre. Når det er lykkedes, vil det være muligt for barnet at fortælle om sine traumer uden fare for at blive gentraumatiseret.

Michael White leverer de tungeste kapitler i bogen. Hans andet bidrag omhandler behandling af mennesker med multiple traumer. Her beskriver han, hvordan han arbejder med eksternt bevidnede genfortællinger.

Retfærdigvis skal siges, at der er mange spændende bidrag i denne antologi. To israelske terapeuter beskriver behandlingen af et ægtepar, hvor manden var traumatiseret efter et bombeangreb på den bus, han var chauffør i. Familien blev efterfølgende traumatiseret af den umådelige vrede, som var hans reaktion på traumet. Det lykkes at eksternalisere mandens reaktioner og på den måde arbejde med familiens relationer.

Jeg er ganske godt tilfreds med, at jeg blev draget af Michael White og lod denne bog blive mere end et flygtigt bekendtskab.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske, ansat i Furesø Kommune.