Resuméer af international forskning

Brug af kompressionsforbinding

Annells M, O'Neill J, Flowers C. Compression bandaging for venous leg ulcer: the essentialness of a willing patient. Journal of Clinical Nursing. 2008;17:350-359.

Formål: At undersøge og beskrive grunde til primærsygeplejerskers anvendelse eller ikke anvendelse af kompressionsforbinding ved venøst bensår i situationer, hvor kompressionsforbinding anses for at være velegnet.

Metode: I denne australske undersøgelse indgik 22 primærsygeplejersker, der havde fra halvandet til 35 års erfaring fra primær sundhedssektor, og som alle havde erfaring med at pleje patienter med venøse bensår. Data blev indsamlet ved et fokusgruppeinterview og 12 enkeltinterview. Bearbejdning af data blev påbegyndt efter de to første interview, og interviewrækken blev afsluttet, da der ikke længere fremkom nye oplysninger. Alle interview blev optaget og senere udskrevet.

Resultater: Hovedårsagen til anvendelse af kompressionsforbinding var, at patienten kunne acceptere denne behandlingsform. Hvad der betinger patienters accept af behandling, undersøges, ligesom strategier der understøtter accept af en behandling.

Bemærkninger: Det er patientens ret at afslå enhver form for behandling, også en kompressionsforbinding, selvom denne ville være den bedste mulighed i situationen. Når dette er sagt, er det sygeplejerskens opgave, som en væsentlig del af den kliniske beslutningsproces, at indgå i en faglig dialog med patienten om, hvad der betinger afslag på behandlingsformen, så afslaget ikke er begrundet i misforståelser, uvidenhed, erfaringer der ikke er relevante i den givne situation osv.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab.

Egenomsorg efter operation

Williams B. Supporting self-care of patients following general abdominal surgery. Journal of Clinical Nursing. 2008;17:584-592.

Formål: At undersøge om den information, patienterne modtager efter et abdominalkirurgisk indgreb, gør dem i stand til at varetage egen pleje i hjemmet efter udskrivelse.

Metode: I denne beskrivende undersøgelse foretaget i Canada indgik der 109 patienter over 18 år, der havde været indlagt minimum 24 timer og maksimalt ti dage efter et abdominalkirurgisk indgreb. Ved udskrivelsen fik patienterne et selvudviklet spørgeskema, der skulle returneres inden for det første døgn, efter de var kommet hjem. Derefter blev patienterne kontaktet telefonisk af en sygeplejerske inden for de tre første uger efter udskrivelsen. Spørgeskemaet blev valideret i forbindelse med undersøgelsen. Alle data er opgjort statistisk.

Resultater: Undersøgelsen omfattede områderne: Smertehåndtering, pleje af operationssåret, ernæring, aktivitetsniveau og mulige komplikationer. Patienter, der modtog relevant information om pleje af deres operationssår og håndtering af smerter, havde ikke bekymring desangående inden for undersøgelsesperioden. 50 pct. af patienterne havde ikke modtaget relevant information inden udskrivelsen. En del af disse patienter var nødt til at søge hjælp og information i primærsektor.

Bemærkninger: Undersøgelsen understøtter vigtigheden af god information til patienterne. De metoder, der er anvendt og udviklet, kan med fordel overføres til en dansk kontekst og benyttes til kvalitetskontrol af egen udskrivelsesinformation.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer - nationalt clearinghouse for sygepleje, Afdeling for Sygeplejevidenskab.