Sygeplejersken
Sådan tackler du din vanskelige kollega
Som voksne mennesker. Lunten er kort, når man har travlt, og det er let at komme til at reagere med en rygmarvsreaktion, når man bliver irriteret på en vanskelig kollega. Dermed risikerer man selv at blive enten en damptromle, en brokker, en af de passive eller en af fniserne.
Sygeplejersken 2008 nr. 18, s. 22-23
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Vanskelige kolleger findes på alle arbejdspladser.
Det handler ikke nødvendigvis om folk, som er så outrerede i deres adfærd, at de ender med at forlade arbejdspladsen. En vanskelig person kan også være den ellers så kompetente og erfarne sygeplejerske på observationsafsnittet, som under rapport river tæppet væk under sine unge kolleger med en bemærkning som: "Det er jeg ikke sikker på er fagligt o.k."
En sygeplejerske med tjek på digitale netværk kan til gengæld lamme mindre it-kyndige kolleger med et spørgsmål som: "Er du også på?" (underforstået facebook) "Nej, det havde jeg heller ikke forestillet mig."
Den vanskelige kan også være hende, der altid brokker sig over alt fra vejret til, om lagnerne ligger på den forkerte hylde. Eller hende, som har alt for travlt med at fortælle sin faste klike af veninder om weekendens byture.
Endelig er der hende, som ikke siger så meget, når I er på vagt sammen, og hvor det hele tiden er dig, der skal spørge: "Gider du hælde medicinen op i dag?" Selv om du ikke i forvejen er en tromlende person, kan din passive kollega måske få det værste frem i dig.
Sagen er, at vi alle er vanskelige medarbejdere eller kan blive det, når vi bliver sat i bestemte situationer og udsat for forskellige belastninger.
"Hvor vanskelig er du selv på en skala fra 1 til 10?" Det spørgsmål stiller erhvervspsykolog Michael Juhl som det første på sine kurser i, hvordan man lærer at tackle vanskelige personer.
"Det typiske svar er omkring 3, og svaret kan lyde: "Generelt er jeg nem at omgås, men jeg kan godt blive rigtig gal." De fleste af os har brug for at pudse vores selvbillede lidt af, for at vi kan holde os selv ud, vi vil helst ikke være ved, at vi kan være brovtende, pralende eller underdanige," siger han.
Michael Juhl er chefkonsulent på Teknologisk Institut, hvor han rådgiver om ledelse og lederuddannelse. Fra tidligere job i Københavns Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab har han erfaring med personaleudvikling på sygeplejerskers arbejdspladser.
Han understreger, at det grundlæggende er en ledelsesopgave at sørge for, at det psykosociale arbejdsmiljø er i orden, og at der er en god omgangstone på arbejdspladsen.
Det starter med ledelse
"Enhver leder bør sørge for, at den overordnede personalepolitik er udmøntet i lokale fælles accepterede spilleregler. En leder skal arbejde med det herskende menneskesyn på afdelingen og løbende drøfte det med sit personale," siger Michael Juhl.
Spillereglerne kan f.eks. lyde "Vi hjælper hinanden", eller "Vi siger vores mening direkte til hinanden".
"Her kan man tage en runde og spørge "Hvordan går det med f.eks. sladderen i afdelingen, er det stadig et problem"" eller "Er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, når vi har travlt?" Lederen kan starte med at give sig selv karakter på en skala fra 1 til 10 på de enkelte punkter og se på, om man har forbedret sig siden sidst," siger Michael Juhl.
Selvom man har gennemgået lederuddannelser, er det ifølge Michael Juhl ikke det samme som, at man har fået træning i, hvordan man gør det personlige lederskab synligt og meningsfuldt i hverdagen.
"For at tackle de vanskelige medarbejdere skal man kunne bruge sine egne værdier og normer, som man kan stå inde for, og have en ledermæssig assertiv adfærd. Hvis man mangler øvelse i praksis, kan man overveje at bruge en coach eller en supervisor," siger han.
Medarbejdersamtaler er et andet redskab til at tackle de vanskelige medarbejdere. Ofte har medarbejderne en energi i sig, som enten skal lokkes frem eller kanaliseres det rette sted hen.
"De, som ofte brokker sig, savner at blive hørt, set og forstået, og de har måske brug for andre arbejdsopgaver. De passive har brug for særlig opmærksomhed, og her skal man som leder være opmærksom på ikke at holde hof med de medarbejdere, man svinger særligt godt med. En leder skal professionelt kunne holde lige meget af alle sine medarbejdere," siger Michael Juhl.
Lederen skal også sørge for at markere, at arbejdspladsen er et professionelt arbejdssted, hvor der gælder andre adfærdsregler end i det private liv. En gruppe medarbejdere, der forskanser sig i et tæt privat fællesskab, kan nemlig være ødelæggende for resten af afdelingens psykosociale arbejdsmiljø og for arbejdspladsens mulighed for at udvikle fagligheden.
Der er al mulig grund til at forsøge at tackle de vanskelige medarbejdere, så de ikke får overtaget. Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø giver nedsat produktivitet og øget sygefravær.
Dit eget ansvar
Selv om ansvaret for et godt psykosocialt arbejdsmiljø primært ligger hos lederen, har medarbejderne et medansvar for kommunikationen, og hver især skal gøre en indsats, så konflikter ikke optrappes. Man skal med andre ord gøre en særlig indsats for selv at opføre sig ordentligt og anstændigt og udøve assertiv adfærd.
"Dvs. at man er respektfuld, tænker sig om og er høflig. At man taler til hinanden som ligeværdige voksne mennesker, og at man er i stand til at kræve sin ret uden at krænke andres. Desværre er der en tendens til, at mange hurtigt reagerer aggressivt, når de føler sig angrebet, lunten er kort, fordi man har travlt," siger han.
Assertiv adfærd er at kommunikere voksen til voksen og tage udgangspunkt i sig selv i et særligt jeg-sprog, hvor man hverken taler ned til andre eller gør sig selv til et offer.
"Når man har en kollega, som man synes er vanskelig, er man nødt til at spørge sig selv: "Hvor meget ansvar har jeg selv i det her?" Man kan overveje, hvordan man kan være mere assertiv. Er kollegaen f.eks. negativ over for én, kan man bede om et ordentligt svar i stedet for at blive bidt af," siger Michael Juhl.
"Måske har kollegaen bare en dårlig dag, der kan være sket et eller andet helt forfærdeligt om morgenen. Inden man reagerer med en rygmarvsrefleks, kan man godt lige gå en halv meter med vedkommende og prøve at forstå, hvad kollegaens negative reaktion handler om," siger han.
Meget ofte har en vanskelig kollegas adfærd bund i et lavt selvværd.
"Hvis man prøver at se kollegaens opførsel i det perspektiv, at vedkommende måske ikke har haft eller har det nemt, så kan det være nemmere at bære over med vedkommende," siger Michael Juhl.
Damptromlen
Som leder: Lederen skal knytte de tromlende tæt til sig og finde særlige opgaver og projekter, som de kan kanalisere deres energi over i. Lederen skal også hjælpe medarbejderen til at udvikle mere empati og situationsfornemmelse i forhold til kollegerne. Selvom damptromlerne virker stærke, kan der godt være en person med et lille selvværd indeni, og det skal lederen være opmærksom på.
Som kollega: Måske kan I have glæde af jeres damptromle af en kollega som tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Hvis det er en kollega, som tromler ind over dine grænser, skal du markere, at du gerne vil have lov at fremføre din mening.
De brokkende
Som leder: Hvis personen kun er negativ, er lederen nødt til at markere, at det ikke er i orden. Lederen skal insistere og indgå aftale om fremtidig adfærd. Det kan være en samtale, hvor man forklarer, hvordan det forventes, at man opfører sig på afdelingen. Måske er der brug for andre arbejdsopgaver, hvor den brokkende kan føle sig bedre hørt, set og forstået og dermed komme til at trives bedre.
Som kollega: Hvis kollegaen brokker sig, så bed vedkommende om at komme med konstruktive løsninger til, hvordan arbejdsopgaven kan løses, gerne på et personalemøde. Eller markér, at du gerne vil have lov at løse din arbejdsopgave på din egen måde.
De passive
Som leder: Ros og anerkendelse er særligt vigtigt for, at de passive medarbejdere kan blomstre, og selvværdet kan vokse. De skal lokkes langsomt til at bidrage med noget. Gør det til en vane på møder altid at tage en "omgang bordet rundt", hvor man sikrer, at alle kommer til orde.
Som kollega: Husk på, at der ofte er en grund til, at en passiv kollega har et lavt selvværd, og vær anerkendende over for din kollega.
De fnisende
Som leder: Sørg for at den sammentømrede gruppe bliver splittet op og ikke altid kommer i vagt sammen eller ikke altid kommer til at arbejde på samme stue. Drøft gerne forslaget på et samlet personalemøde, så der ikke opstår sladder.
Som kollega: Det er svært at invitere sig selv med i fællesskabet blandt nogle kolleger, som tror, at arbejdspladsen er et privat mødested, men prøv alligevel. Du kan f.eks. selv tage initiativ til et socialt arrangement uden for arbejdstid.
Kilde: Erhvervspsykolog Michael Juhl.