Ældre får hjælp til at fylde energidepoterne op

Foto: Christoffer Regild 

Hjemmesygeplejerske Louise Lange er på besøg hos Aage Hansen, som gerne ville øge sin vægt fra 70 kg til 80 kg. De ekstra energidepoter vil bl.a. betyde, at han bedre kan klare sig, når influenzasæsonen kommer.

"Godmorgen, Aage. Har du sovet godt," spørger Louise Lange. Klokken er 9.30, og hun møder den 82-årige mand, der venligt tager imod hende med et smil: "Jeg har desværre hostet hele natten," siger han.

Louise Lange kommer hos Aage Hansen hver 14. dag, og formålet er ernæringsterapi. "Vi taler lidt om, hvordan det går med udgangspunkt i kostskemaet, og det typiske er, at borgeren bliver træt af mælk og fløde. Jeg prøver at øge appetitten og snakke med Aage om, hvorfor det er vigtigt at spise," siger hun. Hendes hemmelige mål er, at Aage Hansen får så meget energi, at han får lyst til at træne.

I 2005 startede Københavns Kommune et projekt med ernæringsterapi for de ældre borgere, der har problemer med at holde vægten oppe. I den proces blev der udvalgt personer fra de forskellige kontorer, som skulle være tovholdere på projektet. Louise Lange blev den koordinerende sygeplejerske fra Hjemmeplejen Fogedgården. Nu efter at have været i gang i tre år er det stadig primært Louise Lange, der tager sig af ernæringsterapien, og det er blevet en speciel funktion.

Ernæringsterapi går i korte træk ud på at screene de borgere, der har brug for hjælp og tilbyde vejledning om sunde madvaner med henblik på, at borgeren skal tage på i vægt. Første samtale varer i 40 minutter til en time, hvor fokus er at finde ud af, hvad borgeren godt kan lide at spise. Der bliver udformet et skema, hvor der bl.a. bliver spurgt om, hvornår borgeren står op og går i seng, fordi det er godt at have så mange måltider som muligt i løbet af dagen.

"Det vigtigste er, at borgeren selv får mulighed for at formulere, hvad der er vigtigt, og hvilke mål de har," fortæller hun.

For at øge borgernes appetit er det nødvendigt at motivere lysten til mad. Mange af de ældre er ikke aktive og har derfor ingen appetit.

"Typisk stiller vi små appetitvækkere frem, fordi det handler om, at maden skal være inden for rækkevidde," siger hun.

Hvad er det særlige, man skal kunne for at arbejde som sygeplejerske med ernæringsterapi"

"Det er vigtigt at have et godt fagligt samarbejde med social- og sundhedshjælperen, fordi de ser, hvad og hvor meget borgeren spiser i hverdagen. Derudover skal man tænke modsat af, hvad vi andre gør, og vende kostpyramiden lidt på hovedet. Det svære kan bestå i, at vi med sukkersygepatienter skal være opmærksomme på at måle blodsukker og tjekke kolesteroltal," siger Louise Lange.