Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2008 nr. 24, s. 62-65

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Benspænd fra personalets side

Arnhild Lauveng

I morgen var jeg altid en løve

Akademisk Forlag 2008
192 sider - 249 kr.

SY-2009-20-62aKan svært syge psykiatriske patienter blive raske" I Politiken i september 2008 interviewes forfatteren til bogen, hvor hun omtaler et foredrag, hun holder for behandlere i psykiatrien om sin sygdoms- og behandlingshistorie. En overlæge rejser sig op og siger:

"Du er jo ikke rask, Arnhild."

Man skal som Arnhild Lauveng være stærk for at kunne klare den slags udfordringer. Hendes bog beskriver hendes egen rejse gennem lidelser og behandling som psykiatrisk patient, til det hun er i dag, klinisk psykolog.

I beskrivelserne af tiden på psykiatriske afdelinger, fra hun er 17 til 26 år gammel, indvier Lauveng os i sine symptomer, håbløshed og behandling. Hun beskrives og diagnosticeres som skizofren og fremlægger da også de kendte symptomer på sygdommen: Paranoia, hallucinationer, svær stemmehøring, der truer og formaner hende til selvdestruktiv adfærd med selvmordsforsøg, anden selvskadende virksomhed og tapetspisning. Hun fortæller om (over)medicinering, bæltefiksering og terapi. Men i høj grad også om de utallige benspænd hun er udsat for under sine indlæggelser.

Det er nærmest ubærligt, at personalets holdning i flere tilfælde har virket direkte destruktivt. Det være sig i form af tvang, isolation, fejltolkninger eller blot manglende tolkninger af symptomer samt ikke mindst pessimisme fra personalets side. Men måske i virkeligheden allerværst: "Du må lære at leve med dine symptomer", som forfatteren indskærpes. Personalet tror ikke på, at hun kan få det bedre. Hun kommer herved ikke til at nære et spirende håb, da personalet gentagne gange hindrer hende i at tro på egne muligheder. Det er ikke køn læsning.

En anden ting, Lauveng giver plads i sin bog, er, at de mange år på psykiatriske afdelinger giver en tryghed, så hun ikke skal forholde sig til det krævende liv i de normales verden. Man er godt og vel uddannet i patientrollen efter ni år. Hendes pointe er, at det er meget svært at hoppe af toget, ud af patientrollen og skabe et nyt liv uden sygdom. Det kræver hjælp, styrke og ikke mindst mod. For hvordan vil det gå uden den beskyttende omsorg fra personalet" Ønsket om at blive rask kommer indefra, men det skal bæres igennem af et personale, der virkelig tror på det. Ellers er det spildte kræfter. Det oplevede Lauveng flere gange.

Sproget i bogen er levende, indfølende og heldigvis i mange passager humoristisk. Forfatterens analyser af sygdomsforløb og tolkningerne af symptomer og adfærd er gribende. Selv det mest psykotiske og vanvittige giver hun i sin tolkning mening. Det giver anledning til eftertænksomhed. Bogen er en påmindelse om, at personalet skal være opmærksomt og tolkende på handlinger og ytringer fra patienten for i samarbejde med denne at give indblik i, hvorfor vedkommende reagerer og ytrer sig, som hun gør.

Bogens svaghed er, at der er meget lidt om forfatterens behandling og om, hvordan hun kom dertil, hvor hun er i dag. Det er lidt ærgerligt. Hermed en opfordring til forfatteren om at skrive en fortsættelse.

Af Jørgen Bendsen, sygeplejerske, MI. 

Respekt

Jes Gerlach (red.)

Pårørende - råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom

Psykiatrifondens Forlag 2008
256 sider - 175 kr.

SY-2009-20-62bI det psykiatriske behandlingssystem er der i dag overvejende konsensus om, at de pårørende er overordentligt vigtige samarbejdspartnere, og at de udgør en væsentlig ressource i forhold til forståelse og helbredelse af det menneske, som er ramt af psykisk sygdom, ikke mindst når det gælder om at forebygge nye sygdomsepisoder. Ikke desto mindre viser aktuelle tilfredshedsundersøgelser, at netop pårørende ikke altid oplever sig hørt og anerkendt i behandlingssystemet. Noget tyder på, at her er et felt, som langt fra fungerer optimalt på landsplan. Derfor må denne nye udgivelse fra Psykiatrifonden hilses mere end velkommen, idet der sættes fokus på de pårørendes situation. Bogen er skrevet af en tværfaglig forfattergruppe og en række pårørende, som alle har eller har haft psykisk sygdom tæt inde på livet.

De professionelle fagfolks bidrag omhandler information om specifikke psykiatriske diagnoser, men også generelle forhold vedrørende normale krisereaktioner og vejledning i, hvordan disse kriser kan håndteres, når det drejer sig om at være pårørende til et menneske, der er ramt af en psykisk lidelse. Hvilke tanker og følelser, herunder typisk afmagt og skyldfølelse, de pågældende bliver ramt af, og hvilke muligheder der er for at leve med disse følelser uden selv at bryde sammen. Et gennemgående nøgleord er åbenhed, og mange af de personlige beretninger vidner da også om, at det at dele sine erfaringer med andre, blive medinddraget i behandlingen og få information om sygdommen er faktorer, som fremmer samarbejdet og er fremmende for den psykisk syges vej mod helbredelse.

Mange pårørende står famlende og tvivlende overfor, hvordan de bedst muligt kan støtte den psykisk syge, og megen velment hjælp og overtagelse af ansvar resulterer meget ofte i, at deres egne behov bliver tilsidesat. Et budskab, der går igen i bogen, er nødvendigheden af at tage vare på sig selv og være tydelig i sin grænsesætning over for den psykisk syge. Lettere sagt end gjort måske, når man er følelsesmæssigt involveret. Men her er det, bogen giver gode anvisninger på, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv, netop for at passe på den sygdomsramte.

Også børnene er draget med som en særskilt gruppe pårørende, der har et særligt krav på omsorg og hjælp til at begribe, hvad der sker med deres psykisk syge mor eller far.

Bogen henvender sig til pårørende, men er også en påmindelse til den professionelle om at lade de vedtagne grundværdier i psykiatrien, respekt, faglighed og ansvar, række ud i det vigtige samarbejde med de pårørende. Nødvendigheden heraf er man ikke i tvivl om efter at læst bogen.

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, ansat i Distriktspsykiatrien i Virum.

Opfindsom, finurlig, belæst og til tider overfladisk forfatter

Christian Graugaard

Corpus - rejser i menneskekroppen

Politikens Forlag 2008
328 sider - 299 kr.

SY-2009-20-62cSanseligt, smukt, spektakulært og spændende er det at rejse med Christian Graugaard gennem kroppens univers. Corpus er en bog, der er bygget op om en faktuel biologisk introduktion til kropslige områder, hvilket er markeret i lærebogsagtige spalter. Fysi-ologien er desuden perspektiveret multidimensionalt med historie, mange sidehistorier og sansemættede illustrationer. Kapiteloverskrifterne er nyrerne og urinvejene, fordøjelsessystemet o.l., som det kendes fra traditionelle lærebøger.

Kapitlet om kredsløbet og luftvejene starter med et citat fra H.C. Andersens dagbog (1865) "Kaffe hos Theodor; Gaaet en Deel for at faae Blodet i vanlig gang, jeg har Tryk under hjertet", derefter gennemgås hjertets anatomi og fysiologi, morsomt illustreret med gamle stik. Afsnittet er krydret med hjertet som kroppens og tilværelsens symbolske centrum, og hjertet som udspring for tro, håb og kærlighed; Valentinsdagens historie, hjertets anliggender og metaforiske betydninger beskrives. I et drabeligt billede ses en ofringsceremoni, hvor aztekere flår hjertet ud af et levende offer, buddhistisk og hinduisk opfattelse af hjertechakraet nævnes kort. Hjertets symbolske betydning som livskraftens sæde modsvares i beskrivelserne af den moderne naturvidenskab.

Efter hjertet gennemgås blodkarsystemet, blodtryk, lunger, luftveje, strube og stemme. I et stort foto af et blodrødt blodkar i en lunge omgivet af luftfyldte alveoler står et fint lille citat af Edith Södergran (1918) "Triumf at leve, triumf at trække vejret, triumf at være til." Kapitlet afrundes med nogle sider om ånd og ånde, hvor forfatteren spænder mellem 1. Mosebog, Koranen, Aristoteles, Paracelsus og Rudolf Steiner. Der spilles i bogen bold mellem de forskellige opfattelser af celler, organer, funktion og fysiologi, og læseren kommer rundt i mange kulturelle krinkelkroge. Forfatteren, der bl.a. er læge, tager afsæt i en vestlig naturvidenskabelig opfattelse af den grundlæggende fysiologi. Anmelderen svinger mellem at blive overvældet af forfatterens opfindsomhed, finurlighed og belæsthed og at blive irriteret over den til tider overfladiske causeren over eksotiske opfattelser af kroppens sammenhænge. Bogen er stor og smuk og må siges at egne sig godt som jubilæumsgave til sofabordet.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske og MPH, ansat som sygeplejefaglig konsulent på Ældrekontor Østerbro

Styrken er bredden

Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik

Hvordan organisationer fungerer - indføring i organisation og ledelse

Hans Reitzels Forlag 2008
477 sider - 499 kr.

SY-2009-20-62dDenne bog er en klassiker inden for organisationsteori. De betydningsfulde begreber inden for teorifeltet bliver grundigt forklaret i de tolv kapitler, som bogen indeholder.

I forordet skriver forfatterne, at bogens styrke er at prioritere bredden frem for dybden, således at bogen giver en indføring i de mest betydningsfulde bidrag inden for organisationsteori. Det er helt rigtigt. Bogens styrke er bredden og de mange emner. Skal man f.eks. vide noget om magt, struktur eller beslutninger, er det særdeles godt at læse disse kapitler, for de giver brede og grundige definitioner samt forskellige perspektiver på fænomenerne. Derfor er bogen meget relevant for mange målgrupper som en start på studierne i organisationernes forunderlige liv. Der er 24 siders referencer med internationalt anerkendte forskere, så der er mulighed for at studere fænomenerne i dybden, hvis man fortsætter læsningen fra denne bog til de videre referencer.

Bogen tager ikke for givet, at man har styr på fænomenerne. Roligt og beskrivende forklares begreberne. Hvad er f.eks. strukturer" Hvorfor studere organisationsstrukturer, og hvad består de af?

Grundlæggende viden man ofte kan glemme, hvis man kun dyrker detaljerne og hjørnerne i feinschmeckerbøgerne.

Ofte indledes et afsnit med en eller flere metaforer på fænomenerne. Strukturer sammenlignes med arkitektur, der bestemmer, hvordan organisationer ser ud og ligeledes med en bygning, der er udformet, så mennesker kan bo og fungere både i og uden for den. På samme måde som et hus skal være tilpasset formålet, skal organisationsstrukturen også være tilpasset det, der skal foregå i organisationen.

Forventer man at læse en bog om organisationsteori, der er specifik i forhold til den offentlige eller private sektor, må man finde anden litteratur. Særlige kendetegn for de forskellige virkeligheder i den offentlige eller private sektor adresserer bogen ikke.

Denne udgave er ny, og det nye er bl.a., at hvert kapitel indledes med en case, som er gennemgående i hele bogen. Casen binder de forskellige temaer sammen, og det er et pædagogisk kneb for at binde afsnittene sammen. En tilføjelse, der ikke nødvendigvis er til bogens fordel.

Men det er en klassiker, som altid har stået i min reol, og der vil den fortsat have en plads. Det er et gedigent opslagsværk i de mest fundamentale begreber inden for organisationsteorien.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden 

Familien er ikke død, men præget af både forandring og kontinuitet

Lars Dencik, Per Schultz Jørgensen og Dion Sommer

Familie og børn i en opbrudstid
Hans Reitzels Forlag 2008
437 sider - 450 kr.

SY-2009-20-62eGennem de seneste årtier er den samfundsmæssige udvikling i Danmark løbet meget hurtigt. Så hurtigt at flere forskere op gennem 70'erne forudså familiens død. Denne forudsigelse er dog gjort til skamme.

Bogen vidner om, at familierne lever i bedste velgående, omend familierne har organiseret sig noget anderledes end i tidligere tider.

Bogens forfattere har alle gennem en årrække beskæftiget sig med familier og børn, og de kan bekræfte, at de samfundsmæssige ændringer har haft en afsmittende effekt på familier og børn, men ikke kun i negativ retning. Forfatterne har alle en baggrund i psykologien, men henter også inspiration i antropologien og sociologien. Således får bogen et meget bredt fokus.

Samfundets forandringer har betydet ændringer af vores hverdagsliv. Kvinderne har udearbejde, børnene bliver passet ude, og mændene har fået en anden rolle i forhold til deres børn, men på trods af disse radikale forandringer ligner familien på mange måder sig selv.

Familiebegrebet er dog blevet meget bredere, så en familie ikke kun er far, mor og børn. Dette er blot én af familieformerne og ikke den eneste rigtige måde at være familie. Ud over den traditionelle familie er der også eneforsørgerfamilier og nydannede familier med dine og mine børn. Forfatterne konkluderer, at familien lever, fordi den danner den konkrete ramme om de enkelte individer. Den udgør også fortsat en samfundsmæssig institution, som på trods af omvæltninger og tidernes skiften danner rammen om de voksnes parforhold og børnenes opdragelse og udvikling.

Som forfatterne udtrykker det, er familien præget af både forandring og kontinuitet.

Gennem hele bogen beskrives og diskuteres familieliv og familieformer ud fra forskellige vinkler, og forfatterne kommer med bud på, hvilke konsekvenser det moderne samfunds udvikling fremover vil få for familierne, både positivt og negativt. Der er dog ikke tvivl om, at familien, på trods af de mange udfordringer der møder den, vil bestå - også i fremtiden.

Bogen har mange interessante refleksioner og analyser af familier og børns betingelser i dagens Danmark. Den er tænkt som en lærebog og rummer megen brugbar viden. Den er absolut interessant for den, der gerne vil opdateres om, hvad den nyeste forskning på området siger, uanset om man er under uddannelse eller bare ønsker en generel opdatering om, hvad der er på spil i familierne i vores omskiftelige verden.

For dem, som har fulgt forfatternes skriverier gennem årene, er der meget velkendt stof, men bogen virker bestemt inspirerende, og lidt repetition skader ikke.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske og cand.pæd. i pædagogisk sociologi, ansat som sundhedskonsulent i Aabenraa Kommune. 

Vellykket og brugbar håndbog

Jette Ammentorp og Dorte Rørmann

Audit i Sundhedsvæsenet - en håndbog om metoden og dens anvendelse i klinisk praksis

Forlaget Books on Demand 2008
76 sider - 95 kr.

SY-2009-20-62fForfatternes hensigt med bogen er at give et overblik over, hvad audit kan bruges til og præsentere en række af de begreber, der anvendes i forbindelse med audit i en form, der gør dem anvendelige. Det lykkes for dem.

"Audit i Sundhedsvæsenet" er en systematisk og brugbar håndbog om audit.

Mange sygeplejersker har og kommer til at arbejde med audit i forbindelse med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og akkreditering. I bogen gives et overblik over, hvordan audit kan anvendes i disse sammenhænge. Der indgår også en beskrivelse af ISO-certificering og anvendelse af audit i den sammenhæng i andre brancher.

Bogen er en håndbog i, hvordan audit kan bruges i praksis. Den har anvisninger på de nødvendige overvejelser, når audit forberedes og gennemføres, og når der følges op på audit. Bogen beskriver, hvordan processen gennemføres.

I bogen gennemgås mange centrale begreber relateret til audit, og de forklares på måder, der gør dem meget brugbare i processen med at planlægge en audit. F.eks. præsenteres struktur-, proces- og resultatmål i den nævnte rækkefølge og med spørgsmålene: Hvad vil vi opnå" Hvad skal der gøres" Hvad skal der til" En logisk rækkefølge i planlægningen af en proces! Her optræder en af bogens få skønhedsfejl, da målene i den tilhørende figur præsenteres i en anden rækkefølge.

Bogen indeholder en deltaljeret beskrivelse af alle de spørgsmål, der skal overvejes før gennemførelsen af audit. Der er også en kort oversigt over praktiske ting, der skal være på plads før gennemførelsen.

En force i bogen er beskrivelsen af, hvordan audit kan bruges på alle trin i kvalitetscirklen. For hvert trin er der overvejelser om formål, udvælgelse af datamateriale og udbytte. Bilagene bidrager med konkrete eksempler på udformning af vurderingsskemaer på de forskellige trin i kvalitetscirklen.

Bogen redegør for brugen af audit i bagudrettede og fremadrettede metoder i arbejdet med patientsikkerhed. Audit efter London-protokollen, audit på patientforløb med særlige karakteristika og patientsikkerhedsstuegang beskrives. Audit som en central metode til at vurdere kvaliteten af ydelser i sundhedsvæsenet bliver også behandlet.

Der bliver gennemgået meget stof på bogens 73 sider, og det er meget komprimeret. Der er mange fagudtryk og lange ord. Det er absolut en fordel at have et vist kendskab til audit, kvalitetsudvikling og arbejde med patientsikkerhed før læsning.

Bogen har henvisninger på tværs af afsnittene, så man kan godt starte med en konkret problemstilling, men det vil være en fordel at læse bogen i sammenhæng, før den bruges til opslag.

En anbefalelsesværdig bog til sygeplejersker m.fl., da eksemplerne i bogen og bilagene bl.a. er hentet fra plejen og fra tværfaglige forløb.

Af Dorte Dall-Hansen, udviklings- og kvalitetskoordinator, ansat på Ortopædkirurgisk Afdeling, Fredericia og Kolding Sygehus. 

Flere historier i historien

Birgitte Espersen og Anne-Lise Roager

Det vidunderlige stof. Erindringer fra Radiumstationen i Århus 1914-2008

Aarhus Universitetsforlag 2008
269 sider - 198 kr.

SY-2009-20-62gMed udviklingen af Radiumstationen i Århus som det bærende centrum fortæller de to forfattere og sygeplejersker ikke blot en historie om Radiumstationen. De skaber også overblik over udviklingen af cancerbehandlingen i samme tidsperiode.

Dertil kommer, at forfatterne giver et indblik i udviklingen af sygeplejens vilkår generelt, og specielt uddannelsesvilkårene er meget levende beskrevet. Forfatterne lader også læserne stifte bekendtskab med styrker og svagheder hos en række personligheder fra Århus sundhedsvæsen, som har været knyttet til Radiumstationen og det personale, der har virket samme sted.

Bogen rummer altså flere historier i historien, og den er levendegjort gennem øjenvidneberetninger i skrift og fra samtaler. Her er det ikke blot læger eller sygeplejersker, der kommer til orde, men også patienterne og andre medarbejdergrupper.

Der er også blevet plads til at røre ved nogle af de etiske dilemmaer, som alle sygeplejersker, der har plejet cancerpatienter, har oplevet, først og fremmest temaet "at sige sandheden", og hvem der må eller skal sige den.

Bygningernes historie og de tekniske rammers udvikling er interessant, men forfatterne har meget mere på hjerte, og det lykkes dem i forbløffende høj grad på fortællingens 246 sider at føre læseren ind i et univers, hvor man fornemmer i hvor høj grad engagementet og empatien hos medarbejdere, højt såvel som lavere i hierarkiet, har præget Radiumstationens ånd og virke.

Bogen er velskrevet og gjort let tilgængelig med mange illustrationer. I en tid hvor sundhedsvæsenet er under beskydning i offentligheden, og hvor der konstant kræves effektiviseringer, er den et godt grundlag for eftertanke.

For den, der kæmper med at fastholde det faglige perspektiv og skabe sin faglige identitet, er bogens allersidste linjer værd at notere sig.

"Det at behandle kræftpatienter er ikke bare noget, som kan intensiveres, det kræver også tid og eftertanke. Til syvende og sidst er vi her vel for at tage os af hinanden og skabe et godt fællesskab."

For den læser, som vil vide mere om enkelte temaer i bogen, rummer den et bredt kilderegister.

Bogen rækker med sit indhold længere end til den specielt interesserede og kan anbefales til både ledere og undervisere.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske 

Argumenter for forbedret samklang

Halvor Fauske, Sigrun Nilsen og Pär Nygren

Læring i fællesskab

Dansk Psykologisk Forlag 2008
240 sider - 298 kr.

SY-2009-20-62hBogen præsenterer en feedbackmodel, der skal gøre det muligt at udforme praktikstudier, så uddannelse og praksisfelt kan stile mod fælles kompetenceudvikling. Feedbackmodellen er et produkt af "Krydsildsprojektet", som præsenteres i bogen.

I de første kapitler bliver feedbackmodellens teoretiske grundlag gennemgået, og vi ser på det læringsmiljø, et praksisstudie udgør, med dets muligheder og begrænsninger. Modsætningen mellem en uddannelsesinstitution og det professionelle praksisfællesskab synliggøres og problematiseres.

Dernæst præsenteres feedbackmodellen gennem beskrivelse af dens fire faser:

Første fase består af forberedelse til praktikstudiet ved hjælp af et praksis-seminar på uddannelsesinstitutionen.

Anden fase er gennemførelse af praktikstudiet, hvor deltagernes roller og opgaver beskrives. Hjælpemidler som diverse grundskemaer, læringskontrakter og evalueringsskemaer bliver gennemgået.

Fase tre og fire handler om, hvordan praktikstudier evalueres og viderebearbejdes på uddannelsesinstitutionen, så en gensidig kompetenceudvikling muliggøres.

Endelig diskuteres projektets hovedresultater, og vi får et bud på, hvordan man fremover kan mindske uoverensstemmelsen mellem uddannelsesinstitution og det professionelle praksisfællesskab.

Bilagsmaterialet består af diverse hjælpeformularer og skemaer til brug for et praktikstudie.

Som læser nikker man genkendende til bogens analyser. Selve beskrivelsen af, hvordan et praktikstudie ideelt kan gennemføres med diverse hjælpemidler, er heller ikke den store nyhed. Men bogen kan bruges som et argumentationsgrundlag for en forbedret samklang mellem uddannelsesinstitution og praksisfællesskab, hvor der tages højde for de to miljøers læringsmæssige forskelligheder.

Af Jens Bydam, sygeplejerske og cand.phil.