Får orlov og opbakning fra afdelingen

Anita Arslan blev sendt af sted otte måneder til Peru som supervisor på en hiv/aids-klinik. Foto: Simon Knudsen

Allerede som lille pige havde Anita Arslan lyst til at hjælpe små børn, der sulter. Hun ville ikke finde sig i, at så mange mennesker i verden ikke har adgang til sundhed.

Hun færdiggjorde sin uddannelse på Roskilde Sygeplejeskole i 2003, og med knap et års erfaring på Børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet søgte hun som 24-årig om at blive sendt til Peru i otte måneder med Læger uden Grænser som supervisor på en hiv/aids-klinik.

"Jeg havde ingen problemer med at få orlov fra min afdeling, og de har kun bakket mig op, når jeg gerne ville sendes ud," siger Anita Arslan.

Da hun skulle være væk i otte måneder, fremlejede hun sin lejlighed i perioden og overlod alle sine praktiske ting omkring pengesager til sin lillesøster i Danmark. Familien vænnede sig hurtigt til tanken, men hun havde lidt dårlig samvittighed over at rejse langt væk i otte måneder.

"Jeg har været heldig, fordi jeg har været udsendt til et sted, hvor jeg har haft mulighed for en eller anden form for kommunikation enten via e-mail eller telefon med min familie og venner, så det har ikke været så slemt, som jeg frygtede," siger hun.

Efterfølgende har Anita Arslan været udsendt i alt tre gange med Læger uden Grænser, eksempelvis til en klinik i Etiopien i seks måneder i 2006/2007, og senest er hun vendt hjem fra en vaccinationskampagne mod meningitis i Etiopien i sommeren 2008.

Hun har nu en aftale med sin afdeling på Børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet om, at hun skal blive der et år, fordi der er lagt op til et projekt, som hun gerne vil være med til.

"Jeg vil meget gerne af sted igen, fordi det giver mig rigtig meget både menneskeligt og fagligt. Jeg har lært en masse, fordi jeg bare er blevet kastet ud i tingene. Der har været nogle situationer, hvor jeg var den eneste, der kunne gøre noget," siger Anita Arslan.