Ph.d.-afhandling: Assisteret spisning

Undersøgelsen viser, at det at skulle have hjælp til at spise for bestandigt forandrer forholdet til mad og måltider for mennesker, der har pådraget sig en høj cervikal rygmarvsskade. Hvis de rygmarvsskadede vil have hjælp til at spise i overensstemmelse med deres egne ønsker, må de give deres personlige hjælpere mange mundtlige instruktioner. Det kan opleves som en stor belastning, idet denne fokusering på måltidets tekniske side kan reducere glæden ved at spise. Alligevel foretrækker rygmarvsskadede at sætte ord på deres ønsker frem for at modtage en standardiseret pleje.

Undersøgelsens 16 deltagere var i alderen 18-65 år. Alle blev interviewet to gange, og i forbindelse med det andet interview blev der foretaget observation af et assisteret hovedmåltid.

Datamaterialet er analyseret i overensstemmelse med "Reflective Lifeworld Research" (Dahlberg et al. 2008) en forskningstilgang der, med udgangspunkt i fænomenologisk filosofi, sigter mod at gøre det muligt at beskrive verden, præcis som den opleves.

Bente Martinsen er ansat på Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen Herlev, Turkisvej 14, 2730 Herlev.

Opponenter/bedømmelsesudvalg: Dr.med., ph.d., Klaus Krogh, Århus Universitetshospital (formand), professor Karin Axelsson, Luleå Tekniska Universitet, docent Margaretha Ekebergh, Växjö Universitet.

Vejledere: Lektor, ph.d., Ingegerd Harder (hovedvejleder), professor, dr.med. Fin Biering-Sørensen (projektvejleder).

Læs artiklen: At få hjælp til at spise - en undersøgelse af rygmarvsskadede oplevelser