Vekslede mellem rejser og vikariater

Jette Hartvig var udsendt to år på sin første mission til Liberia. Foto: Simon Knudsen

Det indre drive trak i Jette Hartvig, da hun første gang tog af sted til Liberia i 1993. Hun havde tidligere været i Etiopien i 1985 på nødhjælpsarbejde, men der skulle gå nogle år, før hun igen følte sig klar til at yde en indsats. Børnene var blevet ældre, og lysten til udfordringer kaldte igen.

"Jeg startede som sygeplejerske inden for basal sygepleje og arbejdede med supervision af klinikker. Arbejdet involverede eksempelvis organisation af klinikkernes arbejde, ernæring og undervisningsfunktioner," siger Jette Hartvig.

Udsendelserne har været mange og af forskellig art og længde. Den første mission i Liberia varede fra 1993-95, og Jette Hartvig kom meget kort efter hjemsendelse herfra atter til Liberia i en koleraepidemi. Herefter gik udsendelserne til Sibirien, Sri Lanka, Afrika og Kaukasus. Efter flere års katastrofearbejde meldte tanker sig om det, der var foregået derhjemme.

"Det gik op for mig, at nogen havde bekymret sig, mens jeg lod mig involvere dybt i de problematikker, jeg til daglig blev præsenteret for. Jeg måtte sande, at min familie derhjemme også betalte en pris for mit engagement," siger hun.

Jette Hartvig arbejder i dag på Bispebjerg Hospital på psykiatrisk afdeling. Fra 1996 til 2006 var hun udsendt på missioner i forskellige konfliktområder og arbejdede som vikar i mellemperioderne.

Fagligheden har hele tiden været en vigtig del af hendes udsendelser. Med Læger uden Grænser er hun blevet sendt på kurser, der svarer til de udfordringer, hun har fået. Hun har bl.a. været på kursus i de førende epidemier og i ledelsesstrategier.

"Man har nogle ressourcer, som man slet ikke kender, og de bliver brugt, når udfordringen er der. Det kan være banebrydende for én selv. Man finder ud af, hvad man kan som fagperson og rent menneskeligt," siger hun.