Helsesøstre holder snor i norske unge

En sen tirsdag eftermiddag i helsesøsterens konsultation i Asker Kommune uden for Oslo. Kommunens helsesøstre oplever, at psykosociale problemer fylder stadig mere blandt de unge. Mange af pigerne føler ikke, de kan leve op til forventningerne om at se godt ud, gå smart klædt og være dygtige i skolen. Foto: Stig Weston 

Klokken er fire om eftermiddagen, og solen er ved at gå ned over fjeldene omkring forstaden Asker uden for Oslo. I klinikken i byens moderne indkøbscenter sidder fire unge piger iført dynejakker, joggingbukser, tennissko og den obligatoriske iPod i skødet.

"Det gode er, at jeg ikke behøver bestille tid. Helsesøsteren har åbent hver tirsdag og torsdag eftermiddag, så jeg kan bare komme, hvis jeg skal have gratis prævention, en gynækologisk undersøgelse eller har personlige problemer," fortæller 19-årige Teresa Kihilsen, som blev færdig med skolen sidste år og nu arbejder i en babytøjsforretning. De tre andre i den blå sofa nikker samtykkende. 

Kort forinden har helsesøster Mildrid Stien testet en teenager med skaterbukser og hættebluse for, om han har taget stoffer. Testen er et led i en frivillig aftale med politiet.

15 unge søger hjælp denne eftermiddag. En af de sidste i rækken er en 18-årig pige med solariebrunt ansigt, joggingtøj og gummisko. Hun kommer for at få fornyet recepten på p-piller og få foretaget en klamydiatest. Mildrid Stien har kendt pigen i mange år. Hun har haft en vanskelig opvækst, fordi hendes mor er psykisk syg. Men i dag har hun læreplads og trives fint. Mildrid Stien opfordrer hende til at komme igen, hvis det bliver nødvendigt.

Mens danske sundhedsplejersker giver slip på de unge, når de forlader folkeskolen, så skal norske helsesøstre hjælpe teenagere mellem 16 og 20 år. I den velstående Asker Kommune med 55.000 indbyggere gælder tilbuddet, til de unge er 24 år.

Alle norske kommuner har helsestationer for unge, hvor de kan komme ind fra gaden uden tidsbestilling. Desuden har ungdomsuddannelserne tilknyttet helsesøstre, der hjælper unge med trivsels- og helbredsproblemer og f.eks. udleverer gratis prævention.

De unge er pressede

Helsesøster Mildrid Stien har arbejdet med unge siden 1996. Hun fremhæver, at det norske system giver mulighed for at løse problemerne, inden de vokser sig for store.

"Når en elev mangler motivation i undervisningen eller trives dårligt, er der altid en grund. Fordelen er, at vi ofte kan opspore de unge så tidligt, at det er muligt at gøre noget. Vi oplever f.eks., at unge piger kommer med symptomer som hovedpine, mavepine og søvnløshed. Når vi så snakker med dem, finder vi ud af, at deres fysiske smerter skyldes problemer med forældrene eller skolen," siger Mildrid Stien.

Som helsesøster hjælper hun også elever, der overvejer at forlade skolen. Hun mødes med eleven, lærere og forældre, og sammen kan de f.eks. aftale, at en elev, der er kommet bagud i skolen, kan tage fagene over to år i stedet for ét.

Da Mildrid Stien begyndte sit arbejde for 12 år siden, fungerede helsestationen først og fremmest som en seksualklinik, men i dag fylder de unges psykiske problemer stadig mere.

"Der er mange veluddannede forældre i området, og det betyder, at presset på de unge er meget stort. De føler, de skal være dygtige i skolen, se godt ud og gå smart klædt. Vi møder unge, som har det meget dårligt, fordi de ikke synes, de kan leve op til kravene," fortæller Mildrid Stien og henviser til, at Asker Kommune for nylig har ansat tre psykologer.

En af de store udfordringer for helsesøstrene er at nå drengene. Derfor var Mildrid Stien en af pionererne bag en særlig drengerådgivning, som blev oprettet i 2000 og holder åbent hver onsdag eftermiddag. I dag kommer en femtedel af alle henvendelser fra drenge. Sidste år organiserede helsesøstrene desuden en meget velbesøgt temadag om sundhed for drenge og deres fædre.

Tunge sociale sager

Men velhaverkommunen har også sine sociale problemer. Helsesøster Tone Lise Jakobsens kontor på Bleiker Videregående Skole er en hyggelig oase med tændte fyrfadslys i den fabrikslignende bygning, hvor 550 unge uddanner sig til bl.a. kokke, bilmekanikere og frisører.

"Vi har altid travlt. Jeg oplever, at flere unge end tidligere bliver slidt psykisk ned," siger Tone Lise Jakobsen.

I oktober blev en af skolens elever på 16 år dræbt ved en knallertulykke. Et halvt år tidligere begik en dreng i samme kammeratskabsgruppe selvmord.

De to tragedier tog hårdt på eleverne, og Tone Lise Jakobsen var med til at tale med elever, lærere og forældre og organisere mindehøjtidelighed. I det hele taget har tunge sager fyldt en stor del af arbejdstiden det seneste år. Men Tone Lise Jakobsen har planer om at arbejde videre med temaer som sund kost og overdreven brug af computere, når der bliver plads i kalenderen. For alt for mange af eleverne på Bleiker Videregående Skole spiser hverken morgenmad eller frokost.