Sygeplejersken
Lærlinge lægger planer for sundhed
Selvbestemmelse. Der er ingen løftede pegefingre, når elever deltager i et "Du bestemmer"-forløb på Københavns Tekniske Skole. Her skal de unge selv bestemme, hvad der er sundt, og hvordan de vil ændre vaner. Målet er blandt andet at fastholde flere på uddannelsen.
Sygeplejersken 2008 nr. 5, s. 28
Af:
Sine Barret-Madsen, journalist
"Tjek lige flæskestegen," siger kvinden i kantinekøkkenet på Københavns Tekniske Skole. Varme skyer fra dampende gryder stiger op mod loftet, og duften af flæskesteg, som vor mor lavede den, breder sig i kantinen. Det er spisepause, og unge mænd i blå arbejdsbukser drager af sted med dagens ret: en halv grillkylling med pommes frites og salatmayonnaise.
Det er her, sundhedsvejleder Birgitte Blok, som til daglig er sundhedsplejerske, har stået i spidsen for et "Du bestemmer"-forløb. Projektet har som mål at få unge til at reflektere over deres egen sundhed og give dem selvværd og indflydelse på deres eget liv. Håbet er, at indsatsen kan fastholde flere på uddannelsen.
"Du bestemmer" er startet i 2003 af Folkesundhed København, der er Københavns Kommunes forebyggelseskontor, i samarbejde med otte tekniske skoler og fem produktionsskoler. I 2007 blev der gennemført 60 "Du bestemmer"-hold med i alt 360 deltagere.
"Vi har i første omgang valgt at koncentrere indsatsen på tekniske skoler og produktionsskoler, fordi danskere med de korteste uddannelser er dem, der dør først og lever mest risikobetonet," siger sundhedskonsulent Bodil Jen-sen fra Folkesundhed København, som har været med til at udvikle projektet.
Unges eget valg
"Du bestemmer" er en svensk sundhedspædagogisk metode, der får deltagerne til at tænke over deres egne valg. Forløbet består af tre gruppesamtaler og tre individuelle samtaler, der foregår på skift.
"Det er slet ikke givet, at det er dem med de største problemer, der melder sig. Det ligger i konceptet, at det skal være frivilligt, for det er det mest motiverende," siger Birgitte Blok.
å det første møde med deltagerne lægger Birgitte Blok op til, at de skal definere, hvad sundhed er for den enkelte.
Nogle synes f.eks., at rygning er sundt for dem, fordi det får dem til at slappe af. "For andre handler det om mad, kærlighed, solskin eller gode venner," siger Birgitte Blok.
Det er sundhedsvejlederens opgave at skabe et rum af tryghed og tillid, så de unge får lyst til at arbejde med forhold i deres liv, de kunne tænke sig at gøre anderledes.
Det kan være konflikter med forældrene, veninderne, kæresten, eller måske vil de gerne tabe sig, holde op med at ryge eller spise mindre slik. En del af eleverne arbejder også med at komme til tiden om morgenen eller nedsætte deres forbrug af hash.
"Jeg fungerer som coach og guider deltagerne igennem deres egne tanker og forestillinger, men det er hele tiden med udgangspunkt i deres verden. Jeg kan spørge på en måde, så de kommer til at tænke over deres hverdag og de udfordringer, de møder," siger Birgitte Blok.
Tilbagemeldingerne viser, at de unge er glade for forløbet. Bodil Jensen fra Folkesundhed København fortæller:
"De fremhæver, at det er positivt at møde en voksen, som lytter til dem på deres betingelser. Og nogle af eleverne fortæller ligefrem, at de får vendt op og ned på livet."
Social skævhed i rygning
De 16-20-årige ryger mindre nu, end de gjorde for fem år siden. I dag ryger i gennemsnit 26 pct. af pigerne og 27 pct. af drengene. Men der er stor social skævhed i rygning. På de tekniske skoler ryger 39 pct. af eleverne, hvorimod 13 pct. ryger dagligt på gymnasierne. 32 pct. af eleverne på de tekniske skoler er storrygere mod 3 pct. af gymnasieeleverne.
Mangel på motion
Muld-undersøgelser, der er en landsdækkende spørgeundersøgelse af unges sundhedsvaner, viser, at et liv med lav fysisk aktivitet er forbundet med dårlig trivsel i hverdagen. De 16-20-årige bevæger sig alt for lidt. 24,3 pct. af pigerne og 17,9 pct. af drengene bevæger sig mindre end to timer om ugen. Manglen på motion er mest udbredt i de laveste socialklasser. 44 pct. af eleverne på de tekniske skoler dyrker mindre end én times motion om ugen.
Forbrug af stoffer
Undersøgelser viser, at færre unge tager stoffer i dag. Hvor det i år 2000 var 16 pct. af de 16-20-årige, der eksperimenterede med stoffer, er tallet nu nede på 13 pct. - altså en lille nedgang. På de tekniske skoler viser undersøgelser, at 63 pct. af de studerende har prøvet at ryge hash, og at 25 pct. har et regelmæssigt forbrug. 26 pct. har prøvet at eksperimentere med andre stoffer. På gymnasierne har 50 pct. prøvet at ryge hash, og kun 2 pct. har prøvet andre stoffer.
Alkoholforbrug topper
Selv om danske unges alkoholforbrug ligger helt i top sammenlignet med andre unge i Europa, så drikker danske unge faktisk lidt mindre end for fire år siden. 91,3 pct. af drengene og 89,5 pct. af pigerne angiver, at de drikker alkohol i dag. De seneste tal viser en lille nedgang med ca. 1 pct. for begge køn. Eleverne på de tekniske skoler drikker mindre end gymnasieeleverne. 23 pct. af eleverne på de tekniske skoler har slet ikke været fulde, men 16 pct. af dem har været fulde mange gange.
Kilde: Muld-rapport: Landsdækkende spørgeundersøgelse blandt de 16-20-årige.