Usunde unge dropper uddannelsen

Læs artiklen som PDF - gå til side 24

Sundheden på landets tekniske skoler har det skidt. Konditallet er i bund, og menuen i skolens kantine står ofte på pizza og cola. Sæt ind med ordentlige kantiner, motion på skoleskemaet og bedre arbejdsforhold. Kun på den måde kan Danmark mindske den sociale ulighed i sundhed, lyder opfordringen fra flere eksperter i folkesundhed. Foto: Søren Svendsen.

Skolens særlige elevcoach rykker ud for at vække eleverne om morgenen. Konditallet er i bund, fraværet er for højt, og menuen i skolens kantine står ofte på pizza og cola.

De usunde vaner er uløseligt forbundet med psykiske problemer, hashrygning, ensomhed, konflikter med forældrene og manglende koncentration. En del af de unge kommer fra socialt belastede hjem, men mange har en almindelig familiebaggrund.

I dag dropper en tredjedel af alle elever på de tekniske skoler deres skolegang trods regeringens målsætning om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Et rundspørge, som Sygeplejersken har foretaget på 12 af landets 48 tekniske skoler, viser, at det ikke kun er dårlige læsefærdigheder, som får unge til at opgive drømmen om at blive f.eks. håndværker eller frisør.

Nogle elever har så store personlige og sociale problemer, at de har svært ved at gennemføre deres uddannelse. Der findes ingen opgørelser over omfanget, men flere af de skoler, Sygeplejersken har talt med, anslår, at gruppen af elever med omfattende problemer udgør mellem 5 og 10 pct.

Hjælper frafaldstruede

Teknisk Skole i Viborg har ligesom en række af landets øvrige tekniske skoler ansat en særlig elevcoach, hvis eneste opgave det er at hjælpe unge med problemer. Som andre steder i landet er der pres på ordningen. Sidste år søgte 300 af skolens 2.000 elever hjælp fra elevcoach Ole Sund Søndergaard. Han havde i efteråret 2007 kontakt med 12 selvmordstruede unge.

"De unge har problemer af alle arter. Fra selvmordstanker til skænderier med forældrene. Jeg er overrasket over, hvor mange unge der ikke fungerer, selv om de på papiret kommer fra relativt velfungerende hjem."

På Aalborg Tekniske Skole har fire elevcoaches gennem det seneste år talt med 532 af skolens ca. 2.000 elever på skolens grundforløb.

"Stort set alle dem, vi taler med, er frafaldstruede i større eller mindre grad og har en belastet social baggrund," siger elevcoach Anja Hassing. Hun peger på, at det nytter at gøre en indsats. Efter samtalerne fortsætter størstedelen af eleverne.

Jette Dahl, der leder en særlig mentorordning for elever på Odense Tekniske Skole siger, at regeringens mål om at få flere ind på en uddannelse, har betydet, at de tekniske skoler i dag modtager flere elever med svag boglig og social baggrund end tidligere.

"De mangler ofte et socialt netværk, der kan hjælpe dem på vej. For nogle kan det handle om, at de har svært ved at stå op om morgenen og få den rette mad og motion til at kunne fungere og være veloplagte. Det hænger gerne sammen med en grundlæggende usikkerhed," siger Jette Dahl.

Stresses af samfundet

Psykoterapeut ved Roskilde Tekniske Skole Kenneth Raaberg har siden sin ansættelse for et halvt år siden haft 200 samtaler med elever. Han oplever, at stadigt flere unge stresses af samfundets og forældrenes forventninger om, at de skal være målrettede og tage en uddannelse.

"Mange af dem føler, at de skal være journalist, psykolog eller sygeplejerske, inden de er fyldt 24 år. Men de er ikke klar til at tage en uddannelse, fordi de slås med personlige problemer. De mangler struktur i deres liv og har konstant dårlig samvittighed over, at de ikke får lavet deres opgaver, selv når de går til fest. Rigtig mange af pigerne har det dårligt med deres krop. De får ikke dyrket motion, spiser dårlig kost og har et selvværd, der nærmest kravler af sted," lyder det fra Kenneth Raaberg.

På linje med elevcoaches på flere af de skoler, Sygeplejersken har talt med, efterlyser han, at skolerne arbejder langt mere systematisk på at fremme de unges psykiske velbefindende og sundhed.

"Der bør indføres motion og ordentlig mad i kantinen, og så skal de unge lære at afgrænse sig selv og strukturere deres dag," siger Kenneth Raaberg, som i øjeblikket overvejer at indføre tilbud om meditation i forbindelse med undervisningen.

Trivsel har social slagside

Overlæge Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed er en af forskerne bag de såkaldte skoleundersøgelser af 11-15-årige børn. De viser en stor social slagside i børns og unges sundhedsvaner og trivsel. Håndværkernes og arbejdernes børn dyrker mindre motion, ryger mere og er oftere ensomme og mere kede af livet end børn i de højere socialklasser.

"Mange gymnasier har krop og sundhed med i undervisningen. Men på de tekniske skoler har man nedlagt idrætsundervisningen. Hvis vi skal mindske den sociale ulighed i sundhed, er det nødvendigt med flere tilbud særligt på de tekniske skoler," siger Pernille Due.

Sundhedsplejerske og medlem af Børnerådet, Else Guldager, mener, at både gymnasier og tekniske skoler har sovet i timen.

"Hvis regeringen ønsker, at 95 pct. af de unge skal tage en ungdomsuddannelse, så må man også prioritere arbejdsforholdene og de unges sundhed. Der er stort behov for at se på kantinerne, de unges mulighed for at dyrke motion og forholdene i klasseværelset," påpeger Else Guldager.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) erkender, at dårlig trivsel er et stort problem på især de tekniske skoler. Men han fremhæver, at det i høj grad er op til skolerne selv at prioritere indsatsen:

"Regeringen har afsat midler, så de tekniske skoler kan indføre mentorer og social- og psykologisk rådgivning. Men skolerne har også hver for sig et ansvar for, at sundhed og trivsel indgår i hverdagen. Skolerne har f.eks. mulighed for at indføre valgfri undervisning i fitness, idræt og sundhed."