Ingen borger må blive glemt

Fællestillidsrepræsentant Lis Betzer med en af de mange forespørgsler på den allerførste strejkedag for hjemmesygeplejen i Silkeborg - en borger må have besked på at gå til egen læge.

Det kræver sammenhold, når hjemmesygeplejen går i strejke. Ikke kun indadtil, det kræver også et rigtig godt samarbejde med partnerne fra hverdagen, lederne, hjælpergruppen og de praktiserende læger. For ingen borgere må falde gennem maskerne i det sikkerhedsnet, som nødberedskabet udgør. Det må bare ikke ske.

Fællestillidsrepræsentant Lis Betzer, Silkeborg Kommune, møder den første strejkedag den 16. april 2008 kl. 7 om morgenen med vådt hår, lige fra svømmehallen, klar til en lang dag, der vil blive mere end hektisk.
Møder med daglige ledere, ældrechef og TR-kolleger, stormøde for de sygeplejersker, der ikke er i nødberedskab, demonstrationstog ned i byen, osv. Og hele tiden er der nødberedskabet: Hvad gør vi med dén borger? Hvordan løser vi det her?

Kl. 7 står samtlige skriveborde tomme på i sygeplejerskernes kontor i Område Øst, Alderslyst - på nær ét. Lone Christensen udgør enesygeplejerskenødberedskabet i et område, hvor der normalt møder 6-7 hjemmesygeplejersker.

Lis Betzer har lavet kørelister over de borgere, der stadig skal have besøg af en hjemmesygeplejerske under konflikten, og sammen med Lone Christensen sikrer hun sig, at der er de nødvendige oplysninger om dem alle. Det drejer sig f.eks. om borgere, der skal have insulin, men også om terminale patienter.

"Der er sorteret ganske hårdt," fortæller Lis Betzer. "Vi går kun ud, hvor noget er livstruende eller førlighedstruende. Medicindosering og sårpleje må borgerne enten klare selv eller gå til egen læge med."

Konfliktramt arbejde

Mens Lis og Lone sidder mutters alene i sygeplejerskekontoret med kørelister, medicinoversigter m.m., er der fuldt hus i kontoret ved siden af. Hjemmehjælperne er mødt på arbejde som sædvanlig, for ganske vist har FOA udtaget hjemmeplejen i Silkeborg Kommune til deres konflikt, men det er først i anden bølge, med start den 28. april. I mellemtiden bliver der arbejdet som normalt, og dog ikke helt.

"Hvis I finder en borger, der er dårlig, ringer I til egen læge eller til 112, hvis det er akut," orienterer daglig leder Hjørdis Sørensen social- og sundhedshjælperne, inden de kører ud.

"Vi kan ikke ringe til sygeplejerskerne, som vi plejer. Men hvis der er noget, I er i tvivl om, kan I ringe til mig."

FOA's nødberedskab til den 28. skal ligge klar her til morgen, så FOA-tillidsrepræsentant Joan Nielsen har travlt. Og så er der lige en sag med en borger, som hun må drøfte med Lis Betzer og Hjørdis Sørensen.

Borgeren vil gerne have hjælp til øjendrypning, men det er normalt en sygeplejerske, der starter sådan en opgave op.

"Det kan vi ikke tage, når sygeplejerskerne er i konflikt. Det er konfliktramt arbejde," konstaterer Joan Nielsen, og de tre bliver enige om, at borgeren må kontakte egen læge.

Lederne på banen

Lis Betzer skal til møde med ældrechefen, visitationen og kommunens tre områdeledere kl. 8, men inden hun kører, sætter hun sig sammen med Hjørdis Sørensen og gennemgår samtlige borgere, som normalt skulle have besøg af en sygeplejerske. Hvis de ikke er omfattet af nødberedskabet, hvordan klarer de sig så"

Dén dame er velbevaret og kan godt klare sig selv. Dén borger har en datter, der vil komme og tage over. Dén borger har været hos egen læge og fået oprettet dosisdispensering fra mandag. Det ser fornuftigt ud, konstaterer Hjørdis Sørensen tilfreds, og hun har modellen klar for resten af konflikten:

"Vi vil udskrive en liste hver dag i forhold til, hvem vi ellers skulle have besøgt. Det er vores livline."

Mødet i ældreforvaltningen er allerede i gang ved ottetiden, hvor Lis Betzer kommer halsende ind ad døren. Ældrechef Inge Bank kan fortælle, at hun har haft kontakt til formanden for de praktiserende læger. Der er tilsyneladende kommet modstridende informationer ud om, hvordan de skal forholde sig under konflikten, men det ser ud til, at misforståelserne er afklaret, og det kan Lis Betzer bekræfte. Hun har netop fået henvendelser fra et par af de lokale læger, som er indstillet på at hjælpe.

Ude i distrikterne er alt roligt, melder de tre områdeledere. Der er strejket siden midnat, men der er ikke sket mere, end der plejer. Til gengæld er der problemer med et af de nød-telefonnumre, som kommunen har annonceret på sin hjemmeside. Andre og større problemer er der ikke. Og mødet bryder op med et "Vi ses i morgen ved samme tid."

Vi må samarbejde

Klokken nærmer sig ni, hvor dørene bliver åbnet i medborgerhuset i Lunden. Her har Dansk Sygeplejeråd lejet lokaler og holder åbent hus for strejkende sygeplejersker fra både sygehus og kommune. Der er bestilt 30 franskbrød, og der skal laves kaffe i spandevis.

Men Lis Betzer skal først lige en tur på Rødegård Plejehjem, hvor hun skal mødes med den lokale tillidsrepræsentant Bente Kronborg, områdeleder Janne Laumand og distrikstlederne.

På vej ned ad gangen hilser hun på FOA's fællestillidsrepræsentant Ulla Gram, der hører til i dette distrikt, og de får lige lagt en fælles linje i endnu et spørgsmål om konfliktramt arbejde, en borger, hvor hjælperne kommer til hverdag, men sygeplejersken tager opgaven i weekenden.

"Det må være konfliktramt arbejde i weekenden, så der går vi ikke ind," bliver Ulla Gram enig med Lis Betzer om.

Bente Kronborg har styr på nødberedskabet i dette distrikt, men der skal laves aftaler om, hvilke telefoner nødberedskabet bruger, og de sidste tvivlsspørgsmål skal løses.

Det handler bl.a. om et par sygeplejersker, der ikke er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Der har været usikkerhed om deres situation, men nu er den afklaret: De indgår i nødberedskabet - for kommunens regning - og Bente Kronborg har talt med dem: "De får jo flere opgaver på grund af konflikten, men sådan er det."

Igen ser det ud til, at der er styr på alt, Bente Kronborg og distriktslederne har været igennem listerne over de borgere, der normalt skul-le have besøg, på samme måde som Lis Betzer og Hjørdis Sørensen gjorde i Alderslyst-distriktet.

"Vi må samarbejde om det her, ellers får vi ondt i maven," siger distriktsleder Bente Iversen.

Med telefonen for øret

Og så er der afgang til Lunden. Der er allerede omkring 300 sygeplejersker forsamlet, da Lis og Bente ankommer med bilen fuld af DSR-foldere og strejke-T-shirts.

Lis Betzer går på scenen for at fortælle om arrangementerne, både dagens og de kommende: I dag kommer kredsformand Else Kayser og taler, i morgen går der busser til den store demonstration i København fra banegården kl. 6.30, den 28. holder sygeplejersker og FOA-folk et stort fælles arrangement på torvet.

Men først må Lis Betzer lige have det ud: "Det er bare kanon at se så mange af jer her!"

I løbet af formiddagen tager forskellige initiativer form. To sygeplejersker fra sygehuset har nedsat sig som pressegruppe og efterlyser flere. Der skal laves bannere og indøves strejkesange, og da man beslutter at gå samlet ned i byen kl. 12, skal der for resten også anmeldes en demonstration. Er der nogen, der lige har en megafon?

Der er heldigvis andre, der kan stå for de mange praktiske opgaver, for Lis Betzer kan ikke gå mange skridt, uden at telefonen ringer, eller en sygeplejerske kommer med et spørgsmål om strejken og nødberedskabet. Hun tilbringer en stor del af formiddagen med problemløsning i korridoren mellem sal og køkken.

Mens de første demonstranter sætter kursen mod torvet, når hjemmesygeplejens tillidsrepræsentanter lige at sætte sig sammen og lave en vagtplan, så de kan skiftes til at holde lidt fri.

Resten af dagen går med at løse problemer i nødberedskabet og tage stilling til borgere, der skal eller ikke skal med.

Klokken bliver halv otte, før Lis Betzer når hjem, godt brugt. "Men det har været en rigtig god dag. God stemning - og det er dejligt, at vores samarbejdspartnere tager det så positivt. Selv om konflikten giver dem ekstra arbejde." 

Tema: Nødberedskab   

Under konflikten klarede nødberedskaberne de daglige opgaver hos borgere og patienter. Læs, hvordan to forskellige arbejdspladser oplevede den 2 måneder lange konflikt.