Undtagelser i nødberedskab dokumenterer presset hverdag

Danske sygehusafdelinger er så tyndt bemandet, at hver tredje sygeplejerske ikke kan strejke.

På strejkens 10. dag var omkring 570 afdelinger eller afsnit undtaget fra konflikten, fordi der ikke er sygeplejersker nok til at stille et nødberedskab, der kan fungere uden brug af overtid, vikarer og ekstra vagter. Eller fordi nødberedskabet lige præcis svarer til den daglige bemanding, så der ikke er en eneste sygeplejerske, der reelt kan komme til at strejke.

De afdelinger, hvor flest sygeplejersker er undtaget fra konflikten, er de medicinske. Selv om medicinske afdelinger har mange patienter, der ikke er i en akut eller livstruende situation, stod 59 pct. af sygeplejerskerne i de medicinske afdelinger uden for konflikten på den 10. strejkedag - lige så stor en andel som på akutafdelingerne, hvor 57 pct. stod udenfor.

"Tallene fortæller om en hverdag, der er alt for presset, med de medicinske i centrum," siger 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

"Det burde være muligt at stille et beredskab alle steder til det, der er livstruende og førlighedstruende. At vi ikke kan det, fortæller, at der er for få til daglig - enten fordi der er ubesatte stillinger, eller fordi normeringerne er for små."

Hun er ikke overrasket over, at afdelinger må undtages, men nok over antallet.

"Vi har jo i flere år gjort tydeligt opmærksom på de massive problemer, som f.eks. de medicinske afdelinger har. Men jeg må sige, at omfanget af undtagelserne er overraskende for os."

Afdelinger, der ikke kan strejke, fordi der er for få sygeplejersker ansat, findes over hele landet. F.eks. var 50 pct. af Rigshospitalets sygeplejersker undtaget på konfliktens 10. dag, mens 59 pct. var undtaget fra konflikten på Slagelse Sygehus og den samme andel, 59 pct., på Haderslev Sygehus.

I alt var der varslet strejke for omkring 30.000 sygeplejersker i somatiske og psykiatriske afdelinger. Men på konfliktens første dag måtte 8.820 af dem undtages, og hver dag er der taget flere sygeplejersker ud af konflikten. 10 dage inde i konflikten stod 10.150 sygeplejersker udenfor.

"Nogle nødberedskaber var allerede meget snært bemandede fra starten. Vi vidste godt, at hvis konflikten løb mere end et par dage, ville de ikke holde, fordi bare en enkelt sygemelding ville blive et problem," siger Dorte Steenberg.

"Samtidig stiger antallet af patienter, der er truet på liv og førlighed, med konfliktens længde. Og det hører med til historien, at der ikke kun er blevet undtaget flere afdelinger i løbet af konflikten. Der er også steder, hvor vi har været nødt til at udvide nødberedskabet."

I konfliktens første uge forlød det flere steder fra, at forholdene under nødberedskabet faktisk var bedre end til daglig. Den slags beretninger finder Dorte Steenberg meget tankevækkende.

"Man kan sige, at når man forhandler et nødberedskab, ser man målrettet på opgaverne og på, hvilket personale der skal til for at udføre dem. Sådan foregår det jo ikke til hverdag.

En anden forklaring er den, at det personale, der er til stede i nødberedskabet, er det faste personale med kendskab til sygehuset og patienterne. Det betyder rigtig meget, også for patientsikkerhed og kvalitet."

Tema: Nødberedskab 

Under konflikten klarede nødberedskaberne de daglige opgaver hos borgere og patienter. Læs, hvordan to forskellige arbejdspladser oplevede den 2 måneder lange konflikt.