Hun giver driften et sygeplejeeftersyn

Foto: Søren Svendsen

Jane Røddik Thøgersen er noget så usædvanligt som en afdelingssygeplejerske på deltid. Hun er ansat 34 timer om ugen, og de er fordelt med 40 pct. til ledelse og 60 pct. til rehabilitering af KOL-patienter.

13,6 timer om ugen har hun altså til ledelsesdelen, og det holder ingen steder, for som helt ny afdelingssygeplejerske har hun rigtig mange ting at sætte sig ind i og endnu flere, som hun gerne vil have kigget på og sat i gang.

Hun har to små børn hjemme, så hun går hver dag kl. halv fire. Til gengæld tager hun en gang imellem tilbage til Hvidovre Hospital om aftenen og bruger et par timer ved computeren.

Jane Røddik har ansvaret for lungedelen af Hjerte-lunge-medicinsk afdelings ambulante blok. I praksis syv medarbejdere, men fordelt på fem forskellige funktioner med hver deres krav og vilkår: ambulatorie, daghospital, udgående KOL-sygeplejersker, ekspertsygepleje til KOL-patienter i andre afdelinger og KOL-rehabilitering. Rygestopafvænning og forskning har hun også et vist ansvar for.

Indtil 1. marts i år var der én afdelingssygeplejerske til hele det ambulante område, både for hjerte og lunger.

"Men det var alt for bredt, og det var en helt umulig opgave for afdelingssygeplejersken, som oven i købet sidder på 2. sal," fortæller Jane Røddik.

"Vi så hende nærmest ikke, og var der noget, gik vi til den administrerende overlæge, som sidder hernede, og som er lungelæge, hvor afdelingssygeplejersken er fra hjerteområdet."

Hurtig reaktion på rygte
Den dag, Sygeplejersken er på besøg, bruger Jane Røddik to timer på holdundervisning af KOL-patienter, og bagefter skal de registreres. Ellers går det meste af dagen med ledelsesopgaver.

Et rygte om besparelser dukker op ved det ugentlige morgenbord kl. otte. En opringning til oversygeplejersken, og bagefter går Jane Røddik en runde. Der er noget om snakken, men der er ingen grund til bekymring.

9.15 har hun møde med de to udgående sygeplejersker om et projekt, de skal samarbejde med Københavns Kommune om. De gennemgår forskellige udkast til registreringsskemaer, Jane Røddik stiller spørgsmål og samler op på, hvad der i øvrigt mangler.

Et problem med sekretærdækningen må hun vende tilbage til flere gange i løbet af dagen. I forbindelse med ambulatorie og daghospital er der indrettet et bookingrum, hvor patienterne selv kan booke nye tider, men døren er låst, og der er ingen sekretær. Det skal bare fungere, så hun ender med at aftale et møde med den ledende lægesekretær.

Og hvem kender mon reglerne for ilt til patienter i eget hjem?

Skal Hvidovre betale, når en patient egentlig hører til et andet hospital?

Personaleadministrationen er begrænset, men så er der driftsøkonomien. Ikke kun udgifter som f.eks. ilt-regninger, der er også en indtægtsside. Aktiviteten bestemmer afdelingens indtægter, og en af de ting, Jane Røddik foreløbig har set på, er, om de udgående sygeplejersker får registreret alt, hvad de gør, også telefonsamtaler og enkelte undersøgelser. Det er den slags detaljer, en afdelingssygeplejerske slet ikke når ned i, hvis hun har for stort et område, bemærker Jane Røddik.

"Og samtidig er det jo en god idé, at de dokumenterer en lungefunktionsundersøgelse, når de rent faktisk laver den."

Hun synes i det hele taget, det er svært at sætte etiketter som drift eller faglig ledelse på mange af de ting, hun tager op. Når hun er i gang med at indføre sygeplejekonsultationer, er det ikke kun for at spare lægetid. Det er lige så meget for at give patienterne tid til en ordentlig samtale.

Der er også et dobbelt formål med det ordinationsskema, hvor sygeplejerskerne i daghospitalet skal krydse af, hvilke undersøgelser lægen ordinerer, så sekretærerne kan klare selve bookingen.

Lægen skal ikke vente på, at sygeplejersken bruger tid på at booke undersøgelserne. "Men det er også for at undgå de fejl, der kan ske, hvis en sygeplejerske er syg, og en uvant læge selv må booke sammen med sekretærerne," siger Jane Røddik.