Hun skal være der for personalet

Foto: Søren Svendsen

Ortopædkirurgisk sengeafsnit T119 på Herlev Hospital har tre afdelingssygeplejersker. Indtil for to måneder siden stod afdelingssygeplejerske Bente Nisted Olsen alene med ansvaret for de 45 senge, men det var ikke holdbart.

"Jeg kunne slet ikke overholde alle de personalemæssige forpligtelser, samtaler, opfølgning osv. Og fokus på personalepleje er altså nødvendigt, hvis personalet skal holde til mosten i en tung afdeling," siger hun.

I dag er der udskilt en sår-infektions-amputations-enhed på 16 senge og en lille elektiv enhed på ni senge. De resterende 20 er til patienter med hoftefraktur, og det er den del, Bente Olsen nu er afdelingssygeplejerske for.

Hun har en assisterende afdelingssygeplejerske, der både går ind i de administrative opgaver som vagtplan og løn og de faglige som tilrettelæggelse af intern undervisning m.m.

Men det er stadig en meget stor driftsopgave, der ligger til Bente Olsen, og arbejdsugen når som regel op omkring 45 timer. Hun møder gerne et kvarter før dagvagten for selv at tage imod sygemeldinger, og hun bliver mindst, til aftenvagten er mødt, så hun kan være med i begge vagtskifter.

Den dag, Sygeplejersken er på besøg,er hun inde over et par sygemeldinger, omfordeling af det fremmødte personale, restferieplanlægning, tjek på de patienter, der skal til operation, information til personalet om nye (frie) besøgstider, ansættelsessamtale, planlægning af en intern undervisningsrække, en kort snak med den farmakonom, der styrer afdelingens medicinhåndtering, en snak med lægesekretærerne om et problem med ambulatoriets telefontider, flere telefonopringninger om patienter, en forespørgsel fra lønkontoret og fremskaffelse af gamle personaleoplysninger til en patientklagesag.

Men der er alligevel kommet så meget luft i hendes program, at hun kan nå at forhøre sig om en episode, der skal følges op - en medarbejder, der har haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med et dødsfald.

Ansættelsessamtalen

Kl. 9.30 kommer den 27-årige social- og sundhedsassistent Louise til samtale. Bente Olsen gør meget ud af at fortælle om både det faglige og sociale i afdelingen, også om dønningerne fra den fusion, der skete for et år siden, for virkningerne bliver der stadig talt meget om i personalegruppen:

"Du skal vide, at vi overtog alle hoftepatienterne, da Gentofte Hospital lukkede for akut ortopædkirurgi for et år siden, og det er en noget ældre patientkategori, end vi har haft før," fortæller hun.

"De vælter helt, når de først er faldet. Og deres pårørende er veluddannede og rigtig meget på."

Louise har ortopædkirurgisk erfaring, og det er rigtig godt, for afdelingen mangler sygeplejersker, og assistenterne står med et stort ansvar. Men Bente Olsen kan fortælle, at både sygeplejersker og assistenter kan tilkalde sygehusets mobile akutteam fra anæstesien, hvis patienterne har dårlige værdier

"De kan være her inden for 15 minutter, og det giver en stor tryghed.

Selv om Bente Olsen slet ikke kan gå ud i plejen, som hendes egen afdelingssygeplejerske kunne for 10 år siden, er det ofte faglige hensyn, der styrer hendes initiativer inden for drift og arbejdstilrettelæggelse.

Og faktisk opstod idéen om at dele afdelingen, da hun og hendes overlægekollega i afsnitsledelsen sad og diskuterede registreringen af afdelingens hoftepatienter i NIP-projektet.

"Vi havde en dårlig overlevelse, og en dag kom vi til at tænke højt - om vi kunne sætte mere fokus på collum femuris-gruppen ved at skille de andre patientgrupper ud," fortæller Bente Olsen.

Den idé greb afdelingsledelsen, og siden den ny struktur blev indført, er det gået én vej med resultaterne.

"De bliver stadig bedre, så vi kan se, at der er sket noget," konstaterer Bente Olsen.