Patientsikkerhed i praksis

Patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser er blevet en del af sundhedsvæsenet. Ansvaret er forankret i klinisk praksis, og det er derfor vigtigt, at man både ledelsesmæssigt og på medarbejderniveau arbejder konstruktivt og systematisk med området.

På denne baggrund har vi (forfatterne) arbejdet med udvikling af et undervisningsprogram i patientsikkerhed. Gennem en systematisk anvendelse af programmet kan plejepersonalet blive rustet til at honorere de krav, der stilles fra patienter, pårørende og sundhedsvæsenet.

Professionelle frygter utilsigtede hændelser

Patientsikkerhed er reguleret af Sundhedslovens kapitel 61 om patientsikkerhed, og det er obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere de utilsigtede hændelser, der sker i sygehusvæsenet, videre til Sundhedsstyrelsen. Sundhedspersoner omfatter autoriserede personer samt personer, der handler på autoriseredes ansvar.

I 2008 blev der indberettet 21.279 utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (1), og ca. en tredjedel af alle læger og et tilsvarende antal sygeplejersker overvejer af og til jobskifte af frygt for at blive involveret i utilsigtede hændelser (2). Et mål for undervisningsprogrammet er derfor også, at de fremtidige sundhedsprofessionelle udvikler bevidsthed om deres egen rolle i forhold til at varetage patientsikkerheden på et optimalt niveau. Herunder at blive gode til at stille krav til de givne rammer og vilkår for udøvelsen af faget.

Ud over de alvorlige menneskelige konsekvenser utilsigtede hændelser kan have, er der også en økonomisk omkostning for samfundet ved at nedbringe både angsten for utilsigtede hændelser og det konkrete antal. Det være sig i form af f.eks. ekstra indlæggelsesdage for patienten, evt. erstatning til patienter, udgifter til sygdomsfravær og/eller psykologbistand til involveret personale.

Risikofaktorer i fokus

I det gennemførte undervisningsprogram i patientsikkerhed er opmærksomheden rettet mod forebyggelse og anerkendte risikofaktorer:

• Travlhed
• Stress
• Lange arbejdstider
• Mange akutte opgaver
• Utilstrækkelig uddannelse
• Fysiske forhold i arbejdsmiljøet.

Derudover er undervisningen forankret i autentiske eksempler vedrørende utilsigtede hændelser, der anvendes som cases, samt regelværk og lovstof. Målgruppen har i første omgang været 30 sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i den psykiatriske praktikperiode. Undervisningen er sket i grupper a 6-8 personer over fire lektioner.

Alle har efterfølgende afleveret en skriftlig evaluering, og disse evalueringer viser, at deltagerne vurderer, at undervisningen har givet ny viden og indsigt i patientsikkerhedsperspektivet samt større bevidsthed om deres egen rolle som fremtidige sundhedsfaglige medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Undervisningsprogrammet har endvidere givet anledning til gode faglige diskussioner, ligesom kursisterne er enige om, at uddannelsesforløbet bør indgå tidligere i uddannelsen med opfølgning senere i uddannelsen og i klinisk praksis.

Obligatorisk undervisning ønskeligt

I et fremtidsperspektiv kunne vi ønske os fælles undervisning i patientsikkerhed som et obligatorisk struktureret tilbud til såvel studerende som sundhedsfagligt personale. Patientsikkerhed står højt på dagsordenen i dagens sundhedsvæsen, og personalet skal være rustet til at honorere de faglige krav, der stilles til dem. Primært af hensyn til patienternes sikkerhed, men også af hensyn til personalets arbejdsglæde. Artiklens forfatter kan kontaktes for yderligere oplysninger.

Karen Dalsgaard Hansen er ansat som klinisk sygeplejelærer på Psykiatrisk Afdeling, Middelfart.
Britta Hørdam er ansat som projektleder i University College Sjælland, Forskning og Udvikling.

Litteratur

1. Dansk Patientsikkerheds Database; dpsd.dk
2. Fakta om utilsigtede hændelser; www.patientsikkerhed.dk