Sygeplejersken
Ældre nydanskere er overladt til sig selv
Sprogbarrierer. Alene, syge og isolerede sidder ældre nydanskere på plejehjem og i ældreboliger, fordi de ikke taler dansk og ikke kender de tilbud, der findes til ældre.
Sygeplejersken 2009 nr. 14, s. 20-24
Af:
Rebekka Holm Andersen, journalist
På nogle af landets plejehjem og i ældreplejen sidder ældre nydanskere og føler sig ensomme. Der mangler plejehjem, ældreboliger og skræddersyede løsninger til de ældre.
Med alderen mister mange deres andetsprog og kan kun tale deres modersmål. Antallet af ældre nydanskere vil stige voldsomt inden for de næste 20 år ifølge Danmarks Statistik, allerede i dag udgør de 3,2 pct. af alle ældre i Danmark, og om 20 år vil det antal være knap 40 pct. højere.
Ingen deciderede plejehjem for ældre nydanskere er indrettet efter, hvilket sprog den ældre taler, og ifølge Kommunernes Landsforening er der heller ingen landsdækkende planer om at etablere specielle plejehjem for ældre nydanskere. Store byer som Århus, Vejle og København har forskelligartede tilbud.
Århus Kommune har udpeget fire plejehjem, som skal tage sig af forskellige sprog, men det har ikke været en udpræget succes. Konstitueret områdechef for lokalcenter Hasle, Gellerup og Toftegården, sygeplejerske Inge-Lise Ebbensgaard, oplever, at det vigtigste for de ældre etniske minoriteter er at være i nærheden af deres familie.
"De ældre har ikke lyst til at flytte langt væk fra deres familie for at komme på et plejehjem, hvor der sidder en anden, der taler samme sprog som dem. Eksempelvis hvis der sidder en tyrkisk mand på et plejehjem, og en tyrkisk kvinde, bliver tilbudt en plejebolig, så har hun ikke lyst til at bo det samme sted, hvis familien ikke er i nærheden," siger hun og forklarer, at de som plejepersonale kan gøre mere ud af at give de nydanske ældre oplysninger om, hvilke tilbud der er specielt til dem.
I Københavns Kommune er sprogfællesskaber på plejehjem og deciderede plejehjem for nydanske ældre ikke en mulighed lige nu, fordi antallet af ældre nydanskere ikke er stort nok, vurderer specialkonsulent Hanne Backe, tidligere leder af ældreprogrammet i Folkesundhed i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Kommunen afsluttede i 2008 et stort projekt, "Mangfoldighed i Ældreplejen". Projektet har udviklet et kursus for medarbejdere i kulturforståelse, hvor der er lavet informationsmateriale på fem sprog om livet med hjemmehjælp og på plejehjem.
"Vi skal blive gode til at se den enkelte borgers behov uanset religion, kultur, seksualitet og køn. Vi vil gerne tage særlige hensyn og vise respekt for alle ved at forstå deres hverdag og den pleje, de har brug for," forklarer Hanne Backe. Københavns Kommune overvejer at etablere en "sprogbank", hvor det nydanske sundheds-personale kan inddrages og fungere som brobyggere og tolke.
"Det vigtigste er at formidle viden til de ældre om deres muligheder i ældreplejen, og den næste del er at sørge for, at de ældre har nogen at kommunikere med. Men vi er desværre ikke kommet så langt, som vi gerne ville, men vi er på vej," siger Hanne Backe.
Bliver tidligere gamle
Mange nydanskere bliver tidligere gamle end danskere, mener konsulent for ældre etniske minoriteter i Vejle Kommune, Nahit Garcevic.
"Et fysisk hårdt arbejdsliv, livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk eller diabetes type 2 betyder, at en del er udslidt allerede i 60-års-alderen," siger han. Han synes, at der på de nuværende plejehjem skal oprettes afsnit, hvor man eksempelvis kan samle ældre, som taler samme sprog og har sundhedspersonale, der kan sproget. 60-65 pct. af de ældre nydanskere i Vejle Kommune er fra Bosnien og Hercegovina.
"Konkret kender jeg til fire bosniere, som sidder på fire forskellige plejehjem i Vejle, og to af dem har ingen familie i Danmark. De føler sig meget ensomme og har ingen at tale med, samtidig med at de har svært ved at kommunikere med plejepersonalet," siger han.
Det er Malik Hussain enig i. Han leder et møde- og aktivitetscenter for ældre etniske minoriteter i Københavns Nordvestkvarter og møder i sin hverdag mange ældre nydanskere.
"De er gæstearbejdere og har ydet til det danske samfund, og derfor skal de tilgodeses nu. De sidder og føler sig helt alene på plejehjem, fordi de ingen har at tale med på deres eget sprog, og familierne har ikke tid til at besøge dem hver dag. De føler sig meget utrygge, fordi plejepersonalet ikke kan kommunikere med dem," siger Malik Hussain.
Godfrey Chukwumafze Otiri
Godfrey Chukwumafze Otiri, 68, kom til Danmark fra Nigeria som 23-årig i 1965, inviteret af den danske stat til at studere landbrug.
Undervejs skiftede han spor og tog en videregående uddannelse som mejeritekniker, som han valgte at udnytte i Danmark. I dag bor han i Gellerup ved Århus, og både hans fraskilte hustru og parrets tre børn bor i området omkring Århus. Han taler flydende dansk. Godfrey Otiri har dårlige nyrer og går i dialyse tre gange om ugen, men han klarer sig selv uden hjemmehjælp og bor alene i en lejlighed. Han spiser ofte i Lokalcenter Gellerup.
”Hvis jeg har et valg, vil jeg ikke på plejehjem. Jeg har venner, som har oplevet det meget negativt at komme på plejehjem. Måske spiller det også ind, at plejehjem ikke er normalt i Afrika – jeg tror det nu ikke, for jeg har efterhånden boet dobbelt så længe i Danmark som i Nigeria.”
”Desværre tror jeg ikke, at jeg har et valg. Det er ikke aktuelt at bo hos børnene. Børnene og jeg har diskuteret tingene flere gange, og de har anbefalet mig at flytte på plejehjem, for de mener snart, at det bliver umuligt for mig at på bo på 3. sal uden elevator. Det er muligt, at de har ret, men foreløbig bliver jeg, hvor jeg er. Jeg flytter kun på plejehjem, hvis jeg ikke kan undgå det,” siger han.
Ahmed Mohammed Karshi, 68, kom til Danmark i 1994 som flygtning fra borgerkrig i Somalia sammen med sin kone og syv børn. I dag er der også 11 børnebørn. Han taler et tydeligt, men begrænset dansk og har brug for tolk til en almindelig samtale.
Han blev tilkendt invalidepension kort efter ankomsten til Danmark pga. en dårlig ryg. Han bruger ikke tilbuddene for ældre i Gellerupområdet i Århus, men er fast gæst i det somaliske tehus i det etniske indkøbscenter Bazar Vest, hvor somaliske mænd i alle aldre mødes. Han forklarer, at der endnu er få gamle somaliere i Danmark, men at traditionen er at hjælpe de ældre.
"Familien bliver sammen. De ældre løser de opgaver, de magter, f.eks. børnepasning, rengøring eller måske madlavning, og får så hjælp til dét, de ikke længere kan. Det synes jeg bedre om end et dansk plejehjem. Hos os er familien det primære, men vores tradition er også, at venner og naboer træder til, især hvis familien ikke magter det."
"Vi har ingen tradition for plejehjem, og personligt ville jeg meget nødig bo på ét. Det har jeg nu også svært ved at se kunne blive aktuelt for min kone og mig, for vi har en stor familie og kender mange af somalierne i Århus-området," fortæller Ahmed Mohammed Karshi.
Omsorgs- og plejeydelser fra det offentlige bliver i mindre grad benyttet af ældre indvandrere end andre ældre, konkluderer en netop udkommet rapport fra Anvendt KommunalForskning (AKF). Det skyldes, at de ældre indvandrere ikke kender til mulighederne for hjælp fra det offentlige, og at deres behov i højere grad dækkes af slægtninge. Men det vil ifølge rapporten ændre sig. Jo længere tid den ældre har været i Danmark, jo mere vil plejeforbruget komme til at ligne danskernes. Dermed vil nydanske ældres plejeforbrug stige markant inden for de næste par år.