Indvandrere frygter at komme på plejehjem

For 30-40 år siden kom de tyrkiske gæste-arbejdere til Danmark for at arbejde, mens bl.a. somaliere, bosniere og irakere kom hertil som flygtninge pga. krig. Nu er de blevet gamle og har ligesom danske ældre nogle forventninger til ældrelivet i Danmark.

De havde måske håbet at kunne vende tilbage til hjemlandet, når de blev ældre, men sådan endte det ikke. De ved ikke, hvad de kan forvente af systemet, og ofte har deres børn ikke mulighed for at passe dem, fordi de har egne job og liv. De ældre har svært ved at tale det danske sprog og går tilbage til at tale deres modersmål. Det er for sent at begynde at lære de ældre nydanskere sproget, mener ældreforsker og antropolog, Peter Lindblad, fordi de ældre mangler ressourcerne til det.

"Hvis det kræver alle dine ressourcer bare at stå ud af sengen om morgenen, fordi du er gammel og slidt, så kan man nemt regne ud, at man slet ikke har mulighed for at lære et nyt sprog," siger han.

Sprog er vigtigere end kultur

Det er altafgørende, at plejepersonalet kan forstå sproget og ikke kun fokuserer på at aflæse kulturen, for ellers kan der opstå misforståelser, mener Peter Lindblad.

"Jeg kender et eksempel fra et hospital, hvor en ældre nyopereret iransk mand blev ved med at gå ud af sin seng og faldt ned på gulvet. Personalet troede, at den ældre mand i kraft af sin kultur gerne ville ligge på gulvet, fordi det var køligere, så da han fik det bedre, lagde de ham på gulvet. Ind-til der kom en sygeplejerske, som kunne forstå ham, og han forklarede, at han bare ville have lov til at gå på toilettet selv, fordi han syntes, at det var nedværdigende at tisse i en kolbe. Det viser, at sproget er vigtigst frem for at forstå kulturen, fordi kulturen kan misforstås," siger han.

Peter Lindblad mener, at der mangler et plejecenter til etniske minoritetsældre, men gruppen er ikke stor nok til, at der kan være ét i hver by. Han foreslår at samle et plejehjem med sprogfællesskaber i de største byer i Danmark, som Århus og København.

"Det bryder med nærhedsprincippet om, at de ældre helst skal være i nærheden af deres familie, men jeg tror, at det er vigtigere, at folk får en ordentlig pleje på et sprog, de kan forstå, og er sammen med andre ældre, der kan tale deres eget sprog, så må børnene køre lidt længere," siger han.

Lis Vidkjær Hjorth, udviklingskonsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling og sygeplejerske, arbejder med forskellige tiltag, som kan hjælpe etniske minoritetsældre, bl.a. har de haft succes med, at frivillige kan fungere som bisiddere i forhold til mødet med hjemmeplejen for at undgå misforståelser, når personalet skal komme i den ældres hjem.

Hun tror, at det vil give problemer, hvis de ældre kommer for langt væk fra deres familie.

"Man har behov for at være i nærheden af sin familie, fordi familien er en følelsesmæssigt meget stærk faktor i ens liv. Det er omdrejningspunktet, selvom børnene har travlt med egne gøremål," forklarer hun.

Svært at ændre madvaner

Malik Hussain, leder af et møde- og aktivitetscenter for ældre etniske minoriteter, arbejder med nydanske ældre i sin hverdag og har gjort det de sidste fem år. Han forklarer, at de ældre frygter at komme på plejehjem, fordi de ikke kender til systemet.

"De har ikke selv været ude og se, hvordan plejehjemmene fungerer. De har ikke selv haft forældre, som boede på plejehjem, så de har ingen viden om plejehjem og plejesektoren. De ved heller ikke, hvilken mad de får at spise, derfor skal der være tilbud, hvor der bliver talt deres sprog, så de får den rigtige pleje og mad," siger Malik Hussain.

Han tror, at der vil komme flere etniske minoritetsældre til plejehjemmene, hvis tilbuddene i højere grad matcher deres behov.

"Når vi kommer med et konkret tilbud til de ældre, så vil flere komme på plejehjem, og børnene vil ikke være nødt til at passe dem i deres eget hjem. Hvis vi gerne vil have, at anden- og tredjegenerationsindvandrere skal integreres i det danske samfund, så skal de heller ikke være hjemme og passe deres forældre," siger han.

I Vejle Kommune er der blevet lavet et tiltag, hvor de ældre etniske minoriteter over 60 år, eller som er førtidspensionister, får tilbudt besøg af en konsulent, der skal hjælpe de ældre med at forstå det danske system.

"Jeg forklarer, hvordan de kan blive hjulpet, hvis de har brug for pleje. Besøget foregår sammen med en tolk, så de ældre kan få den bedst mulige hjælp," siger konsulent Nahit Garcevic, der står for besøgene.

Han mener, at løsningen på de ældre nydanskeres ensomhed er at skabe et afsnit på et plejehjem, hvor vi kan samle etniske ældre, som taler samme sprog uanset religion.

Én af de ting, der har stor betydning for alle ældre, er traditionel mad, mener Nahit Garcevic.

"Det er ikke nemt at lave om på sine madvaner efter 60, 70 eller 80 år," siger han.

Mad, som er tilegnet specielle kulturer og religioner, har man haft stor succes med i Tyskland og i Holland, uden at det betød ekstra omkostninger, forklarer Lis Vidkjær Hjorth.

"Jeg har besøgt et dagcenter i Holland, hvor man havde et typisk hollandsk køkken, et vegetarkøkken og et køkken tilpasset muslimer. De spiste alle sammen i samme spisesal med tre forskellige buffeter. De ældre skulle bare bestille maden, inden klokken 10 om formiddagen, så fik de den ret, de gerne ville have," forklarer hun. Efter samme opskrift leverede køkkenet også ud til de ældre i området.