Kræftsygeplejersker tog sagen i egen hånd

Det er vores pligt som sygeplejersker at ytre os, hvis vi oplever forhold, som går ud over patienterne, mener formand for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Birgitte Grube. Foto: Christoffer Regild

En oplevelse af, at alternative metoder for kræftsyge kunne blive en jungle og føre til økonomisk ruin, var med til at få formanden for Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Birgitte Grube til at handle. Hun mente, der var brug for debat om de etiske dilemmaer.

For at få historien ud i medierne indgik Birgitte Grube et samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, som hjalp hende med at få historien videre. Den endte med at blive bragt i flere elektroniske medier.

"Vi fik hjælp af Synergi (elektronisk nyhedsbrev, som Dansk Sygeplejeråds kommunikationsafdeling udarbejder), og det har været et rigtig godt samarbejde. Når det er ens egen boldgade, så føler man sig mere tryg. Hvor det kan være lidt sværere i de meget større medier som dagblade og aviser," siger hun.

Idéen til historien startede på baggrund af en oplevelse, Birgitte Grube havde med en patient og dennes familie. Helt konkret drejede det sig om en alvorligt syg patient med kræft, der trods afdelingens anbefalinger troede fuldt og fast på en meget dyr alternativ behandling. Patienten og dennes familie måtte sælge hus og sommerhus for at få råd til behandlingen. Artiklen skulle belyse det dilemma, man står i som plejepersonale, når man gerne vil guide patienten og dennes pårørende i forhold til svære valg, og man som afdeling er af den holdning, at alternativ behandling i nogle tilfælde er en jungle for patienterne at bevæge sig ind i.

En dør ind til kræftområdet

Birgitte Grube har flere gange selv henvendt sig til medierne, fordi hun eksempelvis havde en kommentar til en debat, der foregik.

"Jeg har selv kontaktet Radioavisen, fordi jeg syntes, at det var nødvendigt at komme med en kommentar i forhold til nogle udtalelser, Bent Hansen (S) (formand for Danske Regioner, red.) kom med om stråleterapibehandling, hvor han udtalte, at social- og sundhedsassistenter sagtens kunne betjene strålekanoner ved et kort kursus. Og der blev jeg nødt til at blande mig, fordi jeg er uddannelsesleder for stråleterapiuddannelsen, som er en videregående uddannelse på ét år, og jeg ved, hvad det kræver," siger hun.

Men hun har også oplevet, at hun bliver kontaktet af journalister, fordi hun tidligere har udtalt sig. Hun får mange henvendelser, hvor det ikke altid er alt, hun kan svare på, men så sender hun journalisterne videre til andre fagfolk, der kan besvare deres spørgsmål.

"Jeg er blevet en dør ind til kræftområdet, og det har jeg slet ikke noget imod. Jeg vil gerne bidrage til, at området bliver belyst mere, og at sygeplejersker kommer mere på banen," siger hun.