Krigsskaderne i Gaza er det værste, jeg har set

"Jeg er privilegeret. Min afdelingsledelse siger, at jeg selvfølgelig skal tage af sted, selvom afdelingen er presset," siger sygeplejerske Jørgen Venø, der er ansat på operationsafdelingen på Svendborg Sygehus og har været udsendt for Røde Kors i bl.a. Afghanistan, Sudan, Pakistan, Kenya og Liberia. Foto: Alex Tran.

"Jeg har arbejdet i krigszoner i Afghanistan og Liberia, men de skader, jeg så i Gaza, var det voldsomste, jeg endnu har oplevet. En pige på 10 år var f.eks. så hårdt såret, at der fra ryggen og nedefter ikke var andet end trevler. Hun døde fem timer efter, at hun var kommet til hospitalet. En af årsagerne til de voldsomme skader på civile er, at bombardementerne af Gaza foregik i et ekstremt tæt befolket område."

Sådan fortæller den 55-årige operationssygeplejerske Jørgen Venø, der netop er vendt hjem efter et ophold i Gaza som udsendt for Røde Kors.

Jørgen Venø er til daglig sygeplejerske på Operationsafdelingen på Svendborg Sygehus, og den erfarne nødhjælpsarbejder blev kontaktet af Røde Kors fredag den 9. januar. Det tog et kvarter for hans afdelingsledelse at beslutte, at han kunne tage af sted, og søndag sad han i en flyvemaskine på vej til Genève. Da Jørgen Venø nåede frem til Gaza to dage før våbenhvilen den 17. januar, hørtes jævnligt eksplosioner i de mennesketomme gader.

"På hospitalet kunne man fornemme, at tilstrømningen af patienter ikke var så massiv som tidligere. Det lokale personale var trætte og udmattede, fordi de havde arbejdet hårdt i lang tid," fortæller Jørgen Venø.

Kompetente sygeplejersker

Shifa-hospitalet med godt 600 sengepladser er Gazas største og fungerer som traumecenter for hele den tæt befolkede palæstinensiske enklave med halvanden million indbyggere. Jørgen Venø beskriver læger og sygeplejersker som professionelt meget kompetente. De fleste af lægerne er uddannet i Europa eller USA, og hospitalet er veludstyret, selvom bygningerne er nedslidte.

"Også personalet er slidt ned af den lange konflikt. De vil gerne tilbage til en hverdag, hvor de ikke først og fremmest skal behandle traumer. Jeg var med på stuegang, og sengeafdelinger og modtagelse virkede velbemandet med både læger og sygeplejersker, der for de flestes vedkommende var mænd," siger Jørgen Venø. Som udsendt kunne han ikke undgå at blive dybt berørt af situationen i Gaza.

"Opholdet i Gaza har påvirket mig mere end tidligere rejser, netop fordi krigsskaderne var voldsommere end det, jeg før har set. De palæstinensiske læger og sygeplejersker var også meget påvirkede. De følte, at det, der foregik, var dybt tragisk," fortæller Jørgen Venø. Han understreger, at han som udsendt sygeplejerske ikke blot hjælper på operationsstuen. Det giver også hospitalet en moralsk opbakning, at der er en repræsentant for Røde Kors på stedet. Samtidig kan den internationale tilstedeværelse være med til at styrke sikkerheden ved f.eks. at medvirke til, at hospitalet ikke bliver udset som bombemål.

I dag godt to uger efter våbenhvilen er udfordringen for Røde Kors at få genetableret vandforsyning, strøm og kloakker samt at få forsyninger bragt ind til Gaza.

Jørgen Venø er tilbage i Svendborg, hvor han holdt en uges pause med bl.a. debriefing hos en Røde Kors-psykolog, inden han startede på arbejde i slutningen af januar.

"Det er godt med en uges pause, for adrenalinspejlet har ligget lidt højt. Det vil være forkert at sige, at man ikke er bange. Beslutningen om at arbejde i en krigszone må man tage inden afrejsen. Det er klart, at jeg har gjort mig nogle overvejelser. Men når jeg er på stedet, er jeg ikke bange. Jeg ved, at Røde Kors gør alt, hvad der er muligt, for at sørge for vores sikkerhed," lyder det fra Jørgen Venø.