Sygeplejersken
Sundhedsfarlige demonstrationer
Førstehjælpere. De to sygeplejersker Gitte Wandschneider og Boel Emanuel har oprettet et frivilligt førstehjælpskorps, der rykker ud ved demonstrationer. De mener, at politiets fremfærd udgør en asundhedsfare for demonstranterne, og kritiserer ordensmagten for unødvendig magtanvendelse.
Sygeplejersken 2009 nr. 8, s. 24-28
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Det går voldsomt for sig ved demonstrationer i København de senere år. Billedet er taget i området omkring Christiania i maj 2007. Arkivfoto: Scanpix
16-årige Catrine Rex Fuglseth Hinrichs fra Nørrebro i København måtte indlægges til observation for brud på nakkehvirvlen, efter at hun for nylig havde deltaget i en demonstration i København.
Den spinkle skoleelev med klare blå øjne, store smilehuller og tre sølvpiercinger på hagen fortæller nøgternt om sit møde med politiet.
Catrine Rex Fuglseth Hinrichs havde deltaget i en demonstration på toårsdagen for rydningen af Ungdomshuset den 1. marts i år.
Efter den fredelige demonstration samledes en gruppe unge til en fest på den tomt, hvor Ungdomshuset tidligere lå. De unge havde bygget et symbolsk hus af kasser på tomten.
Politiets døgnrapport rapporterer om en fredelig demonstration, men senere på aftenen var der graffitihærværk på Assistens Kirkegård på Nørrebro og bål i den afspærrede del af Jagtvej.
Politiet så på, mens de unge festede på tomten i flere timer, og ved nitiden om aftenen beordrede en stor gruppe politifolk de unge til at gå.
Catrine Rex Fuglseth Hinrichs fortæller, hvordan en betjent skubbede hende hårdt ned mod asfalten, da han ikke mente, at hun og de andre unge var hurtige nok til at komme væk. Hun blev konfus, og da hun ikke rejste sig med det samme, fik hun et knippelslag i hovedet og blev sparket i maven. Knap et døgn var hun indlagt på Bispebjerg Hospital til observation for brud på nakkehvirvlen. I 14 dage gik hun med halskrave, og hun er stadig øm, men hun regner ikke med at få mén.
"Jeg er vred, og sammen med mine forældre har jeg besluttet at klage til statsadvokaten," siger Catrine Rex Fuglseth Hinrichs.
Frivillige rykkede ud
Catrine Rex Fuglseth Hinrichs er en af de sårede demonstranter, som de to sygeplejersker Gitte Wandschneider og Boel Emanuel er stødt på, efter at de for to et halvt år siden tog et utraditionelt initiativ. Gitte Wandschneider er til daglig sygeplejerske i Kirkens Korshær på Nørrebro og desuden bestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Boel Emanuel er sundhedsplejerske i Københavns Kommune, og de kender begge ungdomsmiljøerne på Nørrebro.
Op til de store demonstrationer omkring Ungdomshuset i 2007 og 2008 dannede de sammen med en snes læger og sygeplejersker et frivilligt korps af førstehjælpere, der rykkede ud med førstehjælpstasker og behandlede snitsår eller hjalp demonstranter, som var blevet dårlige af tåregas.
"Vi har mødt mange, der har fået for meget tåregas. Vi har oplevet, at demonstranter ikke kunne få vejret, men på grund af kaos i gaderne kunne de ikke få hjælp," siger Gitte Wandschneider, der oplyser, at politiet har kendskab til initiativet.
På sidelinjen
Efter de voldsomme begivenheder i København i 2007 og 2008 har førstehjælper-ne været med på sidelinjen ved en lang række større og mindre demonstrationer som f.eks. 1. maj og demonstrationer i forbindelse med krigen i Gaza.
"Gennem to et halvt år har vi været vidne til unødvendig magtanvendelse, og vi er seriøst bekymrede for, hvad almindelige borgere kan blive udsat for rent sundhedsmæssigt, hvis de demonstrerer," siger Gitte Wand-schneider, som har mødt demonstranter med alvorlige skader som hovedtraumer, hundebid, skader på halsen, brandsår, ødelagte håndledsnerver og skulderskader, fordi hænderne i lang tid har været bundet sammen i strips (en slags håndjern af massiv plastik, red.). I flere tilfælde har de sårede ikke ønsket at tage på skadestuen af frygt for at blive anholdt.
Desuden har de to sygeplejersker set flere demonstranter, der er blevet lagt i strips, selvom de har haft brækkede lemmer. På sin computer har Boel Emanuel et billede af en kvinde, der har blå mærker på halsen - angiveligt efter et halsgreb.
"Det er mere held end forstand, at der ikke er nogen, der er kommet rigtig galt af sted," siger Gitte Wandschneider, og Boel Emanuel supplerer:
"Ved en Gaza-demonstration i januar oplevede vi f.eks., at en ældre kvinde ikke kunne få vejret på grund af politiets brug af peberspray. Da hun bad politiet om hjælp, blev hun anholdt. Ved samme demonstration fik en mand en ætsningsskade på kinden, også på grund af peberspray. Vi har set, hvordan politifolk har løbet efter og lagt sig oven på en helt ung pige, hvorpå politimanden sagde: "Så kan du se, hvem der er den stærkeste af os to."
Gitte Wandschneider fortæller, hvordan to 15-årige blev anholdt, da de kom kørende på cykel i nærheden af en demonstration.
"De befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og ved samme demonstration fik en dreng et astmaanfald, mens han lå i strips. Vi sagde til politiet, at han skulle have hjælp, men det overhørte de," siger Gitte Wandschneider.
Flere klager
Københavns Politi vil ikke kommentere kritikken: "Politiet risikerer at skulle svare på nogle observationer, som måske kun tager udgangspunkt i dele af et forløb. De to sygeplejersker har samme mulighed som alle andre for at klage, hvis de føler, vi farer for hårdt frem," siger pressetalsmand for Københavns Politi, Flemming Steen Munch.
En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at stadigt flere danskere klager over politiet. Ifølge avisen 24 Timer modtog statsadvokaten i 2008 986 klager mod f.eks. 876 klager i 2002. Et forskerteam fra Aalborg Universitet har analyseret de utilfredse borgeres klager, og de kommer især fra danskere, som er utilfredse med betjentenes grove sprog.
Blandt dem er også 16-årige Catrine Rex Fuglseth Hinrichs:
"Jeg siger ikke, at politiet skal tale til mig som en pædagog. Selvfølgelig skal de være bestemte. Men jeg har mange gange oplevet at blive kaldt "lille missy" eller fået at vide, at "nu skal du fucke af". Det er ikke noget, der øger min respekt for politiet."
Gitte Wandschneider og Boel Emanuel, I har som sygeplejersker dannet et frivilligt netværk af førstehjælpere, der rykker ud ved demonstrationer. Hvorfor er det nødvendigt?
"Vi har oplevet demonstrationer, hvor situationen er accelereret så voldsomt, at ambulancer ikke har kunnet rykke ud. I den situation er der fare for, at de, der er til stede, ikke får den hjælp, der skal til. Derfor har vi besluttet at være til stede som førstehjælpere."
Tager I ikke på den måde parti for demonstranterne?
"Vi er til stede for at hjælpe som sygeplejersker, og så er vi med på sidelinjen som observatører. Vi er godt klar over, at politiet er under pres. Men vi er chokerede over at se, hvordan politiet håndterer situationen. Vi har oplevet en meget dårlig konflikthåndtering. Politiet bruger nedgørende ord og groft sprog, så hele situationen eskalerer. I stedet burde det være en del af politiets opgave at forsøge at tackle situationen, så konflikten nedtones. Det, vi har set, er en tiltagende unødvendig magtanvendelse og fysiske overgreb mod fredelige demonstranter."
En af de store udfordringer i politiarbejdet er at tackle en konflikt så professionelt, at situationen ikke optrappes. Det er et spørgsmål, som politiet konstant har fokus på både under uddannelsen og i jobbet. Men det er ikke det samme som, at det ikke nogle gange går galt.
Det siger chefpsykolog Bjarne Frøslee Ibsen fra Rigspolitiets Psykologtjeneste. Han kan ikke kommentere de to sygeplejerskers kritik, men fremhæver, at konflikthåndtering generelt er et meget vigtigt tema for politiet.
"Ligesom en sygeplejerske ikke må blive påvirket af at se blod, så er en del af grundsubstansen i politierhvervet, at politifolk skal kunne håndtere konflikter professionelt og undgå at handle ud fra følelser. Det er noget, der konstant arbejdes med i politiet - specielt i København, hvor der er mange unge politifolk på gaden. Men det er ikke det samme som, at det ikke nogle gange går galt," siger Bjarne Frøslee Ibsen.
Ifølge Rigspolitiets chefpsykolog har nogle af de senere års demonstrationer udsat politifolk for et stort pres.
"Risikoen er, at den enkelte politimand handler på følelser i pressede situationer. Jeg tror ikke, man kan lave et system, hvor der ikke nogle gange vil ske fejl. Men det vigtige er, at ledelsen hele tiden arbejder på, at politifolk opfører sig professionelt. Og det oplever jeg, at man gør i politiet."