Ligeløn på norsk

Unni Hembre, næstformand i det norske Sykepleierforbund, i ligelønsoptog på 100-året for kvindernes internationale kampdag den 8. marts sammen med den norske ligestillingsminister Audun Lysbakken. Foto: Signy Svendsen

Mens vi herhjemme venter på Lønkommissionens rapport, der skal kortlægge og analysere løndannelse og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte, er de i Norge et skridt videre. Her har en ligelønskommission sammensat af eksperter og forskere for længst slået fast, at kvinders arbejde ikke lønnes og dermed heller ikke værdisættes så højt som mændenes. I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger diskuterer nordmændene, hvem der skaber værdi i et samfund. Er det primært ham, der fisker olien op af havet, eller er det lige så meget hende, der underviser børnene eller passer de syge? Og kan man overhovedet sammenligne fag og lønninger på den måde?

Spørger man i det norske Sykepleierforbund, pendanten til Dansk Sygeplejeråd, er svaret, at kvinder i den offentlige sektor i dag bliver værdi-diskrimineret. Og der er ikke tvivl om, at det er et problem, som skal løses.

Men det er en tung debat, fortæller næstformand i Sykepleierforbundet, Unni Hembre. For ingen vil som udgangspunkt have uligeløn.

"Og det er det, som er vanskeligt med en ligelønsdebat. Alle er for ligeløn. Alle siger det - alle politikere, alle partier. Det er, når ligelønsspørgsmålet kommer til at koste penge, at de begynder at trække sig," siger hun.
 

Uligeløn rammer sygeplejersker hårdt

Den norske ligelønskommission har ellers foreslået, at der skal ekstra 3 mia. kr. på bordet som en start til at udligne løngabet mellem mænd og kvinder, der i Norge er på 15 pct. og på hele 21 pct., når det gælder dem, der har en mellemlang videregående uddannelse, herunder sygeplejersker.

"Det bedste ved at have haft ligelønskommissionen er, at alle eksperterne har slået fast, at vi har et problem, der skal løses. Og vi mener, at ingen nu kan bestride faktagrundlaget. Jeg håber, det gør det svært for regeringen og arbejdsgiverne ikke at gøre noget. Hvis du sidder som politiker og ved, at halvdelen af befolkningen er diskrimineret, så må du jo gøre noget ved det," siger Unni Hembre og understreger, at der skal bevilges ekstra penge.

"Der skal sættes flere penge af til at lukke løngabet. De 3 mia., som ligelønskommissionen har sagt skal sættes af, kommer ikke til at løse alle ligelønsudfordringerne i Norge. Men det er en start."

Tør ikke tage pengene

Og nu er det op til arbejdsmarkedets parter at blive enige om, hvordan de 3 mia. kr. skal fordeles. Regeringen har lovet at bidrage. Problemet er bare, at arbejdsgiverne ikke vil have de ekstra penge.

"De er bange for, at de skal betale de penge fremover uden kompensation. Men jeg kan ikke forstå, hvordan de kan sige nej tak til pengene, når de har en mulighed for at gøre noget ved ligelønsproblemet," lyder det fra Unni Hembre, som dog samtidig påpeger, at løngabet mellem mænd og kvinder ikke udelukkende er den enkelte arbejdsgivers ansvar. Ligesom det naturligvis ikke er rimeligt at forvente, at mændene skal aflevere en del af deres løn til kvinderne. På den anden side er det oplagt, at hvis nogen skal have mere, må andre få mindre. Det er konfliktfyldt:

"Vi har 77 pct. kvinder i den kommunale sektor i Norge. Man kan selvfølgelig ikke bare omfordele de penge, som de 23 pct. mænd får, til kvinderne, og så løse det den vej rundt. Derfor skal pengene findes uden for den eksisterende ramme," siger Unni Hembre.

Hvem skaber værdi?

At ligelønskommissionen har banet vejen for en bred offentlig debat om ligeløn i Norge, er hun slet ikke i tvivl om. Og det er et godt udgangspunkt:

"Kommissionen har sikret, at vi har en offentlig debat om ligeløn. Det gør, at folk må forholde sig til det. Og jeg er stolt af, at vi i NSF (Norsk Sykepleierforbund, red.) har stået i spidsen for at holde debatten i kog. Det handler om, hvad man mener er værdiskabende. Og det er en fin debat at få. Hvorfor er det sådan, at de, som skaber værdi i et samfund, f.eks. er bedemænd i private firmaer, mens dét at tage imod de nyfødte børn på et offentligt sygehus ikke er lige så værdiskabende. Det hænger jo ikke sammen," siger Unni Hembre.

Forventningspresset stiger

Hun håber på, at den aktuelle debat og kommissionens arbejde også betyder noget for den enkelte sygeplejerske, og fortæller at forbundet oplever et stigende antal henvendelser fra medlemmer, som forventer, at der nu skal ske noget.

"Jeg håber meget, at hver enkelt sygeplejerske oplever, at nogen har set, at hun er mere værd, end det, hun får udbetalt i dag. At hun har kompetencer, hun ikke får penge for," siger Unni Hembre og fortsætter:

"Der er skabt et forventningspres. Og vi er helt enige med vores medlemmer. Man kan ikke sidde denne viden overhørig. Vi er 94 pct. kvinder i vores organisation. Hvis ikke vi skulle tage denne debat, hvem skal så? Men samtidig skal vi huske, at det er et samfundsansvar og det er samfundet, der skal løse problemet - ikke os."