Lønkommission: Danmark dumper i ligeløn

​”Vi tror, vi er så ligestillede, men faktum er, at udjævningen af lønforskellen mellem mænd og kvinder har stået stille de seneste 35 år.” Nina Smith, professor og prorektor, Aarhus Universitet. Foto: iStock

I Danmark tjener syv ud af 10 mænd mere end deres koner. Og mens lønforskellen mellem franske og italienske mænd og kvinder falder, er forskellene vokset i Danmark de seneste 15 år. I det hele taget er Danmark slet ikke den flinke duks i klassen, når det gælder ligeløn, som mange ellers tror, lyder budskabet fra Nina Smith, professor ved Aarhus Universitet, og Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.

I slutningen af maj udsender Lønkommissionen en rapport, der for første gang sætter tal på lønforskellene på det danske arbejdsmarked.

Rapporten dokumenterer, at der er lang vej igen, før ligeløn mellem typiske mande- og kvindefag er en realitet i Danmark: Diplomingeniøren og civiløkonomen tjener mere end sygeplejersken og pædagogen, på trods af at deres uddannelser er lige lange.

"Vi har lullet os i søvn omkring ligestilling i Danmark. Vi tror, vi er så ligestillede, men faktum er, at udjævningen af lønforskellen mellem mænd og kvinder har stået stille de seneste 35 år. Efter at ligelønsloven blev indført i Danmark i 1975, har mange andre lande gjort rigtig meget for ligestilling, og i dag er løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark større end i andre europæiske lande," siger Nina Smith.

Maskiner har større værdi

En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Nina Smith, at det danske arbejdsmarked er langt mere kønsopdelt end de fleste andre steder i Europa.

"Vi ved, at kvindeandelen i et fag er afgørende for lønnen. Kvinderne arbejder i den offentlige sektor, hvor lønnen er politisk bestemt, og hvor der er en række bløde goder som bedre barselsordninger, omsorgsdage m.m. Men vi har samtidig fået et arbejdsmarked, hvor mor i mange tilfælde arbejder i det offentlige og tager barsel og børns sygedage, mens far arbejder i det private og tjener pengene," siger Nina Smith.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet peger på, at sygeplejersker betaler prisen for en lønstruktur, hvor arbejdet med maskiner og ting værdisættes højere end arbejdet med mennesker, også selvom mange kvinders uddannelsesniveau efterhånden er højere end mændenes.

Kvindeløn var lommepenge

Årsagen til skævdelingen er ifølge Henning Jørgensen desuden historisk. Han forklarer, at det store "syndefald" skete i 1969, hvor Tjenestemandskommissionen indplacerede faggrupperne i den offentlige sektor på nogle løntrin, og lønforskellene har været konstante siden da.

"Lærerne og politifolkene blev indplaceret højere end sygeplejerskerne. Kvindegrupperne blev nedprioriteret, fordi normerne i samfundet var patriarkalske. Manden blev betragtet som forsørgeren og fik forsørgertillæg, mens kvindens løn blev betragtet som lommepenge," siger Henning Jørgensen.

Han peger samtidig på, at sygeplejerskerne dengang ikke var med i en hovedorganisation, som kunne hjælpe dem med at forhandle.

"Sygeplejerskerne betragtede sig som en standsforening og ikke som en fagforening. De troede, de kunne erstatte den politiske kamp for mere i lønningsposen med faglige argumenter. I dag er problemet, at hvis sygeplejerskerne skal have mere i løn, så skal andre offentlige grupper gå ned i løn. Og det er jo ikke realistisk, at f.eks. politibetjente vil afgive deres løn til sygeplejersker," lyder det fra Henning Jørgensen.

Velsignet konflikt i 2008

Mens ligeløn i mange år har præget debatten i Sverige og Norge, så har diskussionen haft trange kår i Danmark.

Politikerne har henvist til, at problemet skulle løses ved overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Men den store strejke i 2008 ændrede billedet.

"De sidste 30 år har især private fagforeninger og arbejdsgivere lukket øjnene for den manglende ligeløn. Konflikten i 2008 har været velsignelsesrig, fordi den har åbnet et vindue for at sætte ligeløn på den politiske dagsorden. På den måde har sygeplejerskerne fået meget mere ud af konflikten end selve lønstigningen," siger Henning Jørgensen.

Offentlig sektor klemmes

Nina Smith håber, at kommissionen vil give politikerne et klarere billede af de store lønforskelle mellem mænd og kvinder:

"Jeg tror ikke, politikerne er klar over de faktiske forhold i jernindustrien på det her område. Hvis de var det, ville de f.eks. ikke have vedtaget en pensionslov, der betyder, at ægtepar ikke længere skal dele pensionen ved skilsmisse. Den offentlige sektor bliver klemt de næste 20-30 år pga. stigende efterspørgsel og strammere budgetter. Inden for lige netop sundhedsområdet er erfaringerne med privatisering måske problematiske. Men på andre områder synes jeg godt, vi kunne overveje, om det altid er en fordel, at alle velfærdsopgaver forbliver i det offentlige.

Set fra et fagforeningssynspunkt, tror jeg, det kunne være en fordel, at nogle opgaver bliver overdraget til det private, så der bliver mere konkurrence om lønnen," lyder vurderingen fra Nina Smith.

Henning Jørgensen afviser, at den manglende ligeløn i Danmark kan løses ved overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere - den såkaldt danske model:

"Den danske model er en rest fra industrisamfundet og har intet med den offentlige sektor at gøre, fordi løndannelsen i høj grad er politisk bestemt. Problemerne med manglende ligeløn kan kun løses, hvis der også er politisk vilje til at bevilge ekstra penge til at udligne de store lønforskelle."