5 faglige minutter: Østrogenchokket

Sad der i solen på min yndlingsplads i skoven. Anemonerne myldrede, det var helt stille. Den ideelle situation til refleksion, måske nytænkning, som vores formand efterlyste i bladet, da hun tiltrådte. Tænkte på vores skrantende sundhedsvæsen.

Afskedigede sygeplejersker, arbejdsløshed, men trods det et stabilt, men alt for lavt antal mandlige sygeplejersker og ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen. Hjem og lave research. Jeg behøvede ikke at gå længere end til vores eget blad, nr. 8/2010, hvor jeg kunne læse, at kun 3,4 pct. af sygeplejerskerne er mænd, og "det tal har stort set ikke ændret sig, siden mændene fik adgang til sygeplejerskeuddannelsen for snart 60 år siden."

Mange forlader uddannelsen - hvorfor" Får de et østrogenchok" Eller er det alle fordommene" Tænk på, hvordan det mon føles for en muslimsk mand at blive plejet af en måske smuk kvinde, når plejen kræver nærkontakt med hendes bryster og bare arme, eller når observation kræver afdækning af kroppen. Og hvad med katerisation" Er der mon altid en mand til disposition, som har de nødvendige kvalifikationer til at hjælpe med det"

Tænkte på vores tværfaglige samarbejde med f.eks. fysioterapeuter. Engang hed de massører og massøser, nu beskriver deres titel arbejdet: At behandle kroppens fysiske funktioner, og stillingsbetegnelsen er kønsneutral. Og ergoterapeuterne, i en fjern fortid hed de beskæftigelsesvejledere og var håndarbejdslærere, som forventedes at hjælpe patienter med lidt adspredelse. I dag en fagligt relevant kønsneutral funktion med tilsvarende stillingsbetegnelse. Og bioanalytikerne, de var laboranter, godt nok kønsneutralt, men det nye navn beskriver mere præcist arbejdets indhold.

På hjemvejen standsede jeg et par drenge fra gymnasiet tæt ved: "Må jeg godt spørge jer om noget"" Det var i orden, sagde de venligt. "Hvad laver en sygeplejerske""

"Hun går rundt på hospitalet og passer de syge, der var også engang én, der kom hjem til min mormor, da hun var syg."

"Kunne I tænke jer, eller kender I nogen, der ku' tænke sig at blive sygeplejerske"" spurgte jeg så.

"Nej, i hvert fald ikke. Det er ikke noget for mænd ... men hvis de er bøsser, kan det godt være," kom det eftertænksomt.

"Hvad skal I selv være""

"Jeg skal have en it-uddannelse," svarede den ene.

"Jeg skal være læge," svarede den anden.

Konklusionen på mine tanker om fremtidens sygeplejerske blev: Lad os skifte stillingsbetegnelse til sygeplejeterapeut (læs: sygeplejebehandler). Ordet dækker, som jeg ser det, langt bedre, at sygepleje ikke alene knytter sig til én sygeplejerske, men efter sygeplejefaglig vurdering kan udføres i samspil med andre af sundhedsvæsenets aktører, eller for hjemmesygeplejerskens vedkommende med familien.

Sygeplejeterapeut er kønsneutralt og dermed lettere for mænd at identificere sig med. De skal ikke mere føle, at de skal bryde grænser og kæmpe mod fordomme, fordi de vælger et kvindefag. Jeg tror, det er en vigtig beslutning, hvis vi skal have ligestilling - også for mænd - og tilgang af mænd til uddannelsen. At kunne identificere sig med sit fag er en vigtig del af arbejdsglæden. Men vil vi - ubevidst forstås - helst have faget for os selv" Er vi omstillingsparate"

Det haster med at få mænd i sygeplejefaget. Lad os få en debat her i bladet og på nettet.

Jeg kan kun komme i tanke om syerske og nådlerske som fag, der ender på -ske. Det sidste skal man vist til Danssk Folkemindesamling for at finde oplysning om.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.