Hjemmesygeplejersken har en plan

Hjemmesygeplejerske Maja Castor Andersen er på vej med sårbehandlingsmaterialerne. Foto: Alex Tran

Det er tirsdag formiddag, en blæsende, solrig forårsdag i Faaborg-Midtfyn Kommune, og på kørelisten har hjemmesygeplejerske Maja Castor Andersen tre borgere med sårproblemer.

Lissi Glasdams sår er specielt og skal snart opereres. Hendes haleben er beskadiget af en gammel strålebehandling, og hun har udviklet et dybt sår, der gør, at hun ikke kan sidde op ret længe ad gangen.

Derfor har hjemmesygeplejen lagt en individuel plejeplan. Kommunens fysioterapeut har været inde over, og planen omfatter bl.a. daglig træning af Lissi Glasdams benmuskler.

Den næste borger, Arthur Nielsen, har haft et venøst bensår, som nu er helet op. Men han har stadig brug for kompressionsbehandling.

Arthur Nielsens bensår er helet fint. Men han har været uheldig og fået et lille hælsår, som han beder Maja Andersen kigge på. Foto: Alex Tran

Begge problemer er noget, mange borgere har, så da hjemmesygeplejen for et par år siden begyndte at udarbejde standardplejeplaner, var venøse bensår og kompression blandt de første problemstillinger, man tog fat på.

Den tredje patient, Henning Vejsgaard, har fået flere mindre sår på benet i forbindelse med en roseninfektion. Det er blandingssår, som der også er lagt en individuel plan for. Kompressionsbehandlingen følger til gengæld standardplejeplanen. Den foreskriver bl.a., at der først skal foretages en Dopplerundersøgelse hos egen læge eller på sygehuset, når patienten skal have en kompressionsstrømpe. Det sikrer, at hjemmesygeplejersken får bestilt strømper med det korrekte tryk. Bedre sygepleje og bedre kontinuitet er blandt de fordele, som Maja Andersen ser ved standardplejeplanerne.

"Vi har jo grupper af patienter med de samme problematikker. Med standardplejeplanerne har vi taget stilling til, hvad vi gør ved et typisk problem, og hvad det er for et fagligt niveau, vi lægger.

Det har givet os et løft, for når vi udarbejder en standardplejeplan, undersøger vi, hvad der ligger af viden om problemet, samtidig med at vi bygger på vores erfaringer fra praksis."

Planerne ligger elektronisk i kommunens omsorgssystem, og de er udformet, så sygeplejerskerne samtidig kan dokumentere i overensstemmelse med myndighedernes krav. Det hele er systematisk og overskueligt, og derfor er det let at sikre en ensartet sygepleje, selv om flere sygeplejersker arbejder sammen om en patient.

"Standardplejeplanerne giver struktur i vores arbejde, og dermed bliver vi mere bevidste om, hvad vi gør. De åbner også for at arbejde med det individuelle," tilføjer Maja Andersen.

"F.eks. er kostinformation en del af standardplejeplanen for AK-behandling. Men den information kan gives på mange forskellige måder, afhængigt af hvem vi har med at gøre."