Sygeplejersken
Musik til hæmodialysepatienter
Artiklen beskriver en undersøgelse af effekten af musik på 20 patienter, som er i dialysebehandling for første gang. Undersøgelsen viser, at der synes at være en positiv effekt af musikken, ikke mindst på en dement patient, som falder til ro på musikken.
Sygeplejersken 2010 nr. 12, s. 48-49
Af:
Hanne Agnholt, sygeplejerske
I det daglige arbejde på hæmodialyseafsnittet på Aalborg Sygehus oplever sygeplejersker ofte, at patienter, som skal i hæmodialysebehandling for første gang, er angste og psykisk påvirkede.
At blive koblet til en dialysemaskine kan medføre, at patienterne oplever at miste kontrol. Patienterne kæmper med angsten for, hvad der skal ske med dem, utrygheden ved den nye situation og alt det tekniske udstyr. Mange af dem har aldrig tidligere været ramt af alvorlig sygdom, og pludselig er de blevet så syge, at dialysebehandling er en nødvendighed, for at de kan overleve.
Vi ønsker at gøre oplevelserne i forbindelse med de første dialyser mindre traumatiske ved at hjælpe patienterne med at slappe af, mens de er i dialyse, og måske give dem et redskab, som de kan bruge i andre situationer, hvor angsten og anspændtheden overmander dem. Derfor har vi undersøgt, om musik kan medvirke til, at patienterne føler sig mere afslappede under behandlingen.
Musikkens virkning på angst og anspændthed er veldokumenteret i litteraturen, og musik har været anvendt som en del af behandlingen i årtusinder.
Teorien bag musikkens virkning bygger på, at den fremmer afslapning ved at påvirke det autonome nervesystem. I forbindelse med klinisk intervention har musikstimulation en indirekte virkning, som gør, at patienterne forandrer sig følelsesmæssigt, således at oplevelsen af stress og angst reduceres.
Musik og lyd påvirker først og fremmest menneskets emotionelle hjerne (mellemhjernen), som spiller en central rolle for kroppens musikopfattelse og menneskets grundstemning i både positiv og negativ retning. Musikkens evne til at påvirke menneskets grundstemning i en positiv retning vil således gøre kroppens samlede oplevelse af en situation eller et forløb mere positiv, også når det drejer sig om et hospitalsophold. På tilsvarende vis vil en musiktype, der giver mennesket en negativ grundstemning, påvirke dets opfattelse af sygdomsbehandling negativt. Musikvalget må derfor ikke være tilfældigt, men bør ske ud fra en dokumenteret effekt på patienter.
I vores undersøgelse indgik 20 patienter, og musikken, der blev anvendt, var komponeret af Niels Eje. Han har skabt et lyd- og musikprogram, som er anvendt i tidligere forsøg og har en dokumenteret positiv effekt på patienters grundstemning.
Resultaterne viste bl.a. en tendens til, at musik kan have en beroligende virkning på patienter, som er i hæmodialysebehandling for første gang.
Undersøgelsens resultater skal tages med det forbehold, at der i alt kun indgik tyve patienter i projektet. Resultaterne indikerer imidlertid, at musik kan have en gunstig effekt på patienters angst og uro i forbindelse med de første hæmodialysebehandlinger.
Resultaterne har betydet, at der er indkøbt en Music Player til afsnittet. Den tænkes anvendt både til nystartede dialysepatienter og til de patienter, som har været i behandling gennem flere år, og som synes, musikken virker afslappende.
Inden for de seneste par måneder har personalet anvendt musikken til en dement patient, som har været meget urolig under dialysebehandlingerne. Patienten har givet udtryk for, at musikken har været utrolig dejlig at lytte til, hvilket har betydet, at han har været fuldstændig rolig under behandlingerne. Heraf kan udledes, at musik formentlig også vil være en god mulighed til urolige, demente patienter. Musikkens gunstige effekt taget i betragtning er det et felt, der bør undersøges nærmere.
Hanne Agnholt er klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske på hæmodialyseafsnit 3 Ø, Medicinerhuset Aalborg Sygehus Syd.