Tvivlsom effekt af musik ved vending af intensivpatienter
Cooke M, Chaboyer W, Schluter P et al. The effect of music on discomfort experienced by intensive care unit patients during turning: A randomized cross-over study. Int J Nurs Pract 2010;16(2):125-31.
Australske sygeplejersker har i et randomiseret crossover-studie søgt at vise effekten af musik 15 minutter før og umiddelbart efter vending i sengen hos 17 postoperative intensivpatienter. Ubehag og angst blev vurderet før og efter vending. Patienterne var deres egne "kontroller", idet der blev anvendt modsat procedure (musik eller ej) ved næste vending to timer senere. Alle patienter havde været mindst otte døgn på intensiv, nogle var i respirator, men alle kunne medvirke ved valg af musik.
Der var ingen signifikant effekt på angst eller ubehag ved anvendelsen af musik - hverken i positiv eller negativ retning. Generelt havde patienterne kun lidt angst/ubehag, hvilket tilskrives god pleje. Vending er tidligere beskrevet som en smertefuld procedure. Smerter blev desværre ikke vurderet, hvilket fremtidige studier bør inkludere. Studiet er meget ærligt omkring de vanskeligheder, klinisk forskning kan støde på.
Af Helle Svenningsen, klinisk sygeplejespecialist, MKS, ph.d.-studerende ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Anæstesiologisk afdeling.
Forventninger til fremtidig pleje blandt raske ældre i parforhold
Harrefors C, Säevenstedt S, Axelsson K. Elderly people's perceptions of how they want to be cared for: an interview study with healthy elderly couples in Northern Sweden. Scand J Caring Sci 2009; vol. 23, No2:353-361.
Formål: At beskrive raske ældre pars forventninger til at modtage pleje i et fremtidsperspektiv.
Metode: En semistruktureret interviewguide, der bestod af spørgsmål i relation til at være længst muligt i eget hjem med hjælp fra nærmeste, være på plejehjem eller blive plejet af professionelle i eget hjem, blev anvendt til ældre i parforhold. I alt 12 par (70+) deltog, de var raske på interviewtidspunktet, og de havde aldrig haft behov for hjemmepleje. Interviewene blev efterfølgende analyseret kvalitativt.
Resultater: Hovedtemaet var muligheder for at forblive hos sig selv og blive behandlet med værdighed til det sidste. De ældre prioriterede højest, at de kunne forblive længst muligt i eget hjem med hjælp fra deres nærmeste, dernæst at modtage professionel pleje på et plejehjem, hvis pleje i hjemmet var urealistisk, og endelig ønskede de at modtage professionel pleje hjemme, hvis det var påkrævet, og det var eneste mulighed.
De ældre forventede at blive plejet professionelt, vel vidende at det gradvist kunne begrænse deres personlige integritet.
Bemærkninger: I klinikken er det interessant at få aspekter om forventninger og fordomme inddraget i kommende projekter med fokus på dialog og etik omkring afhængighed af professionel pleje til ældre i hjemmet og på plejehjem.
Britta Hørdam, sygeplejerske, ph.d., projektleder ved University College Sjælland, seniorforsker, ortopædkirurgisk forskning, Århus Universitetshospital.