Høringssvar skal være forskningsbaserede

Center for Kliniske Retningslinjer udsender med mellemrum landsdækkende kliniske retningslinjer til offentlig høring. Det gøres som tredje og sidste del af godkendelsesprocessen for en klinisk retningslinje. De to første led i kvalitetsbedømmelsen har fokuseret på de metodiske elementer i en klinisk retningslinje, hvorimod den offentlige høring har det faglige indhold som fokus. Ved den offentlige høring får alle sygeplejersker mulighed for at kommentere indholdet før endelig godkendelse.

Høringsperioden er på 4-5 uger. Herefter samles alle høringssvar, der drøftes med forfatteren/forfatterne af den kliniske retningslinje. Hvis det giver anledning til ændringer, foretages disse. I forbindelse med tidligere høringsrunder har centret modtaget to typer høringssvar, som enten forholder sig kritisk til den evidens, den kliniske retningslinje bygger på, eller mere specifikt til, hvordan den kliniske retningslinje anvendes i praksis.

Svar der forholder sig kritisk

En klinisk retningslinje er systematiske udsagn om kliniske, specifikke situationer. For at kunne opstille disse udsagn er der foretaget en meget skarp afgrænsning af det specifikke kliniske spørgsmål. Derefter er der opstillet en stringent søgestrategi, litteraturen er valgt efter klare in- og eksklusionskriterier, de fremskaffede studier er kvalitetsvurderet og resumeret, og der er formuleret anbefalinger for praksis. Grundlaget for en klinisk retningslinje er som nævnt videnskabelige artikler, hvis der ikke foreligger nogen forskning, kan der nemlig ikke udarbejdes en klinisk retningslinje.

Derfor skal høringssvar, der forholder sig kritisk til evidensen bag den kliniske retningslinje, indeholde forskningsbaserede begrundelser. Det vil sige, at man i de faglige kommentarer skal forholde sig specifikt til kilder, påpege, hvor disse er anvendt forkert, er fejlfortolket eller fejlciteret. Høringssvar kan med fordel henvise til nye kilder, hvis disse kilder kvalitetsmæssigt er i orden.

Svar vedrørende anvendelse

Det er væsentligt at få høringssvar, hvor man forholder sig til den kliniske retningslinje i forhold til ens egen praksis og påpeger, hvad der kunne være ønskeligt, hvad man synes, der mangler, hvordan anbefalingerne eller litteraturen stemmer overens med egne erfaringer. Den type høringssvar bygger på klinikernes erfaringer og kan vise noget om, hvor der kan være behov for yderligere information eller forklaringer. Det kan føre til præcisering af formuleringen i en anbefaling eller til, at området uddybes i et bilag. Det vil også kunne føre til, at der udarbejdes en Faglig Information til f.eks. Sygeplejersken.

Kvalitet i højsædet

I Center for Kliniske Retningslinjer har vi etableret et system, hvor de godkendte kliniske retningslinjer kvalitetsbedømmes af et hold eksterne bedømmere. Alle har adgang til denne kvalitetsbedømmelse på centrets hjemmeside fra efteråret 2010. Høringssvar og resultatet af kvalitetsvurderingen anvendes af sekretariatet i samråd med centrets videnskabelige råd som grundlag for justeringer i "Manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer", justeringer i bedømmelsesproceduren og til den løbende kvalificering af centrets korps af eksterne bedømmere.

Mere information på http://cfkr.dk/

Preben Ulrich Pedersen er leder af Center for Kliniske Retningslinjer.