Sygeplejersken
Min faglighed er ikke gået tabt
Vibeke Bruun Ahlgreen, 36 år. Let-middelsvær hjerneskade efter at være kørt ned af en scooter i 2007.
Sygeplejersken 2010 nr. 16, s. 18
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
Foto: Palle Peter Skov
Vibeke Bruun Ahlgreen, 36 år.
Operationssygeplejerske, Operationsafsnittet, Anæstesiologisk afd., Regionshospitalet Horsens og Brædstrup.
Let-middelsvær hjerneskade efter at være kørt ned af en scooter i 2007.
Arbejdstid: Ca. 21 timer/uge. Forventer at starte flekstid i løbet af efteråret.
"Jeg vil gerne gøre op med de tabuer og den uvidenhed, der ofte er om folk med hjerneskader. Jeg oplever, at folk, som ikke kender mig, kan opføre sig usikre og famlende på, om de nu også kan regne med mig som fagperson. De kan have svært ved at forholde sig til det, de ikke kan se - idet mit handicap er usynligt for omverdenen. Ordet hjerneskadet er ofte forbundet med nedsat intelligens. Min faglighed er ikke gået tabt, men jeg har måttet skrue ambitionsniveauet ned efter ulykken for tre år siden.
Før var jeg tit den, der tog teten og var igangsætter som sygeplejerske. Nu bliver jeg nødt til at strukturere min tid meget mere og ikke have så mange bolde i luften ad gangen. Jeg skriver alt ned på sedler for ikke at glemme, hvad jeg skal. I frokostpausen sidder jeg alene for at klare tankerne og lade op. Jeg bliver nødt til at økonomisere meget mere med min energi i dag.
Siden jeg kom tilbage på afdelingen for et halvt år siden, har jeg skrevet dagbog for at holde øje med min egen udvikling. I de første par måneder gjorde mine kolleger det samme. Vi havde en åben logbog, hvor de kunne skrive ned, hvordan jeg fungerede. Det var svært at være til vurdering, men det var en god måde at få analyseret den proces, det var at vende tilbage og finde sin rette hylde igen.
Ledelsen og kollegerne har været fantastiske til at tale om tingene og indrette arbejdet, så jeg kunne komme tilbage. Mine kolleger er altid søde til at hjælpe, hvis jeg har brug for det, eller lige minde mig om ting, hvis jeg glemmer dem. Den åbenhed og ærlighed, jeg har mødt, har været meget vigtig, for at jeg kunne komme ordentlig på plads igen."