Sygeplejersken
5 faglige minutter: God dokumentation giver bedre faglighed
Det er helt sikkert vanskeligt at dokumentere, hvis man ikke får den fornødne viden, og man sidder et sted, hvor der ikke er en stærk dokumentationskultur.”
Sygeplejersken 2010 nr. 2, s. 74
Af:
Mai Britt Henriques, sygeplejerske
For et par måneder siden var der et indslag i radioen med en plejehjemsforstander, som sagde:
"Mine medarbejdere bruger 1½ time på at dokumentere hver dag!" Forstanderen mente, at der skulle dokumenteres alt for meget, og at det tog tid fra væsentligere opgaver.
Jeg tænkte: Den opgave får hun ikke nemmere ved at sælge derhjemme efter dét indslag. For var det ikke en fuldstændig ensidig udlægning af dokumentation som en tidsrøver" Hvorfor var dokumentation ikke en nødvendig og meningsfuld del af kerneydelsen"
De sidste par år har jeg undervist i dokumentation på plejehjem, og jeg har fået et lidt tydeligere billede af, hvad det er for en slags tid, medarbejdere oplever omkring opgaven.
Alt for få computere til mange medarbejdere: "Jeg skal jo vente på, at computeren bliver ledig, før jeg kan skrive, jeg når det ikke altid."
Mange afbrydelser; arbejdsstationen er ofte placeret i et kontor, hvor der sker hundrede andre ting: "Det er ikke ofte, at jeg kan få lov at sidde i fred og blive helt færdig."
Kendskab til lovgivning og retningslinjer: "Vi dokumenterer jo bare for tilsynets skyld, og i øvrigt kan jeg ikke finde ud af, hvordan tingene skal stå."
Værdisætning af opgaven: "Og så sidder jeg jo bare her, mens de andre suser forbi og laver det hele."
Teknik, der driller, og katastrofetanker: "Får jeg nu systemet til at gå ned, eller forsvinder det hele""
Der laves ændringer i journalen, ligesom man syntes, man havde fod på, hvor alt skulle være.
Sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.
På plejehjemmene forventes alle sundhedsfaglige medarbejdere at dokumentere. For at kunne dét skal de have et afslappet forhold til computeren, beherske et forholdsvis nuanceret dansk og kunne navigere rundt i den elektroniske journal. Så er det nødvendigt at have et vist kendskab til begreber som sygeplejeproces og kvalitetssikringsproces og ikke mindst vide noget om lovgivningen for hvorfor, og hvad er det egentlig, vi skal dokumentere"
Jeg har erfaret, at i det øjeblik, en medarbejder får sikker viden og gode rammer og vilkår for opgaven, får tidsoplevelsen en helt anden italesættelse. Det bliver muligt at parkere sin frustration og at argumentere seriøst for dokumentation.
Målrettet undervisning og opfølgning i praksis er helt essentielt. Medarbejdere skal mødes, hvor de synes, det er relevant, på egen arbejdsplads omkring egen borger. Det er helt sikkert vanskeligt at dokumentere, hvis man ikke får den fornødne viden, og man sidder et sted, hvor der ikke er en stærk dokumentationskultur. Kollegial sparring, faglige refleksioner og læring i dagligdagen er, hvad medarbejdere også kan få ud af dokumentation. At opleve, at privat viden kan omsættes til målrettet pleje og omsorg til glæde for borgeren, og at egen faglighed bliver synlig for en selv og for kollegaer, er både motiverende og inspirerende.
Jeg har det lidt med dokumentation som med vasketøj: ikke til at komme uden om, kræver sortering, og hvis ikke man gør noget ved det, vokser det én over hovedet. Men tager man fat i tide, opnår man dels klare begrundelser for sygeplejen, dels røver man tiden tilbage i den anden ende.
Mai Britt Henriques blev sygeplejerske fra Herlev Sygeplejeskole i 2003. Hun har arbejdet et halvt år på Rigshospitalet og derefter i Københavns Kommune. Arbejder nu i demenscenter ”Pilehuset”. Har tidligere været selvstændig skrædder.
Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.