Medicinske afdelinger frygter flere fejl

I foyeren ved hovedindgangen den 13. januar mødtes mange af Herlev Hospitals medarbejdere for at holde et minuts stilhed for de afskedigede. Flere var iført sørgebind, og lange rækker af uniformer symboliserede antallet af fyrede. Foto: Simon Knudsen. 

I forvejen har Herlevs medicinske afdelinger de samme store udfordringer med at udrede, behandle og pleje patienter med en bred vifte af sygdomme som andre medicinske afdelinger. Faglig stolthed, et godt ry og succes med stor grad af medarbejderindflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen. Alt det er nu truet, føler de ansatte, som Sygeplejersken har talt med. Nedskæringerne betyder desuden øget vagtbyrde - først og fremmest for social- og sundhedsassistenter - men den øgede vagtbyrde kan også ramme sygeplejersker.

Der blev sat navne på fyringerne på Herlev Hospital den 13. januar. Hospitalet måtte sige farvel til 136 ansatte med det varsel, som overenskomsten giver. Fyringerne ventes for alvor at blive mærkbare fra marts måned.

Sygeplejerske Gitte Wolle, medicinsk afdeling 107: "Det var en skrækkelig uge med fyringerne. Det er hænder og kompetencer, vi kommer til at mangle. Jeg kan godt være bekymret for, hvad det i sidste ende kan betyde for patientsikkerheden, og det er et åbent spørgsmål, om det også kan medføre øgede omkostninger, at der ikke er tid til den forebyggende sygepleje. Det, vi har lært under vores uddannelse til sygeplejerske, bliver ganske fjernt fra virkeligheden. Det er rigtig ærgerligt."

Hver femte er væk

Sygeplejerske Tina Obert, medicinsk afdeling 107: "Vi løber stærkt i forvejen, og vi kan ikke løbe stærkere. Så er der opgaver, vi må lade ligge. Vi vil komme til at stå i nogle store dilemmaer. Lange samtaler med patienter og pårørende bliver der ikke tid til. Slet ikke i aftenvagten."

Sygeplejerske Christina Tillebæk, medicinsk afdeling 106: "Det er vanskeligt at undgå etiske dilemmaer, når vi står med et plejepersonale, hvor omkring hver femte er væk. Medicinske patienter er enormt komplicerede rent udredningsmæssigt, og mange afdelinger skal samarbejde om behandling og pleje. Jeg kan godt frygte, at vi vil opleve flere utilsigtede hændelser."

Sygeplejerske Camilla Mathiesen, medicinsk afdeling 106: "I forvejen er medicinske afdelinger et arbejdsområde, som ikke har samme prestige som så mange andre, selv om de medicinske afdelinger er fagligt meget udfordrende. Vi har hidtil rekrutteret en del af de studerende, som vi har haft på afdelingerne, efter endt uddannelse. Det vil være ærgerligt, hvis de nye forhold skræmmer dem væk."

Mindre omsorg til svage patienter

Ledende oversygeplejerske Flemming Bøgedal Olsen slår fast, at det er afdelingsledelsens ansvar at udarbejde retningslinjerne for den fremtidige sygepleje og prioriteringen af opgaver.

"Vi må fokusere på kerneopgaverne, så vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Hjælp til den personlige hygiejne er et af de områder, hvor vi må skære. Det bliver de tre h'er: hoved, hænder og hale. Nedskæringerne kan også få en vis afsmittende effekt på vore responstider, når patienter ringer efter hjælp. Det kan være et problem," siger Flemming Olsen og tilføjer: "Det er svært at se på, at den svage medicinske patient fremover skal have mindre omsorg."

Afdelingssygeplejerske Merete Dall, afdeling 106: "Det, der er mest frustrerende, er, hvis nedskæringerne truer kvaliteten i sygeplejen. Vi arbejder hele tiden på at højne kvaliteten, men udviklingen kan blive sat i stå med de aktuelle nedskæringer.

Afdelingssygeplejerske Louise Lund Møller, afdeling 107: "Vi er kendt for at være et "tungt" speciale. Men her har vi hidtil haft en velfungerende afdeling med fokus på kvaliteten i plejen, god introduktion af nye medarbejdere, ordentlige budgetter til uddannelse og en vagtbyrde, der var til at leve med. Vi har også haft stor succes med, at de ansatte har haft stor indflydelse på tilrettelæggelsen af vagtplanen, så de kunne styre uden om tante Odas runde fødselsdag. Det går fuldstændig fløjten nu."