Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tryksårspolitik der virker

Artiklen beskriver indførelse og effekt af tryksårspolitik på Gentofte Hospital. Konklusionen er, at der kontinuerligt skal være fokus på screening, forebyggelse og dokumentation for at forebygge eller mindske forekomsten af tryksår.

Sygeplejersken 2010 nr. 2, s. 44-45

Af:

Helene Bliddal, kvalitetskoordinator, sygeplejerske, SD,

Jane Olesen, ledende oversygeplejerske,

Linda Christensen, udviklingssygeplejerske, SD

For den enkelte patient er tryksår forbundet med mange gener og kan i værste fald være livstruende. Tryksår er en samfundsøkonomisk belastning, idet behandling af et tryksår i et år koster 140.000-170.000 kr. (1). Samlet set udgør tryksår en årlig udgift på 750 mio. kr. i Danmark (2).

På Gentofte Hospital er vi optaget af, hvordan vi undgår, at patienter udvikler tryksår under indlæggelse. Direktionen har med "Udvalget til forebyggelse af tryksår" ønsket at implementere en overordnet tryk-sårspolitik, så alle patienter sikres en effektiv tryksårsforebyggelse (3).

Det har været vigtigt, at udvalget repræsenterer alle relevante faggrupper i organisationen - sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, serviceafdelingen samt vicedirektør - for derved at sikre en tryksårspolitik, som alle føler ejerskab for, og hvor alle deltager i implementering af denne.

Udvalgets første opgave har været at indkøbe trykfordelende skummadrasser til hospitalet samt formidling af budskabet om, at alle patienter nu som udgangspunkt bliver risikoscreenet for tryksår. Desuden kan der rekvireres dynamiske trykaflastende madrasser til alle patienter, som er i middel eller høj risiko for at udvikle tryksår.

De fleste tryksår kan forebygges

Det anslås, at 95 pct. af alle tryksår kan forebygges (4), og forudsætningen for at forebygge udviklingen af tryksår er at identificere de patienter, der er i risiko (1). En anden opgave er derfor at have fokus på systematisk risikovurdering af patienterne i hele indlæggelsesforløbet. Undersøgelser konkluderer, at undervisning af personalet i brug af evidensbaserede kliniske retningslinjer er en effektiv strategi til at forebygge forekomsten af tryksår (5).

Udvalget har derfor udarbejdet og implementeret følgende:

  1. Vejledning for tryksårsforebyggelse - præsenteret på temaeftermiddag februar 2008 og efterfølgende implementeret i alle afdelinger
  2. Informationspjece til patient og pårørende
  3. Fortrykt plejeplan om tryksårsforebyggelse
  4. Uddannelse af mindst én nøgleperson pr. afsnit i forhold til tryksårsforebyggelse, Braden-score, venderegime og anvendelsen af trykfordelende og trykaflastende madrasser
  5. Årlig temaeftermiddag for hele hospitalet med fokus på den kliniske vejledning samt forflytningsteknik i forhold til tryk-sårsforebyggelse.

Forekomsten af tryksår har været registreret hver 2. uge i afdelingerne igennem et år, men opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed. Den viser, at 7 pct. af de indlagte patienter har tryksår, og af disse har cirka 67 pct. erhvervet tryksåret under indlæggelsen.

Audit en gang om året

Der er audit af tryksårsforebyggelse på Gentofte Hospital én gang årligt, og første audit fandt sted i efteråret 2008. I auditten deltager afdelingernes nøglepersoner samt afdelingssygeplejersken. Der spørges til personalets kendskab til samt behov for undervisning i forhold til dette. Efterfølgende gennemgås udvalgte journaler for dokumentation i forhold til forebyggelse af tryksår.

Auditten viser, at implementeringen af tryksårsvejledningen er lykkedes i alle afdelinger, og at der er stort fokus på risikovurderingen og Braden-scoring. Trods systematisering af undervisningen er der dog stadig et behov for yderligere undervisning.

I forhold til dokumentation af tryksårsforebyggelse vil det være relevant at arbejde videre med dette, da mangelfuld dokumentation kan være et udtryk for, at risikopatienter og eventuelle tryksår ikke er identificeret.

Fremadrettet ønsker vi en auditmetode, der muliggør læring af det aktuelle patientforløb, så det er muligt at foretage justeringer i den enkelte afdeling til gavn for den aktuelle patient.

Det nytter

Vores erfaring er, at det nytter at investere tid og kræfter i indførelse af en tryksårspolitik, men at det er en proces, der aldrig stopper. Gamle rutiner i forhold til forflytning er svære at ændre, hvorfor det vil være et tilbagevendende emne ved temaeftermiddagen.

Desuden arbejdes der på indførelse af e-learning om dette for hospitalets personale. Vi har i øvrigt store forventninger til en ensrettet praksis i Danmark med indførelsen af de europæiske og amerikanske guidelines for forebyggelse og behandling af tryksår, der snarest forventes oversat til dansk.

Helene Bliddal og Jane Olesen er ansat på dermato-allergologisk afdeling, Linda Christensen på intensiv afdeling, alle på Gentofte Hospital.

Litteratur

  1. Sørensen JL, Lassen MK, Alsbjørn BF og Gottrup F. Tryksår, baggrund og behandlingsstrategi. Ugeskrift for læger 1997; 159(3):275-279.
  2. Gottrup F, Alsbjørn BF. Tryksår - fortsat en klinisk udfordring, Medicinsk årbog 1995, København: Munksgaard; 1995; p. 33-43.
  3. Moe U. Tryksår - Smertefuldt for samfundet og den enkelte. Faxe: Forfatteren og sidelinjen; 2007; p. 50-5
  4. Lindholm C. Sår, Lund: Studenterlitteratur; 2003; p. 249.
  5. Prentice JL, Stacey MC, Evaluating Australien Clinical Practice Guidelines for Pressure Ulcer Prevention, EWMA Journal 2002: 2 (2): 11-15.