Sygeplejersken - 2010 - 4

Kønsroller. Sygeplejersker bruger op mod dobbelt så meget tid på at holde hus som deres mænd. Mens kvindelige sygeplejersker går ned i tid, når de får børn, skruer deres mænd arbejdstiden op.

Kald. Hvis man kunne spole tiden tilbage til starten af 1900-tallet for at se, hvordan livet var for en sygeplejerske, ville man se hende - iført forklæde og kappe - befinde sig på hospitalet døgnet rundt uden udsigt til hverken familie- eller privatliv.

”Sygepleje er en gerning, som kræver personen helt og fuldt. De damer, som udøver den, må have deres hjem på hospitalet, leve og dø på hospitalet, kan man sige. Så store krav stiller denne gerning, og den høje standard, de københavnske hospitaler har ord for, hviler ikke mindst på de udmærkede, dygtige og opofrende sygeplejersker, vi har,” skriver Peder Hedebol, socialdemokratisk borgmester i København, sommeren 1930 i Politiken

Kursændring. Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø opfordrer kvinder til at lade deres mænd komme til. hendes egen mand flyttede hjemmefra, og først da han kom tilbage, begyndte han at tage ansvar for børnene.

Overskud. De to sygeplejersker Lars og Lizette Holm deles om opvask, rengøring og børnepasning. De har bevidst valgt at arbejde i skiftende vagter for at få hverdagen som børnefamilie til at hænge sammen.

Tilpasning. Måske skal der pustes nyt liv i ligestillingsbegrebet. For hvem siger, at kvinder, der arbejder på nedsat tid og tager sig mest af børn, indkøb og rengøring, ikke er ligestillede med deres mænd" Det mener sygeplejerske Maj Britt Ventrup.

Konsekvens. Sygeplejersker tager ansvaret for børn og rengøring, fordi de tjener mindre end deres mænd, siger formanden for Dansk Sygeplejeråd.

Digital ældrepleje. Robotteknologien er kommet til ældreplejen i Jyllinge. På plejehjemmet Kastanjehaven ordner støvsugerrobotter gulvet, og beboerne kan hoppe på den digitale fitnessbølge med en Nintendo Wii.

Nænsom nødværge. Personalet på den skærmede enhed på plejehjemmet Toftebo-Centret var dagligt udsat for vold og trusler fra demente beboere. Bløde selvforsvarsteknikker og hjælpemidler har afhjulpet de voldelige episoder.

Når svage ældre udskrives fra hospitalerne, er det ikke altid, der er pårørende eller plejepersonale til at tage sig af dem. De ældre kan have problemer med at spise, have dårligt syn eller mangle hjælpemidler i deres hjem, og det er problemer, der ikke medtænkes.

Mangelfuld aflastning. En undersøgelse fra Odense Universitetshospital dokumenterer tryksår eller trykspor hos hver tredje patient. Området har brug for fokus, erkender en repræsentant for sygehusledelsen.

Cancerpatienter i den palliative fase skal have den bedst mulige smertebehandling. På organ- og plastikkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus, er der gode erfaringer med at udføre systematiske smertekortlægninger - som udgangspunkt i hver vagt.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder med brystkræftpatienter. Den er baseret på et litteraturstudie af, hvilke behov patienterne i lavrisikogruppe har ved kontrolbesøg. Konklusionen er, at brystkræftpatienter med lav risiko for recidiv med fordel kan komme til kontrol hos en specialoplært sygeplejerske. Denne praksis er derfor indført på Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Artiklen beskriver et projekt på medicinsk Afdeling C, Gentofte Hospital, der har arbejdet struktureret med at forbedre sygeplejedokumentationen. Ledelsesopbakning, individuelle undervisningsseancer og tilstedeværelse af en projektsygeplejerske har haft betydning for de gode resultater.

Læs månedenes anmeldelser her.

”Krøllede hjerner, som leverer løsninger og tager hånd om skæve udfordringer, er ikke forbeholdt iværksættere, Georg Gearløs eller andre, som tænker nyt og stort.”

Denne artikel har været igennem peer-review hos Ugeskrift for Læger. Artiklens hovedbudskab er, at der er behov for at forbedre kvaliteten af den tryksårsforebyggende indsats på Odense Universitetshospital. Undersøgelsen viste en prævalens på 32,5 pct., når grad 0 tryksår inkluderes, mangelfuld dokumentation af tryksårene i journalerne samt manglende relevant aflastning af patienterne. Konsekvensen for praksis bør være implementering af kliniske retningslinjer med scoringssystemer, risikovurdering af alle patienter i indlæggelsesdøgnet og korrekt aflastning samt dokumentation af indsatsen.