Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2010 - 4

Download
Sygeplejersken_2010_04 - magasinforsiden

Tema om ligestilling

Sygeplejersker tager slæbet i hjemmet

Kønsroller. Sygeplejersker bruger op mod dobbelt så meget tid på at holde hus som deres mænd. Mens kvindelige sygeplejersker går ned i tid, når de får børn, skruer deres mænd arbejdstiden op.

Sygeplejerske for 100 år siden

Kald. Hvis man kunne spole tiden tilbage til starten af 1900-tallet for at se, hvordan livet var for en sygeplejerske, ville man se hende - iført forklæde og kappe - befinde sig på hospitalet døgnet rundt uden udsigt til hverken familie- eller privatliv.

Kvinder gennem 100 år

”Sygepleje er en gerning, som kræver personen helt og fuldt. De damer, som udøver den, må have deres hjem på hospitalet, leve og dø på hospitalet, kan man sige. Så store krav stiller denne gerning, og den høje standard, de københavnske hospitaler har ord for, hviler ikke mindst på de udmærkede, dygtige og opofrende sygeplejersker, vi har,” skriver Peder Hedebol, socialdemokratisk borgmester i København, sommeren 1930 i Politiken

Kvinder, giv slip

Kursændring. Fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø opfordrer kvinder til at lade deres mænd komme til. hendes egen mand flyttede hjemmefra, og først da han kom tilbage, begyndte han at tage ansvar for børnene.

Skæve arbejdstider er en gave for vores familie

Overskud. De to sygeplejersker Lars og Lizette Holm deles om opvask, rengøring og børnepasning. De har bevidst valgt at arbejde i skiftende vagter for at få hverdagen som børnefamilie til at hænge sammen.

Ligestillet på deltid

Tilpasning. Måske skal der pustes nyt liv i ligestillingsbegrebet. For hvem siger, at kvinder, der arbejder på nedsat tid og tager sig mest af børn, indkøb og rengøring, ikke er ligestillede med deres mænd" Det mener sygeplejerske Maj Britt Ventrup.

Baggrund

Robotter har indtaget plejehjemmet

Digital ældrepleje. Robotteknologien er kommet til ældreplejen i Jyllinge. På plejehjemmet Kastanjehaven ordner støvsugerrobotter gulvet, og beboerne kan hoppe på den digitale fitnessbølge med en Nintendo Wii.

Udfordringen: Video og vanter forebygger vold

Nænsom nødværge. Personalet på den skærmede enhed på plejehjemmet Toftebo-Centret var dagligt udsat for vold og trusler fra demente beboere. Bløde selvforsvarsteknikker og hjælpemidler har afhjulpet de voldelige episoder.

Mit holdepunkt: Kortlægger svage ældres problemer

Når svage ældre udskrives fra hospitalerne, er det ikke altid, der er pårørende eller plejepersonale til at tage sig af dem. De ældre kan have problemer med at spise, have dårligt syn eller mangle hjælpemidler i deres hjem, og det er problemer, der ikke medtænkes.

Brug for bedre forebyggelse af tryksår på OUH

Mangelfuld aflastning. En undersøgelse fra Odense Universitetshospital dokumenterer tryksår eller trykspor hos hver tredje patient. Området har brug for fokus, erkender en repræsentant for sygehusledelsen.

Faglig information

Fag

Sygeplejersker kontrollerer kvinder med brystkræft

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder med brystkræftpatienter. Den er baseret på et litteraturstudie af, hvilke behov patienterne i lavrisikogruppe har ved kontrolbesøg. Konklusionen er, at brystkræftpatienter med lav risiko for recidiv med fordel kan komme til kontrol hos en specialoplært sygeplejerske. Denne praksis er derfor indført på Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Bedre dokumentation på medicinsk afdeling

Artiklen beskriver et projekt på medicinsk Afdeling C, Gentofte Hospital, der har arbejdet struktureret med at forbedre sygeplejedokumentationen. Ledelsesopbakning, individuelle undervisningsseancer og tilstedeværelse af en projektsygeplejerske har haft betydning for de gode resultater.

I HVERT NUMMER

Videnskab og sygepleje

Prævalensundersøgelse for tryksår på Odense Universitetshospital 2008 - Registrering af aflastningstiltag og dokumentation i journalerne

Denne artikel har været igennem peer-review hos Ugeskrift for Læger. Artiklens hovedbudskab er, at der er behov for at forbedre kvaliteten af den tryksårsforebyggende indsats på Odense Universitetshospital. Undersøgelsen viste en prævalens på 32,5 pct., når grad 0 tryksår inkluderes, mangelfuld dokumentation af tryksårene i journalerne samt manglende relevant aflastning af patienterne. Konsekvensen for praksis bør være implementering af kliniske retningslinjer med scoringssystemer, risikovurdering af alle patienter i indlæggelsesdøgnet og korrekt aflastning samt dokumentation af indsatsen.