Sygeplejersken
Brug for bedre forebyggelse af tryksår på OUH
Mangelfuld aflastning. En undersøgelse fra Odense Universitetshospital dokumenterer tryksår eller trykspor hos hver tredje patient. Området har brug for fokus, erkender en repræsentant for sygehusledelsen.
Sygeplejersken 2010 nr. 4, s. 11-12
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Selv om der er stigende opmærksomhed om, hvordan tryksår skal forebygges, er problemet stadig udbredt på et stort dansk sygehus som Odense Universitetshospital. Hver tredje indlagte patient har trykspor eller tryksår, og aflastningen er generelt mangelfuld.
Det viste sig, da sårsygeplejersker og læger fra OUH's Universitetscenter for Sårheling i 2008 gik ud og kiggede efter tryksår og trykspor i samtlige afdelinger undtagen psykiatriske, intensiv- og børneafdelinger.
Undersøgelsen, der nu publiceres i dette nummer af Sygeplejersken og i Ugeskrift for Læger, fandt egentlige tryksår hos 17,3 pct. af patienterne. Næsten lige så mange havde forstadier.
Nogle patienter lå på aflastningsmadrasser, men langtfra alle, der havde behov. Under halvdelen af patienterne med tryksår var korrekt aflastet i sengen, og aflastningen i siddende stilling var endnu mere mangelfuld: Kun 11 pct. var aflastet korrekt. Korrekt hælaflastning var stort set ikke eksisterende.
Vidste godt det stod dårligt til
Resultaterne er på linje med, hvad man har set i tilsvarende danske undersøgelser, og de kommer ikke bag på afdelingssygeplejerske Aase Fremmelevholm fra OUH's sårcenter. "Vi vidste godt, det stod dårligt til. Nu håber vi, at vi kan se bedre resultater, næste gang vi undersøger prævalensen," siger hun.
Siden undersøgelsen blev gennemført, er der oprettet et fælles madrasdepot, og brugen af specialmadrasser er steget kraftigt. Spørgsmålet er så, om det er de rigtige patienter, der får madrasserne.
"Vi ser f.eks. stadig patienter med diabetiske fodsår og meget dårlig cirkulation i fødderne, der ligger på en almindelig hospitalsmadras," siger Aase Fremmelevholm. "Det er heller ikke vores indtryk, at der foregår en systematisk risikoscreening overalt, selv om det ligger i den kliniske retningslinje, vi har på OUH."
Sårkonsulent ønskes
Sårcenterets ønske er at få oprettet en konsulentfunktion med en sårsygeplejerske, der kan gå ud i afdelingerne og undervise personalet samlet i risikovurdering og forebyggelse, men som også kan tilkaldes til konkret rådgivning.
Den løsning vil en styregruppe nu anbefale sygehusledelsen, siger direktør Jens Peter Steensen, OUH. "Vi har regnet på det, og vurderer, at vi både vil få en bedre pleje og en bedre økonomi, hvis vi ansætter en sårkonsulent, der kan vejlede afdelingerne i at bruge madrasserne relevant," siger han.
"Sårkonsulenten kan samtidig bruges til at forebygge mere generelt og sætte fokus på problemet. Tryksår er nok, ligesom lægernes brug af antibiotika, et af de områder, man er nødt til at vende tilbage til med jævne mellemrum, for at fokus skal holdes."
Sygeplejersken har i begyndelsen af 2010 haft fokus på tryksår og tryksårsforebyggelse.
Læs mere her:
Sygeplejersken nr. 1, 5 faglige minutter, "På hælene", side 66.
Sygeplejersken nr. 2, Faglig information, "Tryksårspolitik der virker", side 44.
Sygeplejersken nr. 4, Kort nyt, "Brug for bedre forebyggelse af tryksår på OUH", side 11.
Artiklen"Falsk tryghed i tryksårsforebyggelse" i Sygeplejersken nr. 5 afslutter temaet om tryksår.