Sygeplejersken
Mit holdepunkt: Kortlægger svage ældres problemer
Når svage ældre udskrives fra hospitalerne, er det ikke altid, der er pårørende eller plejepersonale til at tage sig af dem. De ældre kan have problemer med at spise, have dårligt syn eller mangle hjælpemidler i deres hjem, og det er problemer, der ikke medtænkes.
Sygeplejersken 2010 nr. 4, s. 40-41
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
Elizabeth Rosted er et udpræget naturmenneske og nyder at være udenfor, når hun skal koble af. Foto: Simon Klein-Knudsen
På Amager Hospital er forskningssygeplejerske Elizabeth Rosted projektleder og koordinator for et udgående geriatriteam, der laver aftaler med de ældre om opfølgende hjemmebesøg. I samarbejde med Københavns Kommune og de udgående kolleger i geriatriteamet følger Elizabeth Rosted op til et halvt år efter indlæggelsen op på de ældre.
Hun har løbende dialog med visitatorerne fra kommunen om, hvad den ældre har brug for for at forbedre og lette sin hverdag. Projektet er en del af Elizabeth Rosteds ph.d.-afhandling, og hun samler undervejs data ind om geriatriteamets arbejde.
Hun vil med sin forskning undersøge, om en tidlig indsats og afhjælpning af de ældres problemer har en forebyggende effekt i forhold til f.eks. genindlæggelser, og hvornår den ældre kommer på plejehjem. Forskningsprojektet forventer hun at afslutte i sommeren 2012.
Elizabeth Rosted er 49 år og bor i Nivå sammen med sin mand, Jørgen, der er økonom. Hun er mor til to drenge på 18 og 21 år.
Min funktion
"Jeg superviserer det geriatriske team, hvor jeg snakker med medarbejderne om deres hjemmebesøg hos de svage ældre, hvis daglige problemer let overses. Jeg har et samarbejde med Københavns Kommunes visitation på ældreområdet, hvor jeg løbende anbefaler ændringer eller stiller forslag til, hvordan den enkelte ældre borgers hverdag kan forbedres. Det fungerer rigtig godt, og de følger op på næsten alle forslag, vi kommer med."
Lige nu
"I øjeblikket er jeg i gang med dataindsamling på det arbejde, det geriatriske team udfører. Her ser jeg på, hvilken betydning det opfølgende arbejde har for de ældres funktionsevne, genindlæggelser eller lignende. Og så har jeg selvfølgelig en del kurser, jeg skal følge i forbindelse med ph.d.-uddannelsen., jeg følger på Syddansk Universitet"
Om fem år
"Jeg håber, jeg stadig arbejder med sygeplejeforskning. Jeg kunne godt tænke mig, at vi på Amager Hospital fremadrettet får mere fokus på sygeplejeforskning, og det vil jeg gerne være tovholder på. Men jeg vil også fortsat være tæt på klinikken. Det vigtige med forskning er, at det kommer tilbage til klinikken, så vi bliver dygtigere. I det projekt, jeg laver nu, håber jeg, vi kan påvise, at sygepleje gør en forskel. Det er der ikke stor tradition for inden for sygeplejeforskningen, men det er den oplevelse, vi har i hverdagen. Nu skal vi også vise det."
Jeg har en gammeldags papirkalender i stedet for en elektronisk. Den giver mig et meget bedre overblik i en travl verden, hvor jeg har et stort behov for at strukturere min tid. Det betyder meget, at jeg har overblik over det hele, når der er mange bolde i luften.
Tre-fire gange om året tager jeg med min mand og vores sønner til Norge. Vi har ingen computere eller telefoner med, men hygger os med bøger og lange gåture i fjeldene. De har en næsten meditativ virkning på mig, og giver mig en ultimativ følelse af fred og ro.
Kreativitet har altid fyldt meget, for jeg har brug for at bruge hovedet på en anden måde en gang imellem. Når jeg er rastløs, kobler jeg af foran fjernsynet, men samtidig skal jeg stadig have noget mellem hænderne, så jeg har altid syet og strikket meget.
Jeg holder meget af at have en aktiv fritid, så jeg har i nogle år løbet på rulleski et par gange om ugen. Det er ret sjovt.
Jeg har boet og arbejdet fem år i Grønland, og det var en stor oplevelse. Tiden står lidt mere stille deroppe, og det er en intens måde at leve på. Det gav meget nærhed i vores familie, at vi boede så forholdsvis isoleret og betydeligt tættere på naturen, end vi var vant til.