Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerske for 100 år siden

Kald. Hvis man kunne spole tiden tilbage til starten af 1900-tallet for at se, hvordan livet var for en sygeplejerske, ville man se hende - iført forklæde og kappe - befinde sig på hospitalet døgnet rundt uden udsigt til hverken familie- eller privatliv.

Sygeplejersken 2010 nr. 4, s. 28

Af:

Maria Jørvad, journalist

SY-2010-04-24f SY-2010-04-24g SY-2010-04-24h SY-2010-04-24i SY-2010-04-24j

 

Selvom der i dag heller ikke er mange mænd, der bliver sygeplejersker, så var der dengang absolut ingen mandlige sygeplejersker. Sygeplejen var udelukkende et kvindefag og forblev det indtil 1951, hvor de første mandlige sygeplejestuderende blev optaget. Og faget var mere end det - det var en livsopgave for kvinderne. For de kvinder, som vel at mærke ikke fik mand og børn.

For var man sygeplejerske, helligede man sig arbejdet under dyder som barmhjertighed og næstekærlighed. Og sygeplejen blev opfattet som et kvindeligt kald, hvor sygeplejerskerne opofrede sig for de syge, hvilket var uforeneligt med kvindernes andet kald - nemlig at være hustru og mor.

Skulle bo tæt på patienterne

En hospitalssygeplejerske anno 1910 havde boligpligt på hospitalet. Her skulle hun bo på et kummerligt værelse tæt på patientstuerne, som betød, at hun måtte være meget stille for ikke at forstyrre patienterne. På nogle hospitaler kunne hun dog bo i en særlig sygeplejerskebolig tilknyttet sygehuset med lidt mere privatliv. Kost og logi var en del af lønnen.

Hvis en sygeplejerske flyttede ud af sin sygeplejerskebolig og væk fra hospitalet, f.eks. for at blive gift, så kunne hun ikke beholde sit arbejde. Boligpligten var også vigtig for de ledende sygeplejersker, som kunne føre kontrol med, hvordan sygeplejerskerne opførte sig, og det skulle være moralsk korrekt.

Halv fridag om ugen

Sygeplejerskerne havde en lang og anstrengende arbejdsdag på 12-14 timer med 1-2 timers pause. De havde kun en halv fridag om ugen og altså ingen weekend. Ligesom i dag løb sygeplejerskerne stærkt, og dengang havde en sygeplejerske ansvar for rigtig mange patienter. Derudover bestod arbejdsdagen i rengøringsopgaver som f.eks. at pudse dørhåndtag, udluftning af stuerne og så selvfølgelig pleje.

For 100 år siden gik sygeplejersker i ens bomuldskjoler, gerne lyseblå, med hvide forklæder. Den ensartede uniform kunne hver sygeplejerske variere med fløjlsbånd om halsen eller broderede kraver, og uniformen var ikke nødvendigvis ens fra hospital til hospital. I 1913 begyndte sygeplejerskerne at gå med kappe på hovedet, som de kunne samle håret inden under, så det ikke strittede i alle retninger. Det var angiveligt efter amerikansk forbillede, som forstanderinden for sygeplejen på Bispebjerg Hospital, Charlotte Munch, indførte efter et ophold på den anden side af Atlanten.

Ovenstående oplysninger om sygeplejersketilværelsen for 100 år siden har Sygeplejersken indhentet fra historiker og ph.d. Nete Balslev Wingender. Hun har bl.a. skrevet en række bøger om emnet og forsket i Dansk Sygeplejeråds 100 års historie.

KVINDER GENNEM 100 ÅR

1912

Vielsesritualet ændres, så kvinder ikke skal love manden underdanighed i ægteskabet.

1920

Tjenestemænd får ved lov lige løn for lige arbejde.

1933

Anerkendt sygeplejerskeuddannelse.
En (enkelt) sygeplejerske opnår ministeriel tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig.

1933

Sygeplejerskerne får deres autorisation.

1947

Kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension.

1951

Mænd kan også blive uddannet til sygeplejersker.

1952

Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.

1958

Ny tjenestemandslov giver lige store reguleringstillæg til mænd og kvinder. Reglerne om forsørgertillæg fra 1919 udgår af tjenestemandsloven

1967

Børnetilskud anvises til moderen og ikke til ægtemanden.
P-pillen frigives.
FN vedtager erklæring mod diskriminering af kvinder, bl.a. på lønområdet.

1973

Fri abort.

1980

Barselsloven revideres og giver nu ret til orlov 4 uger før og 14 uger efter fødslen.

1983

Gifte kvinder bliver selvstændige skatteydere.

1985

Barselsorloven udvides til 4 uger før og 24 uger efter fødslen.
Lov, der giver mulighed for fælles forældremyndighed.

1995

Sygeplejerskerne er i konflikt under strejkemottoet "Sygeplejerskerne strejker for en bedre løn."

1999

Første ligestillingsminister: Jytte Andersen (S).

2000

Ligestillingsrådet nedlægges og erstattes af: - en minister for ligestilling - et Videnscenter for Ligestilling - et Ligestillingsnævn.

2008

Sundhedskartellet går i konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne - sygeplejerskerne kæmper for ligeløn under mottoet "Ligeløn - det handler om vilje."

2010

100-året for kvindernes internationale kampdag.