Sygeplejersker tager slæbet i hjemmet

Foto: Søren Svendsen

Arbejdsdagen for en sygeplejerske i en dansk landkommune omkring 1910. Hun møder klokken syv om sommeren og klokken otte om vinteren. Klokken 12 er der et par timers frokost, og resten af dagen cykler sygeplejersken rundt i landdistriktet og plejer patienter indtil klokken 22. Årslønnen er 700 kr., og sygeplejen betragtes som et kald forbeholdt ugifte kvinder.

I dag, 100 år efter den første kvindernes internationale kampdag i 1910, er der sket en revolution i sygeplejerskers løn- og arbejdsforhold.

Alligevel er status for ligestillingen i 2010, at det stadig er kvinderne, der tager tørnen med at gøre rent, lave mad og vaske tøj. En ny opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker i snit arbejder 13 timer i hjemmet, mens deres mænd bruger 8,3 timer på at hjælpe til derhjemme. Sygeplejersker mellem 30 og 40 år bruger næsten dobbelt så meget tid på husarbejde som deres mænd, nemlig 13,2 timer om ugen, mens mændene nøjes med 7,6 timer med støvsuger og gulvspand. Blandt de 40-49-årige er det kønsopdelte husarbejde endnu mere tydeligt. De kvindelige sygeplejersker gør rent, vasker tøj og laver mad 14,8 timer om ugen, mens deres mænd tilsvarende kun bruger 8,9 timer om ugen.

Undersøgelsen tegner et klart mønster: Jo flere børn i familien - jo mere tid sluger tøjvask og rengøring for kvinderne. Og hvor den kvindelige sygeplejerskes arbejdstid på jobbet falder, jo flere børn der er i familien, så skruer hendes bedre halvdel arbejdstiden op i takt med antallet af børn.

Tendensen kommer ikke bag på eksperter i ligestilling.

"Det er helt generelt, at forskellene på de to køn og deres tilknytning til arbejdsmarkedet virkelig tager fat, når et par får børn. Samtidig er brancher, der har med omsorg at gøre, ofte på arbejdsmarkedet. 

Lotte Bloksgaard forklarer, at mange sygeplejersker indgår i det, sociologer betegner som traditionsprægede forældreskaber. I modsætning til de modernitetsprægede familier forhandler de traditionelle forældre ikke om arbejdsopgaverne i hjemmet, men fordeler automatisk madlavning, tøjvask og reparation af tagrender ud fra gængse opfattelser af, hvilke opgaver mænd og kvinder tager sig af.

Fleksible idealkvinder

Lektor og kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet peger på, at sygeplejerskers traditionelle arbejdsfordeling i hjemmet i høj grad er historisk betinget.

"Sygeplejersker har i nogle generationer stået som idealkvinden, der typisk indretter sin karriere efter mand og børn. Sygeplejen var en af de allerførste anerkendte professionelle roller for kvinder. I mange år har faget været velegnet for kvinder, som gerne ville have familie, og der har været mange deltidsjob i sygeplejen," siger Karen Sjørup, som understreger, at mønsteret er under forandring, fordi flertallet af de unge veluddannede kvinder forventer at få en karriere og en lønudvikling, som svarer til mænds.

Deltid har en høj pris

Godt halvdelen af alle sygeplejersker arbejder på nedsat tid, og undersøgelser fra Institut for Fremtidsforskning viser, at mange deltidsansatte er glade for deres valg, fordi det giver dem mere tid og overskud til deres børn. De føler, at de tager et vigtigt forældreansvar og giver deres børn trygge rammer

"Nogle kvinder siger: "Jeg er ligeglad med, om han tjener to Porscher mere, bare jeg har tid til mine børn," og kvinderne gør samtidig samfundet en tjeneste ved at sørge for stabile rammer for børnene. Men kvinderne betaler en materiel pris, når de går på nedsat tid. De får mindre i løn og mindre i pension," siger fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø, der som medejer af firmaet Future Navigator rådgiver om ligestilling.

Lotte Bloksgaard fra Aalborg Universitet forstår godt, at det for den enkelte sygeplejerske kan være attraktivt at gå på deltid. Men mere overordnet mener hun, at den traditionelle kønsrollefordeling kan være med til at fastholde både mænd og kvinder i en ond cirkel. Mændene går ind i et karrieremønster, som betyder, at de ikke får de samme muligheder som kvinderne for at få tid til deres børn. Omvendt viser Lotte Bloksgaards forskning, at kvinder, der prioriterer at gå på nedsat tid, bliver straffet lønmæssigt.

"Set ud fra et mere overordnet samfundsperspektiv er der nogle meget kønsprægede strukturer i samfundet, som skaber begrænsninger for både mænd og kvinder," siger Lotte Bloksgaard og uddyber:

"Det er da et problem, at man i nogle kommuner kun kan få deltidsansættelse, og at sygeplejersker og sosu'er er lavere lønnede end ansatte i det private erhvervsliv med samme uddannelseslængde, der typisk er mænd. Den lavere løn afskrækker mænd fra at søge ind i omsorgsfag og skabe en mere ligelig kønsfordeling i sygeplejen. Men det er også et problem for den privatansatte mand, at han ikke har ret til at tage barselsorlov og i mange tilfælde bliver nødt til at overlade orloven til sin kone, der typisk er ansat i det offentlige."

Barsel til mænd er nøglen

Lotte Bloksgaard er ikke i tvivl om, at lovgivning er vejen til mere ligestilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Hun fremhæver, at politikerne har et ansvar for at sikre, at mænd i højere grad tager barselsorlov, og at kvinder i omsorgsfag får en løn, der svarer til mænds. Undersøgelser viser, at mænd, der holder barsel, er langt mere engagerede i familien, og at mænds barsel giver grobund for større ligestilling.

"Derfor er det ærgerligt, at den danske regering ikke har villet øremærke en del af barslen til mænd, som man har gjort i Norge, Sverige og Island. Nu har man gjort det frivilligt for familierne, og det gør det svært at gå ind og tage del i forældreorloven, som af mangeopfattes somkvindens," siger Lotte Bloksgaard og henviser til, at det kan være vanskeligt for mandlige ansatte i det private erhvervsliv at bede om orlov, når det ikke er en lovfæstet ret.

Lotte Bloksgaard peger på, at øget ligestilling i familierne er en gevinst ikke blot for familierne, men også for samfundet som helhed:

"Undersøgelser viser, at jo mere ligestillet manden og kvinden er i familie- og arbejdslivet, jo færre skilsmisser og jo mere tilfredshed er der med familielivet."