Hvorfor gør patienterne ikke, som de er undervist til?

Hvorfor følger fru Pedersen ikke det postoperative lejringsregime? Hvorfor spørger Jensen gentagne gange om det samme" Kunne vi have undgået, at fru Rask måtte tilbydes en re-alloplastik?

I min praksis undrede vi os ofte over, at patienterne ikke agerede, som vi mente, vi havde undervist dem til. Mit kandidatspeciale undersøgte dette ved at følge patienter i accelererede patientforløb ved hoftealloplastik under den præoperative undervisning, efterfølgende interviewe dem hjemme inden indlæggelsen, udføre feltobservationer under deres indlæggelsesforløb og endelig interviewe dem igen en uge efter udskrivelsen. Fokus var at sammenholde deres udsagn og handlinger med det, de var blevet undervist i.

Patienterne forstår noget forskelligt ved Joint Care

Undervisningen tog udgangspunkt i Joint Care-princippet, der handler om, at patienten ikke skal se sig som syg, men som rask med et sundhedsproblem, de som partner selv kan være med til at løse. Patienterne skal tage aktivt del i behandlingsforløbet, og som patient er man en del af en gruppe af patienter, der alle skal have ny hofte. Patientundervisningen inden indlæggelsen foregår således i grupper.

Det bliver ud fra projektets analyse af patienternes udsagn tydeligt, at patienterne forstår noget forskelligt med Joint Care-princippet, ligesom de ikke forstår undervisningen, når den gives alene ud fra en biomedicinsk forståelsesramme.

Deres sygdoms- og sundhedsforståelse og sociokulturelle baggrund er afgørende for, hvordan de omsætter instruktioner og informationer i det postoperative rehabiliteringsforløb. Dette kan illustreres via følgende patientcases: Cathrine (landmand) overhørte luksationssymptomer, fordi hun så sig som rask med et sundhedsproblem:

"Jeg kunne høre, den smuttede af led. Så fik det en helt forkert retning. Så var det om at give det et eller andet (slår hånden mod hoften), så det sagde kluk, og så sad den ordentligt igen."

Bente (fabriksarbejder) lå med krydsede ben, da jeg skulle interviewe hende efter middagssøvnen: "Ja, det må jeg jo ikke, men jeg har ikke forstand på det der med møder - men jeg fik da en kop kaffe."

Og Andersen (ingeniør) bruger sit eget diplomati: "Jeg skal passe på ikke at være klogere end dem. Man spørger lidt blødt, om det kan være sådan. Men man skal åbne munden. Det skal man altså."

En sundhedspædagogisk ramme nødvendig

Specialet viser, at hvis patienterne skal have det fulde udbytte af præoperativ undervisning, må vi tage udgangspunkt i deres sundhedsforståelser, sociokulturelle baggrund og tidligere erfaringer.

Den righoldige empiri i specialet giver indsigt i disse forhold og kan danne basis for undervisning i patientologi. Derudover kan det danne inspirationsgrundlag for kvalitetsudvikling af eksisterende undervisningstilbud til patienter i accelererede patientforløb. Her kan man med fordel bygge videre med en dialogbaseret, sygeplejerskestyret gruppeun--dervisning, hvor emnerne fra undervisningen diskuteres af patienterne, så deres erfaringer og forståelser kommer i spil. Som med al anden kommunikation er en undervisning nemlig ikke lykkedes, før den er omsat i en personlig kontekst.

Margit Lund-Cramer er ansat som kvalitetssikringskonsulent i Servicestyrelsen.

Specialet "Perspektiver på patientoplevelser i accelererede patientforløb efter Joint Care-princippet" kan rekvireres på Syddansk Universitetsbibliotek: www.sdu.dk