Samarbejde om leverpatienter på tværs af Kattegat

Der findes sparsomt med litteratur om sygeplejen til patienter med leversygdomme, så feltet bærer præg af meget erfaringsbaseret viden. Men da specialet hepatologi er i vækst bl.a. på grund af en række velfærdssygdomme eller livstruende tilstande, som skal håndteres på specialistniveau (1,2), er der øgede kompetencekrav til sygeplejersker inden for specialet.

Sygeplejersker fra medicinsk hepato-gastroenterologisk afdeling V på Århus Universitetshospital har derfor længe ønsket at lave en klinisk retningslinje for patienter med leversygdomme. De tog kontakt til deres kollegaer på Hepatologisk Klinik på Rigshospitalet for at høre, om de havde erfaring med dette. Det havde de ikke, men kontakten har medført et samarbejde over Kattegat omkring den fælles patientgruppe.

To eneste specialafdelinger

Hepatologisk Klinik på Rigshospitalet (17 senge) er sammen med hepato-gastroenterologisk afdeling i Århus (18+4 senge) de eneste specialeafdelinger for medicinsk behandling af leversygdomme i Danmark. De hepatologiske opgaver indebærer bl.a. udredning og behandling af patienter med cirrose og komplikationer hertil, samt viral hepatitis, autoimmune leversygdomme, vaskulære leverlidelser og tumorer i leveren (3). Personalet er hovedsageligt sygeplejersker.

På Hepatologisk Klinik er der ansat en sygeplejerske med særligt ansvar for ernæring samt en levertransplantationssygeplejerske. I Århus er der oprettet sygeplejespecialistfunktioner inden for ernæring, palliation og hepatologi, og afdelingen har ansat to projektsygeplejersker, som varetager de patientrelaterede opgaver i kliniske forskningsprojekter. I begge afdelinger pågår en række udviklingsprojekter.

Det tværgående samarbejde

Ønsket med samarbejdet er at forbedre og optimere plejen til leverpatienterne. Bl.a. i form af en evidensbaseret klinisk retningslinje, der også kan komme andre sygehuse med afdelinger, der modtager patienter med leversygdommme, til gode.

Indtil videre har sygeplejerskerne været på udveksling tre dage ad gangen og er indgået i plejen på hinandens afdelinger. Sygeplejerskerne har derved lært hinanden og den anden afdeling at kende, og netværket mellem sygeplejerskerne er styrket. Forståelse for og afmystificering af, hvad der laves på hver sin side af Kattegat, har skabt grobund for det videre samarbejde med henblik på at optimere sygeplejen for både de kroniske og akutte leverpatienter.

To sygeplejersker har samarbejdet omkring en fælles temadag med fokus på udveksling, samarbejde og vidensdeling. Temadagen finder sted i marts i år og foregår af praktiske hensyn på Fyn.

På konferencen vil der være undervisning i de problemstillinger, der opstår i forbindelse med sygeplejen til patientgruppen, f.eks. ernæring og alkohol. Endvidere vil konferencen sætte fokus på ønsket om øget uddannelse og videreudvikling af sygeplejen til leverpatienter, da disse kræver et højt pleje- og observationsniveau (2). På sigt vil der blive planlagt en konference for andre sygeplejersker, som arbejder med leversyge patienter.

I samarbejdet er det vigtigt, at man komplementerer hinanden frem for at måle og konkurrere med hinanden. Når man sammen arrangerer de forskellige tiltag, ser man sammen mulighederne inden for sygeplejen til den leversyge patient.

En anden vigtig forudsætning er, at ledelserne skal synes, det er en god idé, og gerne deltage for at være med til at manifestere samarbejdet.

Nordisk interesse

Noget tyder på, at andre kan se det gavnlige ved at opprioritere et samarbejde på tværs af landsdele, idet sygeplejersker fra gruppen er inviteret til at tale ved kongressen XLI Nordic Meeting of Gastroenterology, der afholdes for læger og sygeplejersker i København i juni i år.

Lea Ladegaard er ansat som sygeplejerske på medicinsk hepato-gastroenterologisk afdeling V,Århus Universitetssygehus. Lotte Hørby Jørgensen er klinisk sygeplejespecialist på Hepatologisk Klinik, Rigshospitalet.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen. Rapport for specialet Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. København. 2008.
2. Sundhedsministeriet; Middellevetidsudvalget. Levetiden i Danmark (én af i alt 13 rapporter). København. 1994.
3. Sundhedsstyrelsen. Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. København. 2001.