Seriemord i sygeplejen

Arkivfoto: iStock

Barmhjertighedens engel ignorerede bedringer

"Høje dommer, træd af. Træd af. Træd af. Træd af." I en halv time blev den amerikanske seriemorder Charles Cullen ved med at messe samme sætning i retten, selvom en betjent satte tape for hans mund og gav ham et tørklæde over hovedet. Han sad anklaget for at have myrdet mindst 29 patienter med dødelige indsprøjtninger, mens han var sygeplejerske.  

Selv mente han, at han var en barmhjertighedens engel, der havde hjulpet dem fra smerter og sygdom, men flere af ofrene var i bedring på dødstidspunktet. I retten mødte familie og venner til ofrene op. Over 20 fik lov til at tale til Charles Cullen for at få svar på, hvorfor netop deres familiemedlem skulle dø. Frustrationer, had, fortvivlelse og appel fik frit løb i retssalen, mens de pårørende én efter én henvendte sig til Cullen.

"Der er ingen døre ud af Helvede," hvæsede Debra Medina, der var barnebarn af et af ofrene. "Du kan stadig nå at gøre noget godt," bad David Agoada, der havde mistet sin mor. "Fortæl os, hvorfor gjorde du det"" Andre gav udtryk for, at de ønskede, Cullen ville blive dømt til døden. "En del af mig vil virkelig gerne se ironien i, at du får dødssprøjten," sagde John Shanagher, hvis far Cullen havde myrdet.

Charles Cullen reagerede ikke på hverken hårde ord, trusler eller appel. I stedet foldede han hænderne og kiggede ligegyldigt væk. Han valgte at samarbejde med politiet om opklaringsarbejdet og slap derfor for den dødsstraf, mange af de pårørende havde håbet på. Han blev i 2006 dømt 11 gange livstid uden mulighed for prøveløsladelse i 397 år. 

Ulastelig massemorder

Et avisbillede af en midaldrende kvinde går i foråret 2009 verden rundt. Hun sidder i en retssal, har hovedet vendt bort fra fotografen, og er ulasteligt klædt i et pænt gråt jakkesæt og en ditto pagefrisure. Hun kunne være hvem som helst, men under billedet står der med store bogstaver: "Finlands værste seriemorder?"

Den på daværende tidspunkt 58-årige kvinde er sygeplejerske i Helsinki og er i retten anklaget for forgiftning af og drab på fem patienter, drabsforsøg på yderligere seks, mishandling af en kollega, tyveri og overtrædelse af narkotikalovgivningen. Politiet og den finske befolkning er rystede. I landets historie har der ikke tidligere været sager, hvor én person er anklaget for så mange mord. 

Selvom historien om den finske sygeplejerske er sensationel, er den ikke enestående. Igennem historien har en lang række sygeplejersker forgiftet, kvalt, overmedicineret, druknet eller sultet deres patienter ihjel. Pressen kalder dem "dødsengle". Selv kalder de sig befriere, reddere og forløsere. Motiverne er forskellige, men til fælles har de, at de har dræbt adskillige af de mennesker, de ellers skulle passe på.

Dødspændende genoplivninger

"Der er altid en genoplivning, når jeg er på job," sagde den 25-årige sygeplejerske Benjamin Geen til en kollega en dag, de var på arbejde. Han lavede tit sjov med, at han var forfulgt af uheld på jobbet, hvor mange af hans patienter uventet mistede bevidstheden eller holdt op med at trække vejret. Over en tre måneders periode begyndte lægerne på Horton Hospital i Oxfordshire at undre sig over, hvorfor andelen af patienter, der uforklarligt og pludseligt skulle genoplives, var steget drastisk. En gennemgang af journaler og arbejdsskemaer viste, at Benjamin Geen havde haft vagt hver gang. En aften Benjamin Geen mødte i nattevagt, blev han anholdt med en sprøjte med et dødeligt indhold af et muskelafslappende middel i lommen.

Benjamin Geen mødte i retten i mørkt jakkesæt, slips og mappe. Han kunne have været en ung advokat på den rigtige side af anklagebænken, men i stedet sad han anklaget for mord. Uden at fortrække en mine modtog han anklagerne om, at han havde dræbt to patienter og yderligere havde forsøgt at dræbe 15. Med forskellige former for bedøvende midler og insulin havde han adskillige gange været ved at sende patienter i døden - kun for at nyde spændingen ved at forsøge at genoplive dem.

"Han blev mere og mere skamløs. Hvis ikke hospitalet havde advaret os, er jeg sikker på, han ville have fortsat," fortalte politiinspektør Andy Taylor, der ledede efterforskningen.

Benjamin Geen blev idømt minimum 30 år i fængsel i april 2006. I november 2009 afviste retten i London hans appel om frifindelse og fastholdt dommen.

Krammede børn ihjel

Den unge, engelske kvinde Beverly Allitt var kendt som en god, kærlig og omsorgsfuld sygeplejerske på den børneafdeling, hun i 1991 var ansat på. Afdelingen havde fået to otte uger gamle tvillingepiger, Katie og Becky Phillips, ind, som Beverly Allitt skulle passe. Efter den ene tvilling, Katie, døde, var Beverly Allitt så meget hos familien til trøst og støtte, at forældrene bad hende om at være gudmor for den anden tvilling, Becky.

De vidste ikke, at det kort forinden var Beverly Allitt selv, der havde myrdet søsteren, og at hun allerede var godt i gang med også at forsøge at slå Becky ihjel. Fire gange havde hun prøvet at myrde Becky med medicinindsprøjtninger og ved at kramme den lille pige så hårdt, at hun brækkede fire ribben. Becky overlevede drabsforsøgene, men er i dag livsvarigt hjerneskadet, delvist lammet og blind.

Andre af Beverly Allitts små patienter var ikke så heldige. I løbet af foråret 1991 døde fire børn, og otte blev forsøgt myrdet. De overlevne er alle hjerneskadede efter overgrebene.

Hvorfor Beverly Allitt valgte at insulinoverdosere og kvæle sine patienter, har myndighederne ikke fundet en forklaring på. De mener, at hun led af Münchhausen by proxy, der er en sindslidelse, hvor man påfører sig selv eller andre skade for at få opmærksomhed. Beverly Allitt havde tidligere haft en lang række indlæggelser og lægebesøg for indbildte sygdomme, men det stoppede, da patienterne i stedet begyndte at dø.

Hun blev i 1993 idømt fængsel på livstid, som hun stadig afsoner på en sikret institution for psykisk syge.

Selvom de medvirkende i artiklen alle optræder som sygeplejersker, er det ikke alle, der er uddannede inden for faget. En egentlig sygeplejerskeautorisation er forskellig fra land til land og er indført på forskellige tider i historien. Fælles for dem alle er dog, at de har været eller er fungerende sygeplejersker i det omfang, erhvervet på det angivne tidspunkt blev defineret.