5 faglige minutter: Gorm den Ældre

Jeg er blevet yngre! Min biologiske alder er ikke blevet lavere, men den måde, andre mennesker beskriver mig på, har gennem de seneste år ændret sig fra "ung" til "yngre". Efterhånden som min alder skrider frem, har jeg udsigt til gradvist at blive beskrevet som "ældre". Det vil jeg så til gengæld være resten af mit liv, for er der noget, man ikke bliver i Danmark, så er det "gammel".

Mennesker bliver ved med at være ældre til langt op i 80'erne. Jeg har sågar hørt en patient på 90 år blive beskrevet som "en ældre herre". Ja, det tør da siges! Hvorfor denne tilbageholdenhed med at beskrive et menneske med høj alder som gammel" Vi holder af gammel ost og gamle vine, og her er det en kvalitetsbetegnelse at være gammel. De vinder i smag og stiger i pris, og hvem ville efterspørge en ældre ost hos sin ostehandler"!

Tidligere, dvs. i gamle dage, var det hverken ualmindeligt eller diskriminerende at bruge betegnelsen gammel, men i de senere år er det blevet politisk ukorrekt. Gammel er blevet erstattet af ældre, og der er langsomt sket en ideologisk reverbalisering. Det er utænkeligt, at vi i dag ville kalde en institution for "De Gamles Hjem", selvom stedet ville være spækket med gamle mennesker.

Politikere bidrager i betydelig grad til den terminologi, vi anvender om mennesker med høj alder. De kan bevillige dem en "ældrecheck", en "ældrebolig" eller "ældrerabat". De kan også pålægge kommunerne at oprette "ældreråd". Sygeplejersker kan blive ansat i "ældreplejen". At det trods den udbredte brug ikke er helt godt at være ældre, bliver afsløret, når betegnelsen "ældrebyrden" bruges for at beskrive den demografiske udvikling, der betyder, at der i de kommende år vil blive flere danske borgere over 65 år. Ikke just en gruppe, man har lyst til at tilhøre endsige at slæbe rundt på. "Jeg bærer med smil min ældrebyrde"" Nej tak, jeg tror, jeg springer over.

Måske skyldes berøringsangsten over for betegnelsen gammel nogle af de medbetydninger eller antagelser, der knytter sig til ordet. I manges ører signalerer det at være gammel forfald, tab eller reduktion. Hvis man er gammel, er man nok også syg. Måske endda ensom. En ældre person kan derimod sagtens være rask og aktiv. Ja, det er vel nærmest en forpligtelse, man har som ældre.

Min personlige holdning er, at det tangerer det ukærlige at anvende ordet ældre om folk højt oppe i alderen. For mig signalerer gammel visdom og ro. Der er noget agtværdigt ved at være gammel, hvorimod den komparative form af ordet fortæller, at man som ældre stadig ikke har nået denne definitive tilstand. Det at være yngre understreger også med en underforstået sammenligning, hvad jeg ikke længere er - nemlig ung.

Trods den udbredte reverbalisering findes der dog enkelte benævnelser, hvor gammel nok ikke har udsigt til at blive erstattet af ældre. F.eks. vil Gorm den Gamle næppe blive omdøbt til Gorm den Ældre, ligesom børn ikke vil blive beskrevet som ældrekloge. 

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.